Rynkecreme skaber sjældent resultater, men det gør forskernes tip til at forebygge tidlige linjer.
Rynkerne begynder at gøre sin entré hos de fleste, efter vi er rundet 30.
Det skal vi først og fremmest ikke bekymre os for meget om. Rynker er naturlige, til en vis grad uundgåelige og desuden et vidne om, at man har levet sit liv.
Men hvordan det liv leves, har – nok ikke til nogens store overraskelse – betydning for, hvor rynkede vi bliver, selvom rynkerne også afhænger meget af vores genetiske disponering. Det skriver Videnskab.dk.
For eksempel er cigaretter og alkohol ret store rynke-magere.
Udover at kvitte smøgerne og skære ned på øl, har forskerne, som Videnskab.dk’s YouTube-kanal Skønhedslaboratoriet har talt med, en række andre råd til, hvordan vi kan undgå rynker.
Fire tip mod rynker
Det mundede blandt andet ud i følgende forskningsbaserede tip, som skubber nogle af rynkerne ud i fremtiden:
· Hold dig ude af solen i de værste timer midt på dagen, eller brug i det mindste solcreme.
· Spis en god, varieret kost, og sørg særligt for at få nok A-vitamin. Det findes blandt andet i æggeblomme og laks, og er en vigtig brik i at holde huden sund.
· Spis antioxidanter. Selvom forskningen endnu ikke har kortlagt, hvor stor effekten er, og hvordan det virker, så ved man, at antioxidanter hæmmer den oxideringsreaktion, som hele tiden sker mellem frie iltradikaler fra miljøet og vores hud, og som får den til at se slap og rynket ud.
· Kollagen-tilskud kan være med til at afhjælpe de rynker, som allerede er der, fordi kollagen øger dannelsen af nye hudceller, hvilket igen er med til at hæmme aldringstegn.
Læs også på Videnskab.dk: For meget D-vitamin er en dræber
Ingen vidunder-cremer
Forskerne siger i øvrigt, at vi skal tage det med et gran salt, når produkter anpriser sig med at være rynke-reducerende.
Nogle af produkterne har slet ikke en dokumenteret effekt, og mange af ingredienserne virker slet ikke, fordi de færreste af dem kan trænge helt ind til de inderste hudlag, hvor ingrediensen skal virke.
Videoens viden kommer fra Luis Bagatolli, som er professor ved Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, Syddansk Universitet, Hanne Christine Bertram, som er professor ved Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, Peter Jensen, der er læge og ph.d. på Herlev og Gentofte Hospital og Charlotta H. Pisinger, der er forskningsoverlæge og ph.d. ved Region Hovedstaden.
Læs mere på Videnskab.dk:
