Disciplin og god opførsel er nøgleord, når oversergent P.K. Rasmussen hver sommer byder feriedrenge velkommen til nogle uger under militær kommando

Han smøger sit camouflagefarvede ærme op, så armbåndsuret kommer til syne. Han trasker rundt på stedet i sine solide militærstøvler, mens han spejder op mod indgangen til kasernens hovedbygning, som 20 teenagedrenge om et kort øjeblik kommer ud af.

Det er tirsdag morgen, og præcis klokken 7.37 begynder den daglige morgenappel, hvor de københavnske feriedrenge iført uniform vil stå på en snorlige række foran kasernen og sige godmorgen til deres befalingsmand, oversergent P.K. Rasmussen.

Ganske rigtigt. Få minutter senere tager de gabende drenge opstilling foran deres øverstkommanderende. De er alle i alderen 12 til 17 år, og når de ikke springer soldat, er det bl.a. Pókemon Go, der opsluger deres tid.

»Ærlighed, ikke at afbryde og at møde til tiden er nøgleord her, og det ved I godt,« siger oversergenten bestemt, men kærligt, da feriedrengene har indfundet sig i geleddet.

Log ind med BT PLUS og læs mere om den 65-årige Oversergent P.K. Rasmussen der siden 1979 har budt utilpassede drenge velkommen på Almegårds Kaserne. Her udsætter serganten feriedrengene for hårde militære discipliner med det formål at fremme selværd, venskaber og gode oplevelser hos de belastede unge.

Det får du:

  • Artikel: Kæft, trit og ny retning
  • Portræt: Portrætter af feriedrengene

Disciplin og god opførsel er nøgleord, når oversergent P.K. Rasmussen hver sommer byder feriedrenge velkommen til nogle uger under militær kommando

Han smøger sit camouflagefarvede ærme op, så armbåndsuret kommer til syne. Han trasker rundt på stedet i sine solide militærstøvler, mens han spejder op mod indgangen til kasernens hovedbygning, som 20 teenagedrenge om et kort øjeblik kommer ud af.

Det er tirsdag morgen, og præcis klokken 7.37 begynder den daglige morgenappel, hvor de københavnske feriedrenge iført uniform vil stå på en snorlige række foran kasernen og sige godmorgen til deres befalingsmand, oversergent P.K. Rasmussen.

Ganske rigtigt. Få minutter senere tager de gabende drenge opstilling foran deres øverstkommanderende. De er alle i alderen 12 til 17 år, og når de ikke springer soldat, er det bl.a. Pókemon Go, der opsluger deres tid.

»Ærlighed, ikke at afbryde og at møde til tiden er nøgleord her, og det ved I godt,« siger oversergenten bestemt, men kærligt, da feriedrengene har indfundet sig i geleddet.

Han går over til en lille purk, der kom for sent.

»Hvad siger dit ur? Fungerer det ikke? Skal det have nyt batteri?«

»Nej, hr. oversergent,« svarer drengen prompte.

»Jamen hvorfor kommer du så for sent,« spørger P.K. Rasmussen afdæmpet.

»Jeg nåede ikke at blive færdig til tiden. Det sker ikke igen,« lover drengen.

Oversergenten holder en kort tale for årets feriedrenge, mens familierne foreviger øjeblikket på deres mobiltelefoner.
Oversergenten holder en kort tale for årets feriedrenge, mens familierne foreviger øjeblikket på deres mobiltelefoner. Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Utilpassede drenge fra København

Siden 1979 har den 65-årige P.K. Rasmussen hver sommer budt utilpassede drenge fra København velkommen på Almegårds Kaserne på Bornholm til et par uger med militære og sociale aktiviteter. Det er drenge, som kommer fra socialt belastede familier, hvor far og mor sjældent har overskud i hverdagen til at yde den nødvendige omsorg.

For den pensionerede oversergent er det en fornøjelse at give de unge knægte mere disciplin i en hverdag, der for de flestes vedkommende er præget af forældrenes svigt eller afmagt.

