Action-bøffer må i stigende grad vige pladsen for action-bitches. Flere kvindelige helte tager spotlyset i både film, tv, computerspil og fantasylitteratur. Succeser som filmen ’Wonder Woman’ og computer-spillet ’Horizon Zero Dawn’ baner vejen for flere heltinder
Jeg er vågnet op til verden omkring mig. Før sov jeg. Det var sådan, vi lod alt det her ske.«
Sådan siger hovedpersonen Offred i tv-serien ‘The Handmaid’s Tale’, der vender tilbage med sin længe ventede 2. sæson den 26. april på HBO Nordic. Tv-serien udspiller sig i en ikke alt for fjern fremtid, hvor demokrati, ligestilling og menneskerettigheder er blevet tromlet ned af religiøse kræfter, fordi vi – som hovedpersonen antyder – sov i timen og ikke stoppede forandringerne, før det var for sent. I det dystopiske mareridt er samfundet plaget af infertilitet, og landets fødedygtige kvinder er blevet reduceret til avlsdyr for samfundets patriarkalske elite.
‘Handmaid’s Tale’ er baseret på Margaret Atwoods bog af samme navn fra 1985, men selvom historien har 33 år på bagen, føles den skræmmende aktuel. Ansporet af præsident Donald Trumps mandschauvinistiske udtalelser og ikke mindst afsløringerne af filmproducenten Harvey Weinsteins årtier lange seksuelle overgreb mod kvinder i den amerikanske film- og tv-branche er en ny feministisk bølge skyllet ind over den vestlige verden. Under hashtagget #metoo deler tusinder af kvinder personlige historier om seksuelle overgreb og sexisme på arbejdspladsen i håbet om, at mareridtsscenariet i ‘Handmaid’s Tale’ aldrig bliver til virkelighed.
Men ‘Handmaid’s Tale’ afspejler ikke alene forandringerne i samfundet.
Heltinder invaderer Hollywood
Inden for fiktionens egne rammer står kvinderne nemlig stærkere end nogensinde før, og på film, i spil og i litteratur må action-helte i stigende grad vige pladsen for action-heltinder.
Sidste års tre mest indbringende film i USA – ‘Star Wars: The Last Jedi’, ‘Beauty and the Beast’ og ‘Wonder Woman’ – havde alle kvinder i de bærende roller, og tendensen med at slippe seje kvinder løs på det store lærred fortsætter i den grad i 2018.
I årets hidtil største box office-succes, superheltefilmen ‘Black Panther’, er titelrollen flankeret af en flok seje krigerkvinder, der burde få Superman til at ryste i sine blå underbukser. I biograferne kan man lige nu også opleve ‘Tomb Raider’ med en muskuløs Alicia Vikander i titelrollen som den kvindelige pendant til action-arkæologen Indiana Jones. Og 14. juni får kupfilmen ‘Oceans 8’ premiere, men i modsætning til de foregående film i serien har den denne gang udelukkende kvinder i hovedrollerne.
Kvindelige actionhelte er ikke et nyt fænomen på film. De har eksisteret siden Sigourney Weaver lossede ‘Alien’-monsteret ud af sit rumskib i Ridley Scotts ‘Alien‘ fra 1979. I 1980erne og 1990erne fik Ridley selskab af bl.a. den hårdtpumpede Sarah Connor fra ‘Terminator 2: Judgement Day’ og den kvindelige hemmelige agent med hukommelsestab i spionthrilleren ‘The Long Kiss Goodnight’.
Rikke Schubart, der er filmlektor ved Syddansk Universitet, har et bud på, hvorfor vi nu ser flere kvindelige helte.
»Repræsentationen af kvindelige helte på film har været støt stigende siden begyndelsen af 1980erne, men udbuddet er større og langt mere varieret i dag. Det skyldes bl.a., at der siden årtusindskiftet er kommet langt flere kvinder i militæret og i politiet. Den udvikling afspejler sig i fiktionen, hvor kvindelige agenter (‘Atomic Blonde’, ‘Salt’, ‘Wanted’, ‘Mr. & Mrs. Smith’) og kvindelige soldater (‘Zero Dark Thirty’, ‘Sicario’) i dag ikke længere er et særsyn.«
Wonder Woman viser vej
Et er at bekæmpe ondsindede skurke på fiktionens slagmark. Noget helt andet er at vinde kampen om ligestilling mellem kønnene bag kulisserne. Her er virkeligheden stadig et godt stykke fra fantasien, mener Rikke Schubart.
