BARCELONA: Pludselig toner han frem i døråbningen til omklædningsrummet i dybet under betonhvælvingerne på det gigantiske Camp Nou. Nyvasket, med tasken på nakken, de karakteristiske sorte proptrækkerkrøller nærmest klistret til hovedet i en sky af velduftende Calvin Klein after shave.

Det er nu jeg skal slå til. Så må det briste eller bære.

"Jørgen Pihl, dansk journalist fra dagbladet B.T. i København. Har du tid til en snak om EM?" siger jeg og rækker hånden frem.

"Patrick Kluivert, hollandsk fodboldspiller i FC Barcelona. Sig frem. Hvad vil du vide," replicere han kvikt, stikker på næven og smiler imødekommende.

Kemien passer med det samme. Endelig! Efter tre dages ihærdigt benarbejde er jeg fremme ved målet og kan fiske blok og kuglepen frem fra lommen.

"Jeg kan lukke dig indenfor i "reservatet", men du må selv få en aftale i stand med Kluivert. Det kan jeg ikke påtage mig. Alle vil have fat i ham. Der står et tv-hold i køen foran dig sammen med den hollandske sanger og entertaineren Andre Hazes for at lave et indslag til hollandsk fjernsyn," forklarede FC Barcelonas stressede pressechef, Josep Miguel Terés.

Frækhed belønnes. Som regel er det med øretæver, men tilfældet Patrick Kluivert viser sig at være en dejlig, ligefrem og befriende undtagelse.

Knægten er endnu ikke fyldt 24 år, men har i sin karriere allerede vundet flere titler og både på godt og ondt høstet mere erfaring, end mange langt ældre kolleger i branchen knap nok tør drømme om.

Men stjernenykker er et ukendt, ikke eksisterende begreb for Patrick Kluivert. Her er han samarbejdsvillig, tillidsvækkende og synes totalt upåvirket af al virak om sin person.

At han har den forunderlige evne altid at være på rette sted i rette tid og siden sit 18. år har scoret det ene afgørende mål efter det andet for henholdsvis Ajax, AC Milan, FC Barcelona og det hollandske landshold ses og høres ikke.

Ikke fordi han er flegmatisk og uden temperament. Faktisk er det omvendt. I FC Barcelona topper han således listen over spillere med røde og gule kort. Men som landsmanden og holdkammeraten Boudewijn Zenden forklarer:

"Patrick er i bund og grund bare en glad dreng, der elsker at spille fodbold. Men ingen når hans høje niveau uden et iltert temperament som forbundsfælle. Temperamentet er Patricks styrke, men samtidig også hans svaghed."

Det var kanonkongen Kluivert, der skød Ajax til 1-0 finalesejren over AC Milan i 1995 udgaven af Champions League. Det var også ham der i december samme år signerede begge mål i 2-0 play off kampen mod Irland og sendte Holland til EM-slutspillet i England 1996.

Og efter et mindre vellykket, målfattigt mellemspil af en enkelt sæsons varighed hos AC Milan i den italienske Serie A, havnede han i 1998 i FC Barcelonas hollandske koloni og bidrog allerede i sin første sæson i Primera Liga til klubbens mesterskab med 15 ligamål. I den netop afsluttede sæson blev den atletiske hollænder noteret for i alt 23 mål. Hvoraf atter 15 stk. nettet i ligaen.

Patrick Kluivert fremstår således som en særdeles farlig herre og en latent trussel for Danmark og de danske EM-drømme, når det går løs i Holland og Belgien.

Det ved den langlemmede hollænder naturligvis alt om. Men blufærdighed forbyder ham at signalere den mindste form for hovmod.

"Aha -, Danmark. Ja, selvfølgelig. Vi kan lige så godt snakke fodbold med det samme. Hazes og hans tv-folk løber nok ingen steder," hvisker han med et listigt smil.

Holland-Danmark 16. juni i "vaskebaljen" De Kuip i Rotterdam. Det må vække visse associationer hos en ambitiøs hollandsk landsholdsspiller?

"Forventninger, vil jeg hellere sige. Med Tjekkiet, Danmark og Frankrig som modstandere i indledende pulje skal der trædes på speederen fra start til slut. Ellers kan det hele være forbi, inden det rigtigt er begyndt. Det skal man lige holde sig for øje.

Jeg forudser tre meget, meget hårde og jævnbyrdige kampe, hvor holdenes aktuelle dagsform, koncentration, små detaljer, held eller uheld bliver af afgørende betydning for udfaldet.

I det perspektiv er Danmark kun at betragte som en af flere sten på vejen for Holland. En sten vi nødvendigvis må rydde af vejen, hvis EM-drømmen skal holdes intakt frem til finalen 2. juli på samme bane, hvor vi møder danskerne. Nemt bliver det ikke. Det erkender enhver hollænder."

Det er vel nærmest et folkekrav, at Holland på hjemmebane bliver den ene part i EM-finalen?