Konceptet har mange år på bagen, og på Almegårds Kaserne har de haft feriedrenge siden 1954.

P.K. Rasmussen har været ansat på kasernen siden 1970, men det var først ni år senere, han overtog ansvaret for feriedrengene og kasernens erhvervspraktikanter. I et tæt samarbejde med forsvaret og Børnenes Kontor i København udpeger oversergenten hvert år de drenge, der får lov at deltage i årets lejr.

Det sker efter tætte samtaler med drengenes forældre i månederne inden. Det er nemlig vigtigt, at forældrene er med på, hvilke aktiviteter der venter deres poder.

P.K. Rasmussen har en stab på fem frivillige fra kasernen, der sammen med ham selv har ansvaret for feriedrengene i de 16 dage, de er af sted.

Det er 16 dage, hvor feriedrengene får afprøvet militære udfordringer som forhindringsløb, kommandocrawl, missioner og rappelling, men hvor der også er tid til socialt samvær. I år har de besøgt den bornholmske forlystelsespark Brændegårdshaven.

Oversergentens glæde

Selvom P.K. Rasmussen gik på pension for få år siden, har det langtfra fået den 65-årige oversergent til at stoppe arbejdet med feriedrengene. Tjansen med drengene giver ham ikke længere mad på bordet – det sørger pensionen for – men til gengæld oplever han en glæde ved at se den udvikling, de gennemgår på få uger. Og havde det ikke været for uniformen, ligner P.K. Rasmussen da også mest af alt en hyggelig bedstefar på tur med sine drenge.

»At have med unge mennesker at gøre, få deres tillid og bringe dem på ret kurs betyder ret meget for mig. Det er fantastisk spændende at arbejde med unge mennesker – specielt når man kan se, at man gør en forskel for dem,« fortæller han og fortsætter:

»Når lejren er overstået, bliver jeg ofte kontaktet af drengene via Facebook eller telefon. De kan finde på at sige: ’Hr. oversergent, det går sgu rigtig godt. Dét, du fortalte mig, det virker. Jeg har fået en læreplads’. Når de fortæller mig det, så tænker jeg, at det var det hele værd. Den sommer var givet godt ud.«

Spændingen er enorm, da drengene venter på at prøve tovbanen, der er en 293 meter lang svævebane over Opalsøen ved Hammershus.
Spændingen er enorm, da drengene venter på at prøve tovbanen, der er en 293 meter lang svævebane over Opalsøen ved Hammershus. Foto: Morten Brandborg
Vis mere

Selvom drengene både gør honnør og adlyder ordrer, så foregår det i en omgangstone, der er ligeværdig. P.K. Rasmussen er ikke uddannet pædagog, men han har ved siden af sit arbejde på Almegårds Kaserne arbejdet med unge på forskellige bornholmske ungdomsskoler. Den erfaring var guld værd, da han overtog ansvaret for feriedrengene for snart 40 år siden.

Drengene er i dag meget anderledes end dem, der var med på de første hold, fortæller P.K. Rasmussen.

»Førhen var der altid nogle stykker, som var oppe at slås fysisk. De samme udfordringer møder vi ikke med drengene i dag. Det er svært at sige, hvorfor det er sådan, men jeg tror helt sikkert, det handler om, at samfundet har ændret sig, og at vi i dag har nogle bedre pædagogiske værktøjer til at tackle de adfærdsvanskeligste,« forklarer P.K. Rasmussen.

Ude foran barakkerne sidder feriedrengene og børster snavs og mudder af deres militærstøvler.

Morgenappellen er for længst overstået, og ventetiden inden dagens aktiviteter kan jo lige så godt bruges på noget fornuftigt. Det har P.K. Rasmussen lært dem.

Mens hovedparten af drengene sidder på græsplænen og forsøger at gøre støvlerne blanke med skosværte, leder et par andre efter en kammerats forsvundne baret – den klassiske soldaterhue.

Kammeraterne må til sidst kapitulere og fortælle oversergenten, at baretten er væk.

