Danmarks første hitliste bestyrer har spillet musik i 54 år. Han har høstet både høje seertal og masser af knubs – for sin musiksmag. Men de største knubs har han fået i privatlivet.
Han er en institution i dansk radio og tv. Den rare mand med den bløde stemme og de blå øjne.
P3s første ungdomsvært. Hitlistebestyren. Quiz-masteren. Mister Melodi Grand Prix. En generations stemme – vores allesammens ’Mylle’er fyldt 70 år.
Jørgen de Mylius er en rigtig radiomand – når han smiler, kan det høres på ordene. Som om smilet gør dem varmere. Han smiler meget og ler lavmælt med abrupte haha-lyde.
Men gennem karrieren har Jørgen de Mylius flere gange måttet kæmpe. For at blive taget alvorligt. For sin plads i æteren. Danskerne har elsket hans programmer. Men chefer og anmeldere har været sværere at overvinde – hvis det nogensinde er lykkedes helt. ’Abemusik’ kaldte cheferne i Danmarks Radio den rock-musik, der blev grundlaget for Jørgen de Mylius karriere. Siden var det den blødeste pop-musik, han blev bannerfører for og måtte forsvare, da han i 1978 debuterede på tv som vært på det danske Melodi Grand Prix, en post han passede i 11 år efterfulgt af et kommentatorjob ved det internationale grand Prix.
Blot 16-år gammel blev Jørgen de Mylius ansat i Danmarks Radio og banede vejen for nutidens radioværter. Han tog kampene, der gav plads til det hav af unge værter, der er fulgt i hans spor.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele det store interview med Jørgen de Mylius. Han fortæller om sin lange karriere som radiovært. Om den svære kamp i privatlivet, da hans tredje barn, sønnen Oliver, blev født ti uger for tidligt og ikke vejede mere end en liter mælk. Og om livets største højdepunkter, der ubestridt har været børnene – både første og andet kuld.
Det får du:
- Stort interview: Jeg kan ikke ærgre mig over, at dagene går
- Tidslinje: Jørgen de Mylius
- Top 10: Mylles egne yndlingsnumre han ville tage med på en øde ø
- Billeder: Mylles liv
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Danmarks første hitliste bestyrer har spillet musik i 54 år. Han har høstet både høje seertal og masser af knubs – for sin musiksmag. Men de største knubs har han fået i privatlivet. Den 5 marts fyldte Jørgen de Mylius 70 år.
Han er en institution i dansk radio og tv. Den rare mand med den bløde stemme og de blå øjne.
P3s første ungdomsvært. Hitlistebestyren. Quiz-masteren. Mister Melodi Grand Prix. En generations stemme – vores allesammens ’Mylle’er fyldt 70 år.
Jørgen de Mylius er en rigtig radiomand – når han smiler, kan det høres på ordene. Som om smilet gør dem varmere. Han smiler meget og ler lavmælt med abrupte haha-lyde.
Men gennem karrieren har Jørgen de Mylius flere gange måttet kæmpe. For at blive taget alvorligt. For sin plads i æteren. Danskerne har elsket hans programmer. Men chefer og anmeldere har været sværere at overvinde – hvis det nogensinde er lykkedes helt. ’Abemusik’ kaldte cheferne i Danmarks Radio den rock-musik, der blev grundlaget for Jørgen de Mylius karriere. Siden var det den blødeste pop-musik, han blev bannerfører for og måtte forsvare, da han i 1978 debuterede på tv som vært på det danske Melodi Grand Prix, en post han passede i 11 år efterfulgt af et kommentatorjob ved det internationale grand Prix.
Blot 16-år gammel blev Jørgen de Mylius ansat i Danmarks Radio og banede vejen for nutidens radioværter. Han tog kampene, der gav plads til det hav af unge værter, der er fulgt i hans spor.
»Jeg kan bryste mig af, at jeg har taget slaget for dem, der er kommet efter mig. De har ikke behøvet overbevise så mange.«
Slagene, man får, når man som den første skiller sig ud fra flokken, tog Jørgen de Mylius. Først på radio siden på tv. Som en velrundet tumling har han rejst sig – gang på gang på gang.
