Der er ikke meget godt at sige om covid-19, der på verdensplan allerede har kostet tre millioner livet. Men en forbløffende hændelse i det sydlige England har fået forskere til at spidse ører.
En 61-årig patient fik konstateret Hodgkins lymfom, en sjælden kræftsygdom i lymfesystemets celler. Sygdommen havde bredt sig til store dele af kroppen, og manden skulle til at påbegynde behandling med kemoterapi, da han pådrog sig covid-19.
Sygdommen udviklede sig alvorligt, og den 61-årige mand blev indlagt på Royal Cornwall Hospital og kom på en iltmaskine. Han kom sig efter 11 dages indlæggelse, og han fik efterfølgende en fuld CT-scanning for at fastslå alvoren af kræftsygdommen, der var konstateret før coronasmitten.
Til lægernes forbløffelse var alle de kræfttumorer, de havde konstateret i mandens krop og særligt omkring hans torso få uger før, nu næsten helt væk.
»Vi tror, at det er covid-19, der har fået kroppen til at skabe en antitumor-immunitetsreaktion. T-cellerne, som bekæmper infektion i kroppen, har formodentlig også angrebet kræftcellerne,« siger kræftlægen Sarah Challoner fra Royal Cornwall Hospital ifølge The Telegraph.
Covid-19 kan således have fungeret som en katalysator for kroppens immunforsvar, der ved samme lejlighed har taget fat på kræften, der indtil da ikke var blevet bekæmpet.
»Tumorerne undviger ofte immunforsvaret, og i dette tilfælde ser det ud til, at covid-19 har kickstartet et virkelig effektivt modangreb. På sin vis er det ikke så mærkeligt, at vi ser sådanne tilfælde, når vi nu ved, hvor mange kræftpatienter der er, og hvor mange af disse der også har pådraget sig covid-19,« siger professor Paul Hunter fra University of East Anglia til Daily Mail.
Han advarer samtidig på det kraftigste om, at kræftpatienter aktivt prøver at pådrage sig covid-19:
»Sandsynligheden for, at man dør af covid-19, er langt større end at man bliver helbredt for kræft. Folk skal helt sikkert ikke eksperimentere med dette på egen krop,« siger professor Hunter.
I Italien har der også været tilfælde af kræftsyge patienter.
Journal Acta Biomedica kunne i august fortælle om en kun 20-årig mand, der lider af den mere almindelige kræftsygdom non-Hodgkin lymfom. Han havde været i medicinsk behandling flere gange, men kræften vendte tilbage. Den unge mand pådrog sig covid-19, og efter fem dage med høj feber og hoste kom han sig over coronavirus.
Få uger senere viste en scanning på hospitalet, at kræften nærmest mirakuløst var væk.
Det er ikke påvist, at covid-19 var den afgørende faktor, men de italienske læger mener, at det var coronasmitten, som fremkaldte den immunforsvarsreaktion, der gjorde forskellen.
Spørgsmålet er om også coronavaccinerne kan have nogle af de samme egenskaber? Forskerne fra BioNTech, der sammen med Pfizer udviklede Pfizers covid-19-vaccine, er nu i fuld gang med at forsøge at udvikle en kræftvaccine ud fra lignende principper.
Og der er eksempler på, at netop den mRNA-type, disse vacciner er baseret på, virker mod bestemte typer kræft.
»Kræftceller skaber proteiner, som kan angribes gennem mRNA-vacciner. Der er rapporter om fremskridt med denne metode i behandling af modermærkekræft,« siger Jeffrey A. Metts, stabschef ved Cancer Treatment Centers of America, til Heathline.
Der er allerede lykkedes at skabe en virkningsfuld vaccine mod HPV-virus, der forebygger livmoderhalskræft, og internationale forskere mener, at det er sandsynligt, at noget af den viden, der kommer for en dag i kampen mod covid-19, senere vil kunne bruges i kampen mod kræft.
