Det første rigtige vinterdøgn bød sjællænderne på over en halv meter sne, mens jyderne slap billigt.

Væltede træer, nedfaldne køreledninger, store forsinkelser i den offentlige trafik og køer på motorvejene.

Store dele af Sjælland og Fyn var det meste af dagen og aftenen i går ramt af store mængder sne, kraftigt blæsevejr og isglatte vejbaner.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele artiklen om Danmark, som i weekend blev dækket af sne og frost.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

Det første rigtige vinterdøgn bød sjællænderne på over en halv meter sne, mens jyderne slap billigt.

Væltede træer, nedfaldne køreledninger, store forsinkelser i den offentlige trafik og køer på motorvejene.

Store dele af Sjælland og Fyn var det meste af dagen og aftenen i går ramt af store mængder sne, kraftigt blæsevejr og isglatte vejbaner.

Både DMI og Vejdirektoratet har opfordret bilister til at køre forsigtigt. På Lillebæltsbroen skete der i går eftermiddags tre trafikuheld, hvor køretøjer blev blæst omkuld, og også på Øresundsbroen har der været problemer med vindfølsomme køretøjer.

Vinteren satte særligt ind på Midtsjælland, herunder området omkring den gamle kongeby Lejre.

Sneen væltede ned og skabte enorm travlhed hos Falck og Dansk Autohjælp. De mest utålmodige bilister, som sad uhjælpeligt fast med deres køretøjer, valgte på grund af ventetiden på hjælp simpelthen at forlade deres indesneede biler og begyndte at gå til fods, selv på motorvejene.

Det fik Midt- og Vestsjællands Politi til at udsende en advarsel søndag middag via Twitter:

»Livsfarligt at gå på motorvejen! Sneplovene kan ikke se jer eller mærke jer, når den rammer med 80 km/t. Bliv i bilen og afvent,« lød advarslen fra vagtchefen.

Mens trafikken blev udfordret af de store snemængder i den østlige del af Danmark, var det til gengæld glade og forventningsfulde børn, der søndag morgen med udsigt til snedækkede omgivelser kunne vågne med julelys i øjnene på trods af, at julen knap nok står for døren.

Frost på vej

I Tølløse nød Ida, Mathilde, Jacob og Christoffer sneen i fulde drag og var så ivrige efter at komme ud at lege, at de udsatte morgenmaden og straks hoppede ud i alt det hvide for at bygge snemænd, kælke og tumle rundt.

»Pigerne mod drengene!«, råbte de to otteårige knægte, og seksårige Mathilde og syvårige Ida tog modigt udfordringen op.

Snemasserne i weekenden ramte hele landet, men i den vestlige del var det til at overse, hvad det gav af problemer.

I Tølløse nød Ida, Mathilde, Jacob og Christoffer sneen i fulde drag og var så ivrige efter at komme ud at lege i sneen, at de udsatte morgenmaden og straks hoppede ud i alt det hvide for at bygge snemænd, kælke og tumle rundt. Foto: Claus Bech

Vis mere

Uanset hvor i Danmark man holder til, er Kong Vinters indtog i denne omgang dog blot en fransk visit, og sneen bliver ikke liggende længe.

Ifølge DMIs femdøgns-prognose er der ganske vist klart vejr med nattefrost og temperaturer ned til minus syv-otte grader indtil tirsdag morgen, men så bliver det igen mildt for årstiden med dagtemperaturer mellem tre og otte graders varme helt frem til weekenden.

Mandag bliver ifølge DMI en flot og solrig dag, tirsdag og onsdag regnfulde, hvorefter solen igen titter frem mod slutningen af ugen.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

GUIDE: BLIV KLAR TIL VINTEREN

Nu er tiden kommet for denne sæson. Og af samme grund er det også på høje tid at begynde at tage sine forbehold for vinteren, hvis man da ikke allerede har gjort det. Her på siderne kan du se nogle simple, men vigtige råd og tip om, hvad du kan gøre for at gå Kong Vinter bedst i møde.

Foto: Jens Astrup
Vis mere