»Det er stadig mændene, som sidder tungt på posterne. Men det igangværende opgør med sexisme i den amerikanske og i mindre grad den europæiske filmbranche har gjort, at flere filmstudier er blevet mere åbne for at ændre den diskrimination mod kvinder, der foregår bag kameraet. Men det tager tid, for i de fleste lande, hvor man udelukkende har kommercielle vilkår, er det pengene, der bestemmer,« siger hun.
Efter succesen med ‘Wonder Woman’, der indspillede mere end 800 mio. dollar på verdensplan (og i øvrigt er instrueret af en kvinde), er Hollywood for alvor begyndt at få øjnene op for de kvindelige superhelte. En efterfølger til ‘Wonder Woman’ er allerede annonceret, ‘Batman’s kvindelige modstykke ‘Batgirl’ får efter sigende også snart sin egen film, og i 2019 rammer superheltefilmen ‘X-Men: Dark Phoenix’ – med kvinder i de bærende roller.
Spørger man Rikke Schubart, sker de største forandringer dog ikke i biografens mørke, men hjemme bag tv-stuernes trygge vægge.
»Tv-serier er langt billigere og hurtigere at producere, og hvis de ikke tjener penge, kan man meget lettere trække stikket igen. Det giver bedre vilkår for kreativitet og nytænkning og større grobund for nedbrydelse af kønsstereotyper. Tv-serier som ‘American Horror Story’ og ‘The Walking Dead’ har givet ældre kvinder og kvinder af anden etnicitet end hvid stor gennemslagskraft, som de sjældent får på det store lærred. Risikoen er langt større, når man finansierer film, end når man producerer tv-serier. De store blockbusters koster ofte 150 mio. dollar eller derover, og derfor tør filmselskaberne ikke tage så store chancer.«
#Metoo gør op med mændene
Det er ikke kun i film- og tv-branchen, at flere slagkraftige kvinder har gjort deres entré. Også i fantasy- og science fiction-litteraturen har heltinder kronede dage. Bøgerne ‘The Hunger Games’, ‘Outlander’ og ‘Divergent’, der alle er skrevet af kvinder, har solgt millioner af eksemplarer verden over og kastet mere eller mindre succesfulde filmatiseringer af sig.
Hvor det tidligere primært var mænd, der både forfattede og fortærede historier om fantastiske verdener og fremmede planeter, er kvinderne de seneste 20-30 år i stigende grad begyndt både at skrive og købe romaner inden for disse genrer. Det smitter af på karaktererne i bøgerne siger Rune Graulund, der er lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet.
»De nye heltinder blander klassiske maskuline dyder som råstyrke og handlekraft med mere feminine træk. I ‘Hunger Games’-bøgerne er hovedpersonen Katniss fysisk fit, men giver samtidig plads til at vise følelser og sorg. Den udvikling har været undervejs siden 1980erne, men har for alvor fået fodfæste de seneste fem år.«
Da fantasy- og science fiction-litteraturen brød igennem i 1930erne, var fortællingerne skrevet af mænd og for mænd, og selvom hovedværker som Tolkiens ‘Ringenes Herre’ bød på en lang række kvindelige karakterer, var det altid mændene, der var i forgrunden og drev handlingen frem.
Sådan er det ikke længere. I takt med at kvinderne er blevet mere købestærke, er markedet for fantastisk litteratur med feministisk islæt vokset – en tendens, der kun vil vokse endnu mere i kølvandet på #metoo-kampagnen, spår Rune Graulund.
»Hvis udviklingen fortsætter, og kvinderne bliver endnu mere ligestillede, så vil det afgjort også smitte af på fiktionens helte. Det ser vi allerede. Men det afhænger af, hvor meget det gamle, patriarkalske system formår at sparke igen og genetablere fortidens magtstrukturer,« siger han.
Diskussionen om køn skal dø
Et sted, hvor de patriarkalske magtstrukturer stadig hersker i stor stil, er i computerspilverdenen. Kvinderne har enormt svært ved at få foden indenfor i den milliardsælgende industri. Ifølge organisationen International Game Developers Association er blot 22 pct. af verdens spiludviklere kvinder. Det på trods af, at næsten lige så mange kvinder (44 pct.) som mænd spiller computerspil.
Men tiderne er – omend langsomt – ved at skifte. Den 12. april blev den prestigefyldte Bafta-pris uddelt i London, og her blev spillet ‘Hellblade: Senua’s sacrifice’ aftenens store vinder med hele fem priser. Spillet er centreret omkring en kvinde, der lider af psykoser, og hovedpersonen ligger altså milevidt fra de klassiske, mandlige karakterer, der plejer at befolke mainstream-spillene.