Men drengene ved udmærket, at dagens program ikke kan fortsætte, før den er fundet. Det er de regler, P.K. Rasmussen og den øvrige stab har indført.

Som hos de værnepligtige har det en konsekvens, hvis der soves for længe, eller ting smides væk.

Og konsekvenspædagogikken virker, mener kaptajn Lars Jensen, der er med i staben omkring feriedrengene.

»Noget af det, vi tager med os fra det militære univers, er begrebet konsekvenspædagogik. Vi lærer dem, at deres handlinger også har konsekvenser. Hvis vi aftaler at tage i forlystelsespark og at stille klokken 10, så har det en konsekvens, hvis man ikke er der til tiden. Konsekvensen kan så være, at vi har mindre tid til det sjove,« siger han.

P.K. Rasmussen supplerer:

»Vi siger tingene, som de er. Vi pakker ikke tingene ind, men vi står heller ikke og skælder dem ud.«

Det er heller ikke tilladt for feriedrengene at spille Pókemon Go på deres telefoner hele dagen. Staben har således indført mobilfrie tidspunkter, hvor det er forbudt at hive telefonen op af lommen.

Artiklen fortsætter under billedet

12-årige Nathan Yoosi Ahner frygtede på forhånd tovbanen, men han klarede turen over Opalsøen, og han var vild med det.
12-årige Nathan Yoosi Ahner frygtede på forhånd tovbanen, men han klarede turen over Opalsøen, og han var vild med det. Foto: Morten Brandborg
Vis mere

Grænser og selvrespekt

Ifølge oversergenten er målet med opholdet, at drengene får flyttet deres grænser og får større selvrespekt. Kun ved at øge selvværdet kan de få det overskud, der skal til for at fungere i samfundet.

Men det er lettere sagt end gjort. Feriedrengene kommer nemlig fra familier, hvor omsorgssvigt eller få økonomiske midler er en del af livet.

Da BT denne tirsdag besøger feriedrengene, sidder de og spiser morgenmad på et lille bagercafeteria i udkanten af Rønne. Bornholms Værn, som Almegårds Kaserne hører under, har lavet aftaler med spisesteder på øen i de uger, feriedrengene er på besøg. Det er nemmere, da kasernens kantine holder ferielukket.

Efter morgenmaden, der består af rundstykker, pålægschokolade og rullepølse, er det igen tid til at stille op til appel foran P.K. Rasmussen.

Denne gang på parkeringspladsen ude foran bagercaféen. Oversergenten beder drengene om at sige det nummer, de står i rækken. Fra ét til 20. Det går smertefrit, og søvnen i drengenes øjenkroge er ved at være væk. Alle virker lysvågne og klar til dagens strabadser, som for drengene stadig er ukendte.

Staben har nemlig holdt det hemmeligt, at drengene senere skal kure ned ad den 293 meter lange tovbane, der hænger over Opalsøen ved Hammershus. Fra klippeafsatsen og ned til vandoverfladen er der hele 50 meter.

For P.K. Rasmussen er det utrolig vigtigt, at drengene føler sig trygge, og derfor gør han en dyd ud af at udse sig de drenge, der går og kæmper med svære tanker.

Ofte får han en personlig snak med dem i førerhuset på kasernens ladvogn, mens de kører af sted til dagens aktiviteter.

Selvom de kaldes feriedrenge, så er opholdet på Bornholm bestemt ikke afsplapning. Oversergent P.K. Rasmussen udsætter drengene for lidt af hvert. Her en løbetur på stranden. foto: preben rasmussen
Selvom de kaldes feriedrenge, så er opholdet på Bornholm bestemt ikke afsplapning. Oversergent P.K. Rasmussen udsætter drengene for lidt af hvert. Her en løbetur på stranden. foto: preben rasmussen Foto: Preben Rasmussen
Vis mere

»Jeg siger ofte til den dreng, der har det svært, at han skal sidde ved siden af mig i førerhuset. Drengene kommer ofte med deres helt personlige historier, når man sidder med dem på tomandshånd. Oftest handler det om konflikter med de andre drenge, om mobning eller om problemer med forældrene,« fortæller P.K. Rasmussen.