"Ja, der hviler et usandsynligt stort forventningspres både på spillerne og landstræner Frank Rijkaard. Det er vi naturligvis helt bevidste om. På den anden side kan hjemmebanefordelen vise sig at blive af uvurderlig - ja, måske endda afgørende betydning for os i kampe, hvor resultatet er på vippen.

Så vi er bestemt hverken skræmte for favorit-værdigheden eller bange for nogen modstander. Positive vibrationer det er, hvad vi spillere har brug for netop nu. Holland var sidst europamester for 12 år siden. Det er på tide, at det sker igen."

Omvendt vandt "Oranje" sidste år ikke en eneste af ni landskampe men har trods alt i år slået Rumænien og Tyskland i to ud af de fire kampe. Er den hollandske optimisme andet end varm luft?

"Det er den bestemt. Folk glemmer, at vi ikke har spillet en betydningsfuld landskamp siden VM i Frankrig for to år siden.

Venskabskampe er jo noget helt andet. De anvendes til eksperimenter. Til at afprøve forskellige opstillinger, indøve dødbold situationer og taktiske manøvre. Hvorimod resultaterne groft sagt er underordnede."

Får det moralske aspekt alligevel ikke et lille knæk i kølvandet på så lang en periode uden sejre?

"Hvis du tænker på spillernes moral, må jeg skuffe danskerne og vore øvrige modstandere. Vi er motiverede som aldrig før. Jo tættere vi kommer EM-starten og Hollands første kamp mod Tjekkiet, jo mere tændte bliver vi. Jeg kan mærke det på holdkammeraterne og på mig selv."

Der var ikke megen antændelse i det hollandsk landshold, som i august sidste år spillede 0-0 mod Danmark i Parken?

"Næh -, det var netop en af den slags kampe jeg lige har beskrevet. Jeg mener dog at kunne huske, vi skabte en del målchancer, men bare ikke var skarpe nok til at udnytte dem. Det er vi 16. juni i Rotterdam. Stol på det."

Hvad er dit indtryk af dansk fodbold?

"Det er selvfølgelig ikke uden grund at dansk fodbold i almindelighed, men Laudrup-brødrene og Schmeichel i særdeleshed, nyder stor international respekt og beundring. Som Holland er Danmark tidligere europamester og imponerede jo igen alt og alle mod Nigeria og Brasilien ved VM i Frankrig for to år siden. Det er ikke glemt. Heller ikke i Holland.

Nu er brødrene væk, men jeg følger nøje med i hollandsk klubfodbold og ved nye, danske navne har fundet vej til landsholdet. Grønkjær fra min gamle klub Ajax og Tomasson fra Feyenoord. Også Sand, der har markeret sig som iøjnefaldende målscorer i sin første sæson i Bundesligaen, er en spændende spiller og indgyder respekt.

Danskerne tager fejl, hvis de tror vi undervurderer jer. En EM-turnering byder på hårdt arbejde hver gang man går på banen."

Hvem er favoritter og hvem vinder EM 2000?

"Jeg siger ikke, Holland gør det. Men vi har den sportslige kapacitet, moral og mentale styrke til at gøre det. Det er jeg sikker på. Men det kræver også en vis portion held.

Nøgternt bedømt mener jeg Spanien, Frankrig sammen med Holland er de bedste bud på titlen. Med Italien, Tyskland, England lige efter.

Men de 16 lande udgør et utroligt tæt felt og der vil givet vis indtræffe artige overraskelser under vejs i turneringen.

Min drømmefinale må hedde Holland-Spanien. Du må selv gætte, hvem jeg håber vinder."

Apropos Spanien, så tæller Hollands EM-trup en spansk amada med ikke færre end syv spillere fra et kuldsejlet FC Barcelona mandskab, som det ikke lykkedes at vinde hverken Champions League, det spanske mesterskab eller pokalturneringen.

Er det syv skuffede, frustrerede og desillusionerede spillere - inklusive Patrick Kluivert - der stiller op til EM?

"Det er tværtimod, kan jeg godt forsikre om. Med 100 procents garanti.

Ovenpå de sportslige skuffelser og en på alle måder turbulent sæson i FC Barcelona er EM som en skræddersyet begivenhed for os. Det bliver her vi skal søge revanche.

Jeg taler på vegne af samtlige syv spillere når jeg siger, det er et brændende ønske hos alle at yde noget ekstraordinært for Holland under dette EM.

Vi vil sgu have det europamesterskab. Og vi er parate slås for det til sidste blodsdråbe."

Patrick Kluivert svinger igen tasken på nakken, skruer charmesmilet på og prøver diplomatisk at afdramatisere situationen:

"Det var hyggeligt. Nu går jeg ud og synger duet med Andre Hazes til ære for tv," siger han afvæbnende.

"Tak for snakken. Held og lykke ved EM," svarer jeg.

"Jeg ville lyve, hvis jeg ønskede det samme for Danmark. Så det gør jeg ikke," griner Hollands karismatiske målmager og er igen forsvundet gennem døråbningen, hvorfra han pludselig blev levendegjort.

Hvor vil det være lykken for dansk fodbold, hvis Patrick Kluivert også kan usynliggøres 16. Juni på De Kuip i Rotterdam.