Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har levet højt på den københavnske boligfest og har stik mod økonomernes anbefalinger brugt sine mursten i det populære ‘komponist-kvarter’ som en guldrandet kassekredit.
En gennemgang af de danske partilederes boliglån, som BT har foretaget, viser, at Helle Thorning-Schmidt så sent som i juli omlagde sit boliglån, så hun i alt skylder 4,937 mio. kr. i sin bolig på Østerbro, som hun for ti år siden købte for ’bare’ 3,68 mio. kr.
På ti år har Thorning-Schmidt altså samlet set ikke fået afdraget på sit hus, men i stedet forøget sin boliggæld og krydret sit statsminister-honorar med ca. 1,25 mio. kr. ved at veksle løbende pris-stigninger på sin bolig til kontanter.
Lån med fast rente
Med det nye lån sikrede Helle Thorning-Schmidt sig i øvrigt en fast rente på 3 pct. de næste 30 år og ikke mindst en mulighed for 10 års afdragsfrihed.
Statsministerens sommer-besøg hos sit realkreditinstitut foregik bemærkelsesværdigt efter, at landets vel nok mægtigste bankdirektør, direktør for nationalbanken Lars Rohde, i foråret offentligt havde advaret mod de såkaldte afdragsfrie boliglån - og samtidig med at statsministerens egen regering puslede med, hvordan man skulle begrænse de populære, men risikable lån, hvor boligejerne kan sidde billigere i deres hus ved at undlade at betale afdrag, men alene renteudgifter.
Politisk udmelding
I september endte bekymringen i en konkret politisk udmelding fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) om, at der fremover skal være et loft over, hvor meget af danskernes samlede boliggæld der må placeres i afdragsfrihed. I fremtiden må kun 55 pct. af danskernes samlede boliggæld hos realkreditinstittuterne være afdragsfrit.
- Det er nødvendigt at regulere, fordi mængden af afdragsfrie lån på et tidspunkt kan blive så stor, at boligmarkedet bliver meget følsomt overfor udsving i forhold til rente og til prisfald, sagde Henrik Sass Larsen til Ritzau 11. september i år. Med andre ord: danskerne skal betale af på deres boliggæld, så de ikke lige pludselig bliver teknisk insolvente, hvis deres bolig taber værdi, og så de også kan tåle rentestigninger.
Ikke slået helt igennem
En politisk anbefaling, som BTs kortlægning afslører langtfra slår igennem hos partilederne for de politiske partier. F.eks. har landets vicestatsminister, den radikale økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, selv et millionlån, der ‘indeholder’ netop afdragsfrihed.
Ifølge den uvildige, privatøkonomiske rådgiver Susanne Arvad betyder ‘mulighed for afdragsfrihed’ som regel, at låntageren ikke afdrager på sin gæld, men hvad statsministeren gør, kan ikke læses i tingbogen, og Helle Thorning-Schmidt har ikke reageret på BTs henvendelse.
Køb adgang med BT Plus og få hele kortlægningen af partiledernes økonomi. Første måned er gratis.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har levet højt på den københavnske boligfest og har stik mod økonomernes anbefalinger brugt sine mursten i det populære ‘komponist-kvarter’ som en guldrandet kassekredit.
En gennemgang af de danske partilederes boliglån, som BT har foretaget, viser, at Helle Thorning-Schmidt så sent som i juli omlagde sit boliglån, så hun i alt skylder 4,937 mio. kr. i sin bolig på Østerbro, som hun for ti år siden købte for ’bare’ 3,68 mio. kr.
På ti år har Thorning-Schmidt altså samlet set ikke fået afdraget på sit hus, men i stedet forøget sin boliggæld og krydret sit statsminister-honorar med ca. 1,25 mio. kr. ved at veksle løbende pris-stigninger på sin bolig til kontanter.
Lån med fast rente
Med det nye lån sikrede Helle Thorning-Schmidt sig i øvrigt en fast rente på 3 pct. de næste 30 år og ikke mindst en mulighed for 10 års afdragsfrihed.
Statsministerens sommer-besøg hos sit realkreditinstitut foregik bemærkelsesværdigt efter, at landets vel nok mægtigste bankdirektør, direktør for nationalbanken Lars Rohde, i foråret offentligt havde advaret mod de såkaldte afdragsfrie boliglån - og samtidig med at statsministerens egen regering puslede med, hvordan man skulle begrænse de populære, men risikable lån, hvor boligejerne kan sidde billigere i deres hus ved at undlade at betale afdrag, men alene renteudgifter.
Politisk udmelding
I september endte bekymringen i en konkret politisk udmelding fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) om, at der fremover skal være et loft over, hvor meget af danskernes samlede boliggæld der må placeres i afdragsfrihed. I fremtiden må kun 55 pct. af danskernes samlede boliggæld hos realkreditinstittuterne være afdragsfrit.
- Det er nødvendigt at regulere, fordi mængden af afdragsfrie lån på et tidspunkt kan blive så stor, at boligmarkedet bliver meget følsomt overfor udsving i forhold til rente og til prisfald, sagde Henrik Sass Larsen til Ritzau 11. september i år. Med andre ord: danskerne skal betale af på deres boliggæld, så de ikke lige pludselig bliver teknisk insolvente, hvis deres bolig taber værdi, og så de også kan tåle rentestigninger.
