S-formand Mette Frederiksen opfordrer Dansk Folkeparti til en pagt, der skal sikre 25 milliarder til velfærd og kortslutte regeringens planer. DF-formand Kristian Thulesen Dahl afviser at lave en forhåndsaftale, men er »meget tilfreds« med Frederiksens melding.
Netop som den politiske sæson går i gang, forsøger oppositionens leder, S-formand Mette Frederiksen, med en offensiv at udfordre VLAK-regeringens politiske planer for efteråret.
Konkret lægger Frederiksen nu op til at udvide det nære samarbejde med regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, ved at smede en såkaldt »velfærdsalliance« for efteråret.
Alliancen mellem de to partier skal i Frederiksens øjne gennemtvinge, at der i efteråret som det første overhovedet laves en politisk aftale, som afsætter 25 mia. kr. frem mod år 2025 til offentlig velfærd.
Pengene skal tages fra det såkaldte råderum, som ifølge Finansministeriet er på 35,5 mia. kr., og vil kunne sikre en årlig vækst i de offentlige udgifter på 0,7 pct.
En pose penge af den størrelse svarer til det, der kaldes det demografiske pres – altså den automatiske stigning, der er i de offentlige udgifter pga. blandt flere ældre – og dermed vil S og DF ifølge Frederiksen kunne sikre velfærden på det nuværende niveau.
Til sammenligning lægger regeringen op til 0,3 pct. i årlig vækst i de offentlige udgifter.
»Det, jeg gerne vil have Dansk Folkeparti med på, er at give håndslag på en velfærdsalliance. Derefter kan vi jo så have forskellige holdninger til, hvordan man prioriterer pengene – men det, jeg gerne sammen med dem vil sikre, er, at vi kigger danskerne i øjnene og siger, at med vores fælles økonomiske politik, så skal hvert eneste år ikke startes med besparelser på skolerne og i ældreplejen,« siger Mette Frederiksen og fortsætter:
»Jeg vil ikke binde hverken regeringen eller Dansk Folkeparti på hænder og fødder, men når man kan det, som vi to partier kan sammen, så synes jeg, at det forpligter til at lave nogle nedslag og sige til danskerne, at her kan I regne med, at vi ikke bare bliver ved med at spare på velfærden.«
Efter at have reserveret 25 mia. kr. til velfærden, bør Folketingets partier ifølge Frederiksen håndtere nogle af de »pligtopgaver«, der er, herunder mest væsentligt et nyt forsvarsforlig, hvor der ventes at skulle bruges flere penge end i dag.
Til sidst ønsker Frederiksen bl.a. at bruge penge på uddannelse og opkvalificering af eksempelvis ufaglærte.
Derefter er det »svært at se for sig«, at der er råd til de skattelettelser, som regeringen lægger op til, mener hun.
Og du vil gerne sammen med DF sikre, at det ikke kommer til at ske?
»Ja,« siger Mette Frederiksen:
»Det ville være fint allerede inden, sæsonen går i gang, at få afklaret, at der ikke er råd til de skattelettelser, som Anders Samuelsen turnerer verden rundt og fortæller om. For så kan vi begynde at bruge tiden på noget rigtigt i stedet for flere ideologisk-borgerlige fantastiprojekter, som ender med at falde til jorden.«
Hun tilføjer, at skulle der mod hendes forventning alligevel være penge til at sænke skatten, så vil hun kun være med til det i bunden af indkomstskalaen.
Topskattelettelser er ellers en mærkesag for særligt det ene regeringsparti, Liberal Alliance.
S-formandens åbning af det politiske efterår minder om sidste år, hvor hun i et interview med Berlingske meldte sig klar til et parløb med Dansk Folkeparti imod reformer og skattelettelser.
Efterfølgende udviklede de to partier et stadig tættere samarbejde, og regeringen måtte bl.a. opgive at komme igennem med en forhøjelse af pensionsalderen.
DF-formand Kristian Thulesen Dahl erklærer sig »meget tilfreds« med Mette Frederiksens melding og med, at »hun går frem på banen på den her måde«.
»Jeg glæder mig over, at Socialdemokratiet politisk er, hvor de er, for det gør det nemmere for os at presse vores politik igennem, når de nu bider til. Jeg ser det meget bedre samarbejde, som vi har fået med Socialdemokratiet, som en mulighed for, at vi på det her punkt kan sætte os meget klarere igennem,« siger han.
Han mener, at de 0,3 pct. i offentlig vækst, som regeringen lægger op til, er »alt for lidt«. DF gik til valg på en offentlig vækst på 0,8 pct.
Thulesen tilføjer, at han også ser Socialdemokratiet som en stærk samarbejdspartner, når det kommer til at sikre, at eventuelle skattelettelser skal ske i bunden af indkomstskalaen og ikke i toppen.
Når det kommer til S-formandens forslag om et politisk håndslag om 25 milliarder velfærdskroner på forhånd, er han dog afvisende. Den slags laver DF aldrig med nogen, siger han.
»Når Dansk Folkeparti i dag står i en fantastisk gunstig position, så er det, fordi vi har flere samarbejdsmuligheder, og fordi vi ikke har deponeret vores handlefrihed på forhånd,« siger han.
Finansminister Kristian Jensen er »enig med dem (DF og S, red.) i, at Danmark er et velfærdssamfund«.
»Jeg er så bare af den opfattelse, at man skal investere i at få flere folk i beskæftigelse. Vi har en historisk mulighed for at få de sårbare grupper ind på arbejdsmarkedet, så alle får del i opsvinget. Det at få folk i job, er den bedste velfærd, der findes,« siger han og fortsætter:
»Jeg ønsker ikke at være en del af sådan et spenderkartel, hvor man bare øger de offentlige udgifter uden at afstemme det med konjunkturerne.«
Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund, siger, at »Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti mener noget andet, end vi gør«.
»Det er helt fint, det er det, politiske forhandlinger går ud på«.
Om udsigten til at øge det offentlige forbrug med 25 milliarder kroner, siger hun:
»Vi mener ikke, der er nogen grund til at skrue op for et offentligt forbrug, som i forvejen er meget, meget stort. Vi synes, danskerne skal have lov til at disponere over flere af de penge, som de selv har tjent«.
