Det er ikke ualmindeligt, at nogle patienter vælger en kræftbehandling fra, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.
Det er den umiddelbare vurdering hos Kræftens Bekæmpelses cheflæge, Niels Kroman.
»Hvis man har kræft og efterfølgende får behandling, kan bivirkningerne såsom hårtab og tab af energi være voldsomme. Disse bivirkninger kan for nogle være sværere at tåle, og så kan en patient stå i en situation, hvor bivirkningerne kan fylde for meget i livet som følge af behandlingen,« fortæller Niels Kroman til B.T.
Tirsdag kom det frem, at den folkekære skuespiller Morten Grunwald er ramt af kræft og ikke vil modtage behandling.
I Morten Grunwalds tilfælde er der tale om uhelbredelig kræft i skjoldbruskkirtlen. Han udtalte til Se og Hør, at han har fået tilbudt strålebehandling, men har sagt nej, fordi han ikke ved, om 'der er tale om måneder eller længere'.
Det er en udmelding, Niels Kroman kan nikke genkendende til gennem sit arbejde som læge i 30 år. Det gælder især patienter, der lider af uhelbredelig kræft.
»Nu kender jeg ikke Morten Grunwalds nøjagtige situation, men det sker, at patienter afvejer deres livskvalitet, når de rammes af uhelbredelig kræft. Man vil selvfølgelig gerne have så lang tid som muligt at leve i. Men mennesker, der har haft et langt liv, vil ikke altid leve længere for enhver pris.«
Og det er en beslutning, Niels Kroman respekterer som læge.
»Folk er forskellige, og situationerne kan være forskellige. Nogle gange sker det jo også, at patienter ikke kan tåle den behandling, man har på hylden. Andre vil gerne leve med bivirkninger, og andre vil ikke.«
»Det er dog vigtigt, at patienter tager en beslutning på et reelt grundlag og ikke baserer deres valg på forkerte grundlag. Med forkert grundlag mener jeg eksempelvis, hvis patienten er skræmt væk fra en behandling pga. en overdreven frygt for bivirkninger.«
Når en patient først er diagnosticeret med kræft, er der ifølge Niels Kroman to måder at behandle patienter, der ikke ønsker en behandling.
»Hvis patienten siger nej til behandling, og det samtidig er et fornuftigt valg, gøres der ikke mere. Hvis man som læge derimod vurderer, at beslutningen er taget på et forkert grundlag, tager man en runde mere med patienten og spørger: 'Er du helt sikker?'. Måske lykkedes det at ændre deres holdninger.«
Niels Kroman kan dog ikke udtale sig om, hvorvidt tilgangen til behandling har ændret sig over årene.
Derimod fortæller han, at folk forventer mere og grundigere information, når de har fået kræft.
Niels Kroman har da også et klart råd til patienter, der har fået konstateret uhelbredelig kræft.
»Man skal forsøge at lytte efter tilbud, der kan give noget kvalificeret livskvalitet, som giver mening for den enkelte patient. Der er jo nogle kræftsygdomme, som kan holdes i skak. Hyppige kræftformer som prostatakræft og brystkræft er eksempler på sygdomme, hvor der ofte findes behandlinger, der kan bremse sygdommen, uden at det er forbundet med alvorlige bivirkninger.«