Ikke slået helt igennem
En politisk anbefaling, som BTs kortlægning afslører langtfra slår igennem hos partilederne for de politiske partier. F.eks. har landets vicestatsminister, den radikale økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard, selv et millionlån, der ‘indeholder’ netop afdragsfrihed.
Ifølge den uvildige, privatøkonomiske rådgiver Susanne Arvad betyder ‘mulighed for afdragsfrihed’ som regel, at låntageren ikke afdrager på sin gæld, men hvad statsministeren gør, kan ikke læses i tingbogen, og Helle Thorning-Schmidt har ikke reageret på BTs henvendelse.
Rammer fremtidens lån
De ledende politikere med afdragsfrie lån kan indtil videre glæde sig over, at det varslede indgreb ikke får indflydelse på de boligejere, der i dag har afdragsfrie lån, men vil ramme fremtidens lånere.
Eller som Susanne Arvad påpeger, så gør regeringens indgreb det sværere for nye boligkøbere og mennesker i ’udkantsdanmark’ at få et afdragsfrit lån. Mens de nye regler som udgangspunkt ’ikke vil ramme Helle Thorning-Schmidt eller Morten Østergaard’.
- Om det er dobbeltmoralsk, skal jeg ikke kunne sige, men det handler for alle - og også politikerne - om at optimere egen økonomi inden for gældende lovgivning, siger Susanne Arvad, der er indehaver af Arvad Finanshus og medejer af www.banktorvet.dk. Kortlægningen viser desuden, at kendte politikere som Lars Løkke Rasmussen (V), Pia Olsen Dyhr (SF) og Anders Samuelsen (LA) har eller har haft mulighed for afdragsfrihed, bemærker Susanne Arvad, der mener, at det er udtryk for, at toppolitikerne privat agerer som tusindvis af boligejere.
Aktiv på lånemarkedet
Samtidig viser gennemgangen, at Venstres Lars Løkke Rasmussen har været aktiv på lånemarkedet. I 2011 vurderede en ekspert i Ekstra Bladet, at den tidligere statsminister havde mere gæld, end hans ejendomme kunne sælges for. Om dette stadig er tilfældet, er uvist. Og Lars Løkke Rasmussen er ikke vendt tilbage på BTs henvendelse.
Bor i andelsboliger
Den konservative leder Søren Pape Poulsen og Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen bor i andelsboliger og låner derfor ikke via realkreditinstitutterne. Derfor optræder de ikke på disse sider.
PARTILEDERENES EGEN BOLIGØKONOMI
Løkkes boligcirkus
Lars Løkke Rasmussen er et godt eksempel på, at det er farligt at låne til kanten af sin friværdi
Danmarks måske kommende statsminister, Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, har igennem årene optaget så store boliglån, at hans hus i Græsted er blevet koblet sammen med regulær overbelåning. Og han kan ifølge beregninger i en avis være et glimrende eksempel på, hvorfor økonomer råber op om, at det er vigtigt, at boligejerne afdrager på deres gæld.
Lars Løkke Rasmussen købte i 2000 sin bolig i Græsted for 1,8 mio. kr.
I en artikel i juni i Ekstra Bladet blev det beskrevet, at Lars Løkke Rasmussen havde tinglyst pant for i alt 3,8 mio. kr. i ejendommen.
Ligesom statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har Lars Løkke Rasmussen altså mange år efter købet af sin bolig ikke fået afdraget en krone af det oprindelige lån, men i stedet stiftet endnu mere gæld i sine mursten, i takt med at boligmarkedets optur gjorde dem mere værd.
Farlig afdragsfrihed
Ifølge Ekstra Bladets beregninger illustrerer Lars Løkke Rasmussens aktuelle situation meget godt, hvorfor det er farligt ikke at afdrage på sin boliggæld og i stedet køre på den afdragsfrie lånebølge eller låne i sine mursten i takt med, at de stiger i værdi.
Lars Løkke Rasmussen har selv udtalt, at hans hus blev vurderet til 4,3 mio. kr., da boligmarkedet var på toppen, men siden er priserne i Græsted, ifølge Ekstra Bladet, faldet mellem 30-40 pct.
Det vil sige, at selv om Lars Løkke Rasmussen på papiret har haft fint råd til at skylde mere end 3 mio. kr. i sin bolig, har den seneste boligkrise siden betydet, at Lars Løkke Rasmussens bolig meget vel kan være mindre værd end den gæld, han hæfter for.
Glæde over stigninger
Helle Thorning-Schmidt kan indtil videre glæde sig over, at hendes hus ligger på Østerbro. Et kvarter, der ligesom resten af hovedstaden på det seneste har oplevet fremgang i priserne. Ifølge tingbogen blev Thorning-Schmidts naboejendom i sommer solgt for seks mio. kr., hvilket overstiger den seneste offentlige ejendomsværdi fra 2013 på 4,3 mio. kr.
Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt er vendt tilbage på BTs henvendelse.
