En kvinde blev mandag eftermiddag påkørt af et tog ved Nordhavn station.

En kvinde blev mandag påkørt af et tog ved Nordhavn station tæt ved København. Hun kom ikke voldsomt til skade ved uheldet, men episoden resulterede mandag i massive forsinkelser på strækningen.

Der var mange passager med toget da uheldet skete midt i myldretiden.

Københavns Centrale vagtleder oplyser til bt.dk at toget kun strjefede kvinden, der lænede sig lidt for langt ud over perronen og derfor snublede og faldt ned på skinnerne.

Kvinden blev efter uheldet bragt til Traumecentret på Rigshospitalet i København.

Banedanmark oplyser til bt.dk at al indgående og udgående trafik blev lukket da uheldet skete, men at trafikken senere mandag eftermiddag kørte normalt igen.