Børn helt ned i nulte klasse undervises i Koran-læsning og islamisk praksis på en muslimsk friskole i Nordvest-kvarteret i København.
Det har statens tilsyn opdaget på et uanmeldt besøg på Al Quds Skole.
Skolen er sat under tilsyn efter afsløringer i BT, og nu har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet, sendt et brev til skolen - som BT har fået aktindsigt i - for at få svar på en række forhold, heriblandt en redegørelse for det arabiske undervisningsmateriale.
»I materialet fylder konkrete religiøse praksisser meget,« konkluderer styrelsen.
Skolens bestyrelse besluttede 9. august at fyre lærer Naji Dyndgaard, efter at BT havde afsløret, at han på Facebook bl.a, havde skrevet, at jøderne i Israel opfører sig som dyr.
Samtidig fik skoleleder Waleed Houji en advarsel for at have Hamas-billeder på sin Facebook-profil, hvor tre maskerede Hamas-soldater sigtede deres geværer på en mand med en jødestjerne på ryggen.
Dagen efter kom styrelsen på uanmeldt kontrolbesøg på Al Quds Skole.
»Styrelsen konstaterede på sit uanmeldte besøg, at der undervises i og på arabisk i et ikke ubetydeligt antal obligatoriske lektioner, særligt på de mindre klassetrin,« skriver styrelsen i brevet til skolen.
Styrelsen tog forskellige arabiske bøger med for at undersøge dem. Særligt serien med titlen 'Muslimsk opdragelse', som bliver brugt på 0. og 4. klassetrin, har vakt tilsynets interesse.
For her skal eleven præsenteres for »de grundlæggende principper i den muslimske tro«, udenadslære af Koranen og haditherne (fortællinger om profeten Muhammeds liv) og »undervisning i islamisk sædvane«.
Fra 4. klasse skal eleven “styrkes i troen” og “sættes i stand til at føle Guds storhed”, og undervises i Islams historie, som en kilde til moralske valg.
Sidste punkt lyder: »Uddybning af elevens viden og tilbedelsen af Gud, for at sætte eleven i stand til at forstå hensigten med de religiøse pligter, hvordan man gør sig fortjent til velsignelsen samt straf.«
Ifølge Naser Khader, integrationsordfører fra Konservative, er det i strid med friskoleloven.
»Det er i direkte modstrid med kravet om, at friskolerne skal arbejde på et grundlag af danske værdier og demokrati,« siger han.
Og Socialdemokratiets integrationsordfører, Dan Jørgensen er enig:
»Undervisningen skal ske i respekt for demokratiet og demokratiets regler skal altid stå over religiøse foreskrifter. Det her er endnu et af mange eksempler, og noget tyder på, at der kun kommer flere, når pressen begynder at interessere sig for det. Derfor mener vi, at støtten nu skal tages fra alle muslimske friskoler og hvis der så er nogen, der er gode nok til at leve op til lovens krav, så kan de søge dispensation,« siger Dan Jørgensen.
Dansk Folkepartis integrationsordfører, Alex Arendsen kalder det indoktrinering:
»Alle alarmklokker ringer, og de nye eksempler underbygger bare, hvad vi tidligere har hørt. Vi ved, at der foregår en islamisk oprustning overalt i disse år. Det er derfor vi skal skolerne til livs, for det er dem, der er med til at lægge fundamentet til et oprør,« siger Alex Arendsen og henviser til den viden han bl.a. har fået som kommunalpolitiker i Odense siden 2006.
Radikale Venstres integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen er rigtig glad for, at Styrelsen går aktivt ind i sagen.
»Det lyder ikke for mig som om, skolen efterlever lovgivningen. Det her gælder jo børnenes muligheder for at være en del af deres samfund, klare sig godt og møde deres medmennesker uden forskruede og hadefulde fordomme og opfattelser.«
Styrelsen undrer sig også over en video, hvor en elev fra Al Quds skole, en ca. 10-årig pige, med stor entusiasme reciterer et digt på arabisk. Styrelsen har fået oversat teksten, og den lyder:
»Lån os jeres kanoner
Lån os noget at kæmpe med
Venter I på, at al-Aqsa Moskeen bliver udraderet?
Og at vi bliver udraderet?
Lån os jeres kanoner.«
Al-Aqsa-moskeen er en moské i Jerusalem, bygget i år 638 og det tredje helligste sted indenfor Islam efter Mekka og Medina.
Den svenske terrorforsker, Magnus Ranstorp, siger til BT, at digtet umiddelbart kan forstås som om man opfordrer til vold, men man er nødt til at kigge på det i en større sammenhæng.
»Det er svært at vurdere. Derfor er det også helt rigtigt, at myndighederne nu går ind og beder om en redegørelse og ser på helheden. Det vigtigste er, at skolen følger loven. Jeg mener ikke, at man generelt kan sige, at muslimske friskoler lægger fundamentet til et oprør. Men i forhold til integrationen spiller skoler dog en særlig rolle i at sikre dialogen i samfundet, specielt for de elever, hvor forældrene ikke selv er velintegrerede,« siger Magnus Ranstorp.
Thomas Hoffman, professor i koran-og islamstudier, Københavns Universitet er enig med Ranstorp i, at det er godt, at Styrelsen nu går ind og undersøger sagen tilbunds.
»Det er svært at vurdere på så løsrevne informationer, men man må naturligvis ikke opfordre til voldelig og diskriminatorisk adfærd. Men selve undervisningsmaterialet lyder ikke umiddelbart problematisk, hvis bare skolen også lever op til friskoleloven. De fleste religiøse skoler har en form søndagsskolelignende materiale, som eleverne får udleveret. Selvom det kan lyde paradoksalt, så udelukker det ikke, at der også samtidig kan ske en demokratisk dannelse. Derfor skal Styrelsen nu skal lave et casestudie for at kunne vurdere sagen i sin helhed,« siger Thomas Hoffmann.
I følge antropolog og lektor på Professionshøjskolen, Absalon, Annette Haaber Ihle er det helt almindeligt og indenfor lovens rammer, at muslimske friskoler underviser i islam.
Nu har skolen en frist til udgangen af måneden for at argumentere for, at den lever op til friskolelovens krav om at forberede eleverne til frihed og folkestyre, samt styrke elevernes demokratiske dannelse.
Bestyrelsesformand Yousef Houji på Al Quds Skole siger, at skolen ikke vil kommentere sagen, før den har svaret styrelsen.