Kampene
Der ligger en grundlæggende optimisme bag den lyseblå skjorte og de blå øjne. En dyb ro, der måske er kommet med alderen. En tro på, at det hele nok skal gå.
Den sværeste kamp i privatlivet var, da hans tredje barn, sønnen Oliver, blev født ti uger for tidligt og ikke vejede mere end en liter mælk.
»Jeg var helt fra koncepterne,« skriver Jørgen de Mylius i sin biografi ’Tak for al musikken’, om frygten for at miste sønnen.
Men både far, mor og søn kæmpede. Voksede. Og klarede den. Det gjorde ægteskabet ikke.
Lavpunktet i privatlivet, var da han blev skilt fra sin første kone, 10 år efter sønnens fødsel.
Som så mange andre par voksede Jørgen de Mylius og hustruen Jytte fra hinanden. De så ikke hinanden mere. Interesserede sig ikke for hinanden. I 1995, efter næsten 30 år sammen, blev de skilt.
»Skilsmissen var mit personlige lavpunkt. Jeg føler mig dum over ikke at kunne få det til at fungere efter så mange år.«
I samme periode døde hans mor. Men en tumling er svær at slå helt ud, selvom den kan blive lidt rundtosset for en tid.
En vred ung mand
I anledningen af den runde dag, har BT talt med Jørgen de Mylius om livet, som det har formet sig. Om kampene – for musikken, familien og om at have hjertet med på arbejde.
Det hele begyndte en dag i 1963, da Jørgen de Mylius blev vaskeægte teenagesur. For han følte sig snydt.
Danmarks Radio havde lovet, at deres nye radiokanal P3 ville sende musik for de unge, ligesom pirat-stationen Radio Mercur havde gjort fra en båd, der på den tid skvulpede rundt i Øresund. Men der var meget lidt el-guitar og rock’n’roll over den nystartede ungdomskanal.
I 1963 var teenagere knap nok blevet en befolkningsgruppe. Det store ungdomsoprør var endnu kun en svagt ulmende frustration over ikke at blive hørt eller taget alvorligt. Piratradioen ’Radio Mercur’ var et svar på frustration og ikke mindst en kamp mod monopolradioens musikalske smagsdommeri.
»Radio Mercur sendte popmusik ud til alle os hungrende unge mennesker, der ikke kunne få det via Danmarks Radio, fordi cheferne syntes, det var abemusik og ukulturelt. Public Service blev fortolket som en opdragende foranstaltning dengang.«
Jørgen de Mylius havde glædet sig til ungdomskanalen P3.
»Men de havde ligesom glemt den unge musik. De spillede ikke de rigtige plader. Jeg vidste faktisk bedre end værterne, hvordan man skulle udtale navnene på solisterne – jeg fulgte jo med i udlandet, hørte Radio Luxembourg og læste musikaviser, som jeg købte for mine surt tjente bydrengspenge.«
Han skrev et vredt brev. Brevet var hans teenageoprør, en kamp mod de voksnes musiktyranni. Han havde ikke regnet med, at blive taget alvorlig. Og slet ikke, at det blev startskuddet til en karriere som rock- og popmusikkens forkæmper i dansk radio og tv. En kamp han stadig kæmper i dag, hvor de unge lyttere er skiftet ud med de ældre.
»Det var et tilfælde, at jeg fik et professionelt forhold til musik.«
Men få dage senere ringede Danmarks Radios vært Hemming Hartmann-Petersen. ’Deres søn har klaget over os’, lød beskeden til Mylius’ mor, der tog telefonen. Hvorefter han inviterede den unge brevskriver forbi til en snak.
Hitlisten
I radiohuset fik Jørgen de Mylius besked på at vælge nogle plader og komme med i studiet, hvor han kunne fortælle hele Danmark, hvorfor han var vred.
»Det gik ikke bare at være en sur, ung fyr. Jeg måtte foreslå noget konstruktivt.«
Han foreslog dét, han selv var vild med på Radio Luxembourg: En hitliste.
Inden programmet var slut, var han hyret ind til at stå for en Top 20 på P3 den følgende uge. Han ville få 25 kr. for jobbet.
Jørgen de Mylius var 16 år og gik i 2g. I fritiden var han buddreng. Lommepengene brugte han på akvariefisk, lp-plader og udenlandske musikaviser. Selvfølgelig kunne han komme ind og lave en hitliste.
»Havde han sagt, at jeg skulle betale 25 kr., så havde jeg også gjort det. På ismejeriet fik jeg 16 kr. om ugen for at løbe med store, tunge ølkasser. Jeg tænkte slet ikke på, at jeg skulle have noget for at lave en hitliste. I dag vil unge mennesker give deres halve arm for at blive kendte. Men det var slet ikke dét, det handlede om for mig. Det handlede om musikken, som skulle ud på den rigtige måde. Det var det eneste, jeg havde i hovedet.«
Han havde mødt rockmusikken hjemme hos en skolekammerat, hvis forældre hørte Radio Luxembourg. Hans egne forældre lyttede til Osvald Helmuth, Svend Asmussen og Leo Mathisen, så Jørgen de Mylius måtte kæmpe for at høre mere af den livsomvæltende lyd af elektrisk guitar.
»Da jeg hørte Elvis og Tommy Steele, tænkte jeg bare ’wauv’. Jeg havde aldrig hørt dén lyd før. Jeg kan ikke definere, hvad det var, men den talte bare til mig, jeg elskede den fra dag ét.«
I dag er danske medier fyldt med lister over mest solgte, mest hørte og mest sete, men Jørgen de Mylius var den, der lavede den første hitliste på P3. Det var en kamp for tidens musik, en musik nogle så som en døgnflue og som chefer, anmeldere og teenageforældre afskyede.
Lyttede i smug
Teenagerne sad klistret til højtalerne, når Jørgen de Mylius gik i luften med programmer som ’Top 20’, ’Efter skoletid’ og ’For teenagere’. Mange måtte lytte i smug.
»Forældrene syntes, at mine udsendelser var vældig uartige. Jeg forstår det ikke, for jeg talte simpelthen ligesom lille Per fra ’Far til fire’,« fortæller Jørgen Mylius og ler.
Musikchefen på Danmarks Radio kaldte musikken ’værre end den værste pornografi’. Anmelderne ville have mindre Mylius: ’Hvis man hører en hel udseendelse med Jørgen Mylius, kan man kun blive dummere,’ husker han deres dom. Men der blev telefonstorm efter den første hitliste. Lytterne ville have mere. Og det fik de.
»I dag slutter mange på min egen alder og lidt yngre deres mails og breve til mig med ordene ’Tusind tak for soundtracket til min ungdom’. Det bliver jeg ganske rørt over.«
Boksebolden
Som vi sidder i Jørgen de Mylius’ nyombyggede lyse køkken og taler om livets mørke sider, om mod- og medgang, sniger der sig indimellem et ’sgu’, et ’satme’ eller et ’fandme’ ind i talestrømmen. Små ord, der ridser lidt i den ellers så pæne radiostemme. De understreger modstanden, han har mødt. Provokationer. Og de vilde oplevelser.
Indimellem er det blevet for meget at være boksebold for anmeldere, sure chefer og skiftende direktører og –bestyrelser. ’Mylle’ med den milde radiostemme og tv-fremtræden finder sig trods alt ikke i hvad som helst.
I 1990 fik han nok. I 11 år havde han været vært på Melodi Grand Prix, været frontmand på forskellige tv-bingo-programmer og skabt dansk tvs første musik-hitliste-program. Jørgen de Mylius leverede familieunderholdning til én million seere. Men det var ikke godt nok.
»En dag sagde en programchef til mig: ’vi kan godt lide dine høje seertal, men vi kan ikke lide dine udsendelser’. Man ville noget andet. Jeg blev så pissesur, at jeg bad om et års orlov.«
Han lagde Danmarks Radio bag sig og flyttede til Los Angeles med konen og de tre børn mellem fem og 19 år.
Han fik han vendt den faglige modstand til medgang, tog en efteruddannelse på UCLA og interviewede datidens allerstørste stjerner som Whitney Houston, Kevin Costner og Walter Mathau til danske aviser som BT og Berlingske. Et år senere vendte han igen hjem til Danmark og kontoret i Tv-byen. Men han måtte kæmpe sig tilbage til sendefladen. I første omgang måtte han tage til takke med enkeltstående portrætprogrammer fremfor de faste formater, han havde været vant til. Men han er ikke en mand, der smækker med døren. I stedet leder han efter en anden vej ind – en ny ide.
Stalkeren
Evnen til at finde en vej, er kommet ham til hjælp i mange sammenhænge. Bl.a. i hans mest rundtossede periode omkring skilsmisse og kampen for en plads i DR. I samme periode fik han en stalker. En kvindelig fan fulgte i hælene af ham, hvor end han gik – på gaden, i supermarkedet, på job. Hun talte til ham, som om de var et par. Sendte 15-30 sider tætskrevne breve med bunker af private fotos. Sad klar på forreste række uanset hvor i landet, han optrådte. Overnattede på terrassen og hængte babytøj på tørresnorene i familien Mylius’ sommerhus.
»Der var forskel på en fan og på hendes nærgående, intimiderende og grænseoverskridende adfærd,« skriver Jørgen de Mylius i biografien ’Tak for al musikken’. Han begydnte at cykle eller tage bilen istedet for at gå. Dengang havde man endnu ikke et ord for dét, den fremmede kvinde gjorde. Ulovligt var det ikke, så politiet afviste hans henvendelser. I fem år fulgte hun ham. Friheden kom først den dag, Mylius fandt frem til hendes psykolog, der tog kontakt til politiet. Siden har der blot været enkelte tilbagefald.
Børneflokken
Livets største højdepunkter har ubestridt været børnene – både første og andet kuld. Fem børn og en bonusdatter er det blevet til. Egentlig var Jørgen de Mylius sikker på, at han var færdig med at få børn, efter at efternøleren Oliver blev født. Men så blev han skilt – og forelskede sig i tandlægen Inger. Hun var 35 år, han var 52.
Han ler. Selvom skilsmissen var en kæmpe nedtur, viste det sig, at lykken lå på den anden side i form af en ny familie med dine, mine og vores børn. Om få måneder skal datteren Rose konfirmeres, og senere i år kan han og Inger fejre kobberbryllup. 70 års dagen er blevet fejret på forskud med to uger i New York og Hawaii med Inger og de yngste døtre Claudia, Rose og Camill. Årets helt store samling af børn, børnebørn og resten af familien er forbeholdt Roses konfirmation.
»Jeg havde overhovedet ikke forestillet mig, at jeg skulle have andet kuld børn. Først skete ulykken, at jeg blev skilt. Men to år efter havde jeg pludselig en ny kæreste, der gerne ville have flere børn. Det havde jeg slet ikke forestillet mig – på det tidspunkt var jeg 55, altså hold da kæft...«
Med to hjemmeboende døtre på 10 og 14 år, fire voksne børn plus tre børnebørn, det daglige radioprogram ’Hithouse’ på P5, job som dj og foredragsholder rundt om i landet, mangler Jørgen de Mylius ikke umiddelbart noget at fylde dagene ud med.
På trappen op til førstesalen i Frederiksberg-villaen hænger billeder fra en lang karriere – Jørgen de Mylius sammen med en meget ung Cliff Richard, sammen med storhittende Abba og idolet Tommy Steele.
Tidens gang er uomtvistelig. Det nytter ikke, at kæmpe mod tallet på fødselsattesten. Alligevel kan det være svært at holde af.
»Jeg vil være ærlig og sige, at jeg ikke bryder mig om at se det syvtal,« siger Jørgen de Mylius og tegner et syvtal med pegefingeren på spisebordet foran sig. To gange.
»Det virker kedeligt på mig. Men hvis jeg lader være med at kigge på det, så går det nok. Der er ikke noget at gøre ved det. Man kan jo ikke bruge sin tid på at ærgre sig over, at dagene går.«
Pensionist er da heller ikke ikke en titel, han har tænkt at smykke sig med foreløbig. En musikelskers kærlighed stopper ikke. En radiovært holder ikke op med at tale på grund af et tal på en fødselsattest.
»Jeg vil sige ligesom Cliff Richard: Så længe publikum er der, så længe er jeg der også.«
TIDSLINJE: JØRGEN DE MYLIUS
1946: Født 5 marts
1963: Debuterede som vært på pop/rock udsendelser på Danmarks radio i januar. Programmerne ’Top 20’, ’Efter Skoletid’, ’For Teenagere’, ’For de Unge’ blev til i løbet af de første halvandet år.
