Søndag formiddag kom en kvindelig bilist på afveje på en villavej i Silkeborg.

Alvorligt på afveje.

»Hun kørte af vejen, gennem en have og ramte et hus,« siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj.

Huset, som ligger på Balle Kirkevej, fik et stort hul i muren, der hvor kvindens bil ramte.

Bilens kvindelige fører er kørt på sygehuset.
Bilens kvindelige fører er kørt på sygehuset. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Ole Vanghøj oplyser, at der også var betydelige materielle skader på den 42-årige kvindes bil.

»Hun var kortvarigt fastklemt og er nu kørt til undersøgelse på skadestuen på Regionshospitalet i Viborg,« siger vagtchefen og tilføjer:

»Hun er ikke i livsfare.«

Sagen kan få et retligt efterspil for den 42-årige kvinde, som er fra lokalområdet.

»Vi får rekvireret en blodprøve,« siger Ole Vanghøj.

Det sker for at få fastslået, om kvinden var spirituspåvirket, da ulykken skete.

Ingen af husets beboere kom til skade.