Oversergenten mener, at drengene på holdet i år er rigtig gode til at åbne op for de ting, de tumler med. Han nævner en specifik historie, der virkelig har gjort indtryk på ham:

Samme dag, som feriedrengene ankommer til Almegårds Kaserne, samles de til en kort præsentation, hvor de hver især fortæller deres personlige historie og sætter ord på deres stærke og svage sider.

12-årige Nathan Yoosi Ahner fra Nørrebro, der er med for første gang i år, er her hudløs ærlig. Da det bliver hans tur til at præsentere sig selv, løfter han nemlig sløret for, at han i flere år har døjet med lavt selvværd.

Det rører P.K. Rasmussen dybt, at Nathan Yoosi Ahner tør være så ærlig over for de andre feriedrenge, som han på det tidspunkt knap nok kendte.

»Han har virkelig rykket sig, og det er fantastisk at følge hans udvikling,« fortæller oversergenten.

Tovbanen bliver endnu en succes for den 12-årige Nathan Yoosi Ahner:

Kort inden at de skal svæve ud over Opalsøen, sidder Nørrebrodrengen med de andre drenge i ladvognen tæt på tovbanen. De er ved at iklæde sig badebukser. Regnen står ned i stænger. Men lidt regn betyder ikke noget, når man er under P.K. Rasmussens kommando og skal kaste sig ud fra klippeafsatsen og håbe på, at sikkerhedslinen holder.

Sammen med kammeraten Phillip Behrend følger Nathan Yoosi Ahner stien op til klippetoppen. Stien snor sig i et kuperet terræn med buskads, klipper og fritgående får. På vej til toppen møder de flere gule skilte med pile, hvor der står ’tovbanen’.

Tæt på toppen har drengene helt lagt vittighederne på hylden. En instruktør giver Nathan Yoosi Ahner gode råd, inden det er hans tur.

Ængstelsen aflæses i den 12-årige drengs ansigt i det øjeblik, han kaster sig ud fra klippen. Han når en tophastighed 70 kilometer i timen, inden han rammer vandoverfladen med et kæmpe pjask.

»Hvor var det vildt!« lyder det entusiastisk fra Nathan Yoosi Ahner, da han endelig er nede igen.

Hverken drengene eller deres forældre betaler for opholdet, der er finansieret af donationer fra forskellige fonde og virksomheder. I år har bl.a. TrygFonden spyttet hele 210.000 kroner i foretagendet.

Donationen har betydet, at Bornholms Værn i år har haft råd til at modtage to feriedrenge mere end sædvanligt.

Men det har ikke altid været lige nemt at finde penge til projektet. Faktisk har Bornholms Værn haft så store udfordringer med at skaffe midler, at man for få år siden frygtede for projektets overlevelse.

Ifølge P.K. Rasmussen overvejede Forsvarskommandoen helt at lukke feriedrengetjenesten, men det lykkedes at redde projektet i sidste øjeblik.

Drengene er hjerteblod

For den pensionerede oversergent er feriedrengene hjerteblod. Og det ville da også gøre ondt langt ind i sjælen på P.K. Rasmussen, hvis projektet efter så mange år måtte dreje nøglen om.

Han blev i 2011 kåret til årets bornholmer for sin mangeårige indsats med unge mennesker. På klippeøen er han en institution, og her hedder han bare ’P.K.’, selvom der i dåbsattesten står Preben Kruse Rasmussen.

Når han ser, hvad de unge københavnerdrenge får ud af opholdet, så giver det mening for ham. Sidste år indførte staben en mentorordning, der betyder, at drengene kan fortsætte kontakten til P.K. Rasmussen og mødes med ham, når han er i København.

