44-årige Nette Jæger har været fængselsbetjent i mere end 20 år. Men ikke mere. Det job, hun var så glad for, selv om det kunne være barskt indimellem, er hun sparket ud fra. Fyret på gråt papir.
Årsag: Hun blev udsat for et brutalt og voldeligt overfald af en gruppe fanger, en dag hun var på vagt i Statsfængslet i Ringe og ville forhindre en 19-årig indsat i at gemme hash.
Ved overfaldet trykkede hun igen og igen forgæves på alarmknappen, men teknikken svigtede, og dermed var hun overladt til sig selv og 16 fanger i mindst fire minutter i fængslets afsnit 3. Tiden gik. Men ingen kom hende til undsætning.
Kastet ind i væggen
Flere gange løftede den indsatte, som forsøgte at gemme hashen, bogstaveligt talt Nette Jæger op i luften og kastede hende brutalt ind i væggen på gangen. Hun beskadigede sin højre skulder og overarm alvorligt, fik læderet musklerne, og den store bicepssene blevet revet over. Siden er den blevet klippet helt ud ved en operation.
Læs også:
Ledelsen i Statsfængslet i Ringe hæfter sig efter overfaldet ved, at hun efter sin skade ikke med sikkerhed vil være i stand til at forsvare sig selv. Derfor er hun blevet fyret med henvisning til to speciallægeerklæringer.
»Ledelsen har haft mange muligheder for at omplacere mig til en funktion, hvor jeg ikke ville have tæt kontakt til de indsatte, men det har ledelsen sagt nej til. De kunne jo f.eks. sætte mig til at have tilsyn med dem, der afsoner med fodlænke hjemme, have timer i teknikvagten, have pædagogiske opgaver eller andet. Men i stedet har de valgt at fyre mig. Det er ’takken’ for at passe sit arbejde. At teknikken svigtede, så jeg den dag, jeg blev overfaldet, ikke kunne få hjælp og var alene med 16 indsatte, er jo ledelsens ansvar. Den har beklaget, at der var fejl på alarmsystemet, men ellers er der ikke sket noget. Jeg har rigtig gode kolleger, som har støttet og bakket mig op, og ingen forstår, hvorfor jeg skal straffes for, at jeg er blevet overfaldet på min vagt,« siger Nette Jæger.
Hun er en erfaren fængselsbetjent med ansættelser i Vestre Fængsel, Statsfængslet i Nyborg og så altså i Ringe, hvor hun indtil sin fyring i november sidste år har været siden 1997.
BT har talt med to af hendes nu tidligere kolleger, som bekræfter Nette Jægers udlægning.
Hun vælger at stå frem i BT af én årsag; Hun håber, at hun ved at fortælle sin historie kan være med til at forhindre, at andre af hendes kolleger skulle risikere at blive behandlet på samme måde.
Savner kolleger
»Jeg savner mine kolleger og jobbet hver eneste dag, men med den behandling, jeg har fået, så ville jeg nægte at komme tilbage, hvis ledelsen skulle tilbyde mig det. Men det gør den jo heller ikke. Så i stedet for at jeg blev omplaceret til en anden funktion, der ikke kræver samme direkte kontakt med de indsatte, så skal staten nu udbetale mig og mine børn svagelighedspension i årevis. Det er rigtig mange penge, som samfundet kunne have brugt på noget andet,« siger Nette Jæger.
Hendes fyring trådte i kraft 1. november 2014. Selve overfaldet skete i oktober 2011. Hun husker hver eneste detalje:
»Jeg er udenfor på fællesarealerne med mine indsatte fra afsnit 6, og en af dem kaster en tennisbold (med hash, red.) ind til afsnit 3. Jeg når også at se, hvem der samler den op, og jeg løber med det samme ind på gangen og får fat på fyren, som har puttet hashen i lommen. Han prøver at give det videre til en af de andre, mens jeg prøver at få ham ind i hans egen celle. Så går han løs på mig. Jeg er der alene med 16 mand, og selv om jeg trykker og trykker på alarmknappen, kommer der ingen hjælp. De indsatte undrer sig lige så meget som jeg over, at der ikke kommer nogen. Til sidst er det faktisk en af dem, der får overfaldet stoppet, fordi han synes, jeg har fået nok. Mens det stadig er i gang, råber han til mig: ’Hvor vil du have ham hen?’ Jeg peger hen mod døren til cellen, og han tager fat i fyren og får ham skubbet derind. Da er der gået fire minutter,« siger Nette Jæger, som umiddelbart efter det brutale overfald er dybt rystet og sætter sig udenfor med ryggen op ad muren og puster ud, indtil hendes kolleger langt om længe dukker op.
Selv om Nette Jæger i tiden efter har stærke smerter i skulderen og armen, passer hun punktligt sit arbejde, som pga. skaden nu er i fængslets teknikvagt. Lægerne mener ikke, scanningsbillederne viser nogen læsion. Kun en ophobning af væske, siger de.
Smerterne går ikke væk
Så hun får – uden for arbejdstiden – foruden en række lægekonsultationer også behandlinger hos en fysioterapeut, en kiropraktor og en psykolog. I alt ca. 100 konsultationer med fysioterapi og massage som den største del.
Den psykiske belastning ryster hun forholdsvis hurtigt af sig. Også selv om hun præcis et år efter overfaldet endnu en gang bliver mål for en aggressiv indsat, som kaster sig over hende og slår hende i gulvet.
Men de fysiske smerter bliver ved med at være der, så Arbejdsskadestyrelsen sender hende til undersøgelse på undersøgelse for at kunne afslutte sagen.
Heller ikke to efterfølgende scanninger giver lægerne anledning til at konkludere andet, end der er tale om væskeophobning. Først ved endnu en scanning i maj 2013, altså mere end halvandet år efter overfaldet, bliver det konstateret, at musklerne i overarmen er revet helt over.
Nette Jæger bliver opereret i juli 2013 og genoptager derefter arbejdet på fuld tid frem til nytår, før hun går ned på 24 timer ugentligt i et job i fængslets teknikvagt, mens Faaborg-Midtfyn Kommune supplerer lønnen op til 37 timer.
Kommunen forsøger forgæves at få fængslets ledelse til at omplacere Nette Jæger i en mere permanent ordning, som begge parter kan trives med.
Kommunen slår bremsen i
Da sagsbehandleren til sidst ikke længere tror på, det vil lykkes, stopper kommunen med at supplere Nette Jægers løn, så fængslet derefter selv skal udbetale den fulde løn.
Kort tid efter modtager hun et brev fra Justitsministeriet: Hun er fyret.
