Onsdag mellem 19 og 21 bevægede månen sig ind mellem jorden og solen, hvilket resulterede i en delvis solformørkelse. 

I den forbindelse blev en kvinde sendt til øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital.

Her fik kvinden dårligt syn efter at have kigget op mod solen, skriver TV 2 ØST.

Ifølge Lisbeth Sandfeld, der er overlæge på øjenafdelingen på universitetshospitalet, fik kun én patient (kvinden, red.) behandling som følge af solformørkelsen.

Lægen oplyser dog til mediet, at hun ikke er bekymret for patienten endnu. 

»Umiddelbart ser det ikke så slemt ud, men det er lidt tidligt at sige noget helt sikkert endnu. Vi regner dog ikke med, at der er tale om voldsomme skader, siger hun.«

Eksperter har været ude og sige, at man kan få varmeskader på nethinden af at kigge direkte op på solen. Det kan gå hurtigt, og skaden kan i værste fald være permanent.

Det er altså farligt at kigge direkte på solen uden at bruge det rigtige grej. 

Kvinden, der fik dårligt syn efter solformørkelsen, var dog ikke iført solformørkelsesbriller, da hun kiggede op mod solformørkelsen.