»Der er allerede flere, der har tilkendegivet, at de vil mødes med mig og de andre instruktører, når vi om få uger kommer til København. Det er jo stort. Sidste år mødtes jeg med drengene på Vesterbro Torv, hvor vi var på café og fik en sodavand,« fortæller han.

P.K. Rasmussen sætter stor pris på drengenes tillid, fordi han ved, hvad der venter dem derhjemme. Han kommer i tanker om en episode fra 1980erne, der bliver ved med at gnave i hans samvittighed.

»Et par uger inden hjemrejsen kommer en dreng hen og spørger, om han ikke må blive hos mig nogle dage endnu. På selve hjemrejsedagen og under færgeturen stiller han mig det samme spørgsmål, og jeg fortæller ham, at det desværre ikke kan lade sig gøre. Da jeg tager afsked med ham på Hovedbanegården i København, bliver han hentet af sin far, der giver sin søn en lussing som noget af det første,« fortæller han.

Traditionen tro rejser staben tilbage til København med drengene, hvor de tager afsked med dem ved Hovedbanegården. P.K. Rasmussen har været tæt på at knibe en tåre mange gange, og i år er ingen undtagelse.

Der var våde øjne, da P.K. Rasmussen sagde farvel til årets kuld på Københavns Hovedbanegård. Her giver han Nathan Yoosi Ahner en krammer.
Der var våde øjne, da P.K. Rasmussen sagde farvel til årets kuld på Københavns Hovedbanegård. Her giver han Nathan Yoosi Ahner en krammer. Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Forældre med flag

Onsdag den 27. juli ankommer Bornholmertoget fra Ystad til Københavns Hovedbanegård. På perronen står kronragede fædre og mødre med tatoveringer og piercinger. Det er mødre og fædre til Nathan, Phillip, Mathias og de øvrige feriedrenge. De fleste har taget dannebrogsflag med i dagens anledning. Kaptajn Lars Jensen, der var med på turen, er taget i forvejen og tager opstilling ved siden af de spændte forældre. Det er sjældent, at der er mødt så mange forældre op til ankomsten, som der er i dag, fortæller han.

En forælder hujer med sit flag, da toget endelig dukker op klokken 13.24. Søvnige og sprængfyldte med oplevelser kommer de unge mænd ud af toget. Uniformen og de blankpolerede støvler er udskiftet med kasket, fodboldtrøje og hvide sneakers.

»Hej, skatter,« lyder det fra en mor med våde øjne.

P.K. Rasmussen danner bagtrop og beder drengene stille op på en række til en sidste appel. Forældrene står klar med deres mobiltelefoner for at forevige øjeblikket. Efter et sidste ’javel, hr. oversergent’ fra drengene, tager P.K. Rasmussen ordet og kigger på forældrene.

»I har nogle gode drenge. Det er vigtigt, at drengene fortsætter deres kurs, så de kan få den elevplads eller det job, de ønsker. Forhåbentlig kan de hjælpe jer med at få lidt mere overskud i hverdagen,« siger han, inden han giver hver feriedreng en krammer.

P.K. Rasmussen er fraskilt og har tre voksne døtre. Han bor alene i sit hjem i Rønne.

Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Portrætter af feriedrengene
Foto: Morten Brandborg
Vis mere

Mathias Dybdahl Rasmussen, 17 år, Bellahøj


Hvad er den fedeste oplevelse?
»Jeg har højdeskræk, og det var grænseoverskridende, da vi skulle rappelle fra 26 meters højde. Jeg klarede det, og det er jeg stolt af.»

Hvad har du lært?
»Jeg har lært at være mere disciplineret og at holde orden. Tidligere var jeg ligeglad med, om værelset var rodet.«

Hvad er dine fremtidsdrømme?
»Jeg er talsmand for feriedrengene, og jeg håber at få lov til at arbejde i militæret. Gerne med våben eller maskiner.«

Hvad synes du om oversergenten?
»P.K. er en rigtig flink mand. Man kan joke med ham, og han fremstår som en rigtig god ven.«

Foto: Morten Brandborg
Vis mere

​Oliver Larsen, 15 år, Østerbro, Kbh.

