Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør Knud Brix stopper. 

Han skal i stedet være DRs nye Afrika-korrespondent med base i Kenyas hovedstad, Nairobi. 

Det skriver Ekstra Bladet. 

»Det er ikke uden vemod, at jeg bytter Rådhuspladsen ud med Nairobi. Det har været et kolossalt privilegium at være med til at lede Danmarks vildeste og sjoveste mediearbejdsplads, og jeg forlader heldigvis et medie med fremragende journalister og uhyre dygtige ledere,« udtaler han. 

Knud Brix har over de sidste fem år været chefredaktør for mediet. Han fortsætter dog i rollen som chefredaktør indtil december – eller indtil en afløser er fundet. 

Opdateres …