Adventure-spillet ’Horizon Zero Dawn’ hjemtog en enkelt pris under uddelingen og kan samtidig bryste sig af at være et af sidste års bedst sælgende spil med over syv mio. solgte eksemplarer på verdensplan. Spillet har en kvindelig kriger i hovedrollen, og computerspillets enorme succes vil uden tvivl bane vejen for flere kvindelige helte i computerspil. Det mener spilekspert Christina Majcher, der har skrevet om computerspilsbranchen i 17 år.
»‘Horizon Zero Dawn’s popularitet vil helt sikkert give diversiteten i mainstream-spil et boost. For når millionerne ruller ind, så spidser pengemændene også ører og tænker: ’Okay, damer sælger’. Det sætter gang i nye markedsmekanismer, som helt sikkert vil bane vejen for mange flere kvindelige hovedpersoner i computerspil i fremtiden.«
Den allestedsnærværende #metoo-bevægelse spiller en rolle i den positive udvikling for det stærke køn i den ellers mandsdominerede spilbranche. For det er blevet både velanset og prestigefyldt at repræsentere kvinder bedre i computerspillene, forklarer Christina Majcher, men slår fast, at vi gerne skal nå dertil, hvor køn ikke længere er et emne – overhovedet.
»Jo flere kvinder, der kommer på banen i computerspilsbranchen, des større mangfoldighed vil der også komme. Men jeg håber, at vi en dag når til et punkt, hvor en kvindelig helt i computerspil ikke længere giver anledning til særlig opmærksomhed.«
Kvinder viser glæde og sorg
Kunstig intelligens skal sikre ligestilling i Hollywoods produktioner. Der er endnu lang vej, viser analyse
Sexisme har været et varmt emne i Hollywood, siden historierne om først Harvey Weinsteins seksuelle overgreb (og siden mange andres) begyndte at rulle sidste år.
Men det er ikke kun den amerikanske filmindustri, der har et kønsproblem. For selvom flere film og tv-serier med stærke, handlekraftige kvinder i de bærende roller nu finder vej til biograferne og tv-stuerne, så er der stadig lang vej til ligestilling i fiktionens verden. Det viser en undersøgelse, som det Texas-baserede firma StoryFit foretog sidste år.
Ved hjælp af kunstig intelligens – nærmere betegnet maskinlæring – analyserede firmaet kønsrollerne i mere end 2.000 filmmanuskripter ud fra 25.000 forskellige karakterer i film fra perioden 1930 til 2018.
Analyser af film
Den intelligente software støvsugede filmmanuskripterne for informationer om, hvad karaktererne talte om, hvem de talte til, samt hvilke følelser og personlighedstræk de viste.
Konklusionen var klar. Kun 30 pct. af alle karakterer, som taler i filmene, spilles af kvinder, og størstedelen af de kvindelige karakterer udviser kun to følelser – glæde og sorg. Analyserne viste også, at kvinderne ofte stiller spørgsmål for at give manden plads til at komme med en punchline eller en løsning på problemerne.
»Kvinderne taler ikke om de primære temaer i filmen. De skubber hverken samtalen eller handlingen fremad. Kvindernes roller fylder med andre ord ikke lige så meget som mændenes i filmene,« siger Monica Landers, direktør for StoryFit, til hjemmesiden Smithsonian Magazine.
StoryFit analyserede i år de Oscar-nominerede film. Analysen viste, at kvinder på film stiller flere spørgsmål end mænd, tilsyneladende for at give mænd mulighed for at komme med svar og tage ansvar i situationer.
Analytikerne bag StoryFit håber, at deres software kan bruges til at rydde ud i de værste kønsstereotyper i manuskriptfasen, så kvinderne får mere fremtrædende roller og større gennemslagskraft i den endelige film.
»Vores software fortæller ikke producenterne, hvad de skal gøre, men viser dem, hvad de allerede har gjort. Det skal gerne få dem til at stille sig selv spørgsmålet: ’Er det her, hvad jeg har haft til hensigt’. Vi er sat i verden for at hjælpe filmindustrien med at gå deres mavefornemmelser efter i sømmene,« siger Monica Landers.
Succeskriteriet for StoryFit er at få flere filmstudier til at bruge softwaren og gå manuskripterne efter i sømmene, så de kan nå at ændre i skævvridningen af kønnene, inden teksten bliver til film.