Hvad er den fedeste oplevelse?
»Rappelling var grænseoverskridende. Jeg er bange for højder, men det lykkedes mig at overvinde min frygt. Det var en sejr for mig.«

Hvad har du lært?
»Jeg har helt klart fået mere selvtillid, og det tager jeg med herfra.«

Hvad er dine fremtidsdrømme?
»Jeg skal tilbage i 9. klasse, og bagefter vil jeg gerne ind i militæret. Politiet eller pædagog-uddannelsen kunne også være en mulighed. Jeg elsker at arbejde med børn.«

Hvad synes du om oversergenten?
»Han kan da godt være hård, hvis vi ikke kommer til tiden. Men det er ham, jeg stoler mest på.«

Foto: Morten Brandborg
Vis mere

Phillip Behrend, 13 år, Amager


Hvad er den fedeste oplevelse?
»Det fedeste var helt klart vores mission, hvor vi kørte i en GD militærkampvogn, fløj i helikopter og sejlede i speedbåd.«

Hvad har du lært?
»Jeg har lært at opføre mig ordentligt og rydde op på værelset. Vi sover fire på værelserne, og så går det ikke, at der er rodet.«

Hvad er dine fremtidsdrømme?
»Jeg spiller rugby i min fritid, så jeg kunne godt tænke mig at blive professionel rugbyspiller. Ellers har jeg planer om at stifte familie.«

Hvad synes du om oversergenten?
»Jeg har stor tillid til ham. Man kan altid gå til ham, hvis man har brug for at snakke.«

Foto: Morten Brandborg
Vis mere

Nathan Yoosi Ahner, 12 år, Nørrebro, Kbh.


Hvad er den fedeste oplevelse?
»Det fedeste har helt sikkert været, at jeg har overskredet mine grænser med højdeskræk«

Hvad har du lært?
»Den første aften skulle vi fortælle noget om os selv, og jeg fortalte, at jeg havde lavt selvværd. Nu har jeg en større tro på mine egne evner, og det er fantastisk«

Hvad er dine fremtidsdrømme?
»Jeg ønsker at blive professionel rugbyspiller. Det kræver nok, at jeg skal til udlandet og spille, da man ikke kan leve af det i Danmark.«

Hvad synes du om oversergenten?
»Han er et af de rareste mennesker, jeg kender. Hvis man falder og slår sig, så er han som en far.«

Foto: Morten Brandborg
Vis mere

Danni Bjerre Jørgensen, 13 år, Hvidovre


Hvad er den fedeste oplevelse?
»Sidste år turde jeg ikke rappelle, men det gjorde jeg denne gang. Det var stort. Turen til Christiansø var også fed.«

Hvad har du lært?
»Jeg har lært, hvordan jeg skal opføre mig. Jeg skal ikke tale i munden på andre, som jeg ofte gør.«

Hvad er dine fremtidsdrømme?
»Jeg har en stor drøm om at blive bilmekaniker. Jeg har allerede talt med en anden feriedreng om, at vi skal starte vores eget firma.«

Hvad synes du om oversergenten?
»Han er en rigtig god ven, som man kan gå til med personlige ting. Det er også godt, at han viser, hvem der bestemmer.«

Foto: Morten Brandborg
Vis mere

Nathan Ørum, 14 år, Brønshøj


Hvad er den fedeste oplevelse?
»Jeg har fået nye venskaber, mens jeg har været her. Det er venner, som jeg skal se igen, når vi kommer tilbage til København.«

Hvad har du lært?
»Jeg har lært at være mere udadvendt og holde orden på mine ting.«

Hvad er dine fremtidsdrømme?
»Min drøm er at blive skuespiller, da det fedeste er at få folk til at grine. Mit forbillede er den amerikanske komiker Gabriel Iglesias, som virkelig er sjov.«

Hvad synes du om oversergenten?
»Han har givet mig mod til at stole på mig selv, og han er altid klar til at hjælpe.«