1964: Student fra Østre Borgerdyd
1964-1977: ’Poprunden’, ’Pop Før/Pop Nu’, ’Pop-quiz’, ’Tipparaden’ m.v. Radio-reportager fra USA, Japan, Frankrig, Luxembourg m.v.
1968: Journalist-uddannet
1970: Datteren Louise bliver født
1975: Datteren Sofie bliver født
1975: Gift med Jytte de Mylius
1977: Begyndte på DR-tv i april
1978: Tv-værtsdebut i ’Det Danske Melodi Grand Prix’. Siden vært og tilrettelægger af 11 danske Melodi Grand Prixer. Kommentator ved 24 europæiske melodi grand Prixer
1978-1998: Vært og medtilrettelægger på DR-tv af bl.a. ’Hit’, ’Popnøglen’, ’Superchancen’, ’Pick Up’ og underholdningsshows ’Eldorado’, ’Stardust’, ’Hitlisten’, ’Musikboxen’ m.fl. Portræt tv-udsendelser af bl.a. Julio Iglesias, Elvis Presley, Cliff Richard, Tommy Steele, Kim Larsen
1985: Sønnen Oliver født
1987: Skrev ungdomsbog (Undervisning) ’Pop og Idoler’
1989: ’Mylles Hylde’ i P3
1990-91: Mid-Career uddannelse i film på UCLA i Los Angeles
1993/94 ’Superchancen’ DR
1994: ’Tutti Frutti’ DR
1995: Skilt fra Jytte de Mylius
1995/96: ’Pick Up Nordisk Rock’ – quiz. ’Good Vibrations’ popudsendelser DR
1996: Modtager DyrehavsBakkens Oscar
1997-99: Temaudsendelser om Abba, Melodi Grand Prix, Dansk Rock’n’Roll historie, Dansk Slagerhistorie m.m. DR2
1998: ’Hitlisten’, ’Aftenradio’ m.v. P4
1999-2003: redaktionschef og tilrettelægger på ’Hit Med Sangen’ Mastifprod/ DR
2000: ’HitHouse’, portrætter, temaer m.m. P4
2000: Årets bedste danske soundtrack til filmen ’Blinkende Lygter’, Danish Music Awards
2002: Datteren Rose født
2003: Gift med Inger Diers, nu de Mylius, der har datteren Claudia (i dag 19 år)
2003: Modtager Årets Radiopris fra DR og Dansk Journalistforbund, for sin store indsats og betydning for dansk radio
2004: Datteren Camill født
2005-2006: ’Twist & Shout Musikquiz’ vært og tilrettelægger TV2Charlie
2007-08: ’Eldorado’ hver aften 18-19 P4
2008: DJBFA’s Spil Dansk pris
2009-12: ’Eldorado’ hver aften 18-19 P4, ’Danskpoppen’ søndage 16-18 på P5
2012: Selvbiografien ’Tak for al musikken’
2012: Polka Verner Legat på Skanderborg Festival
2013: ’Eldorado’ på P4 og ’Hithouse’ på P5. Et program hver dag
2013: Danish DJ Awards. Kim Schumacher DJ Pris
2013: Ridder af Dannebrog
2016: ’Hithouse’ hver dag på DR P5 kl. 18-19. Derudover en række portrætter, optrædener rundt i landet som dj, foredragsholder og konferencier
Derudover har han skrevet biografier om bl.a. Cliff Richard, Elvis Presley og Dansk Melodi Grand Prix, samt stået bag flere cd-compilations og skrevet sangtekster til bl.a. Tommy Seebach, Kandis og Bamses Venner
Kilde: Jørgen de Mylius, se mere på Demylius.dk
TOP 10: MYLLES EGNE YNDLINGSNUMRE, HAN VILLE TAGE MED PÅ EN ØDE Ø
1. Elvis Presley ’It’s now or never (O Sole Mio)’
Selvom jeg elsker Elvis’ gamle rock’n roll fra 50erne, så kan jeg altså stadig smelte helt over den uimodståelige udgave af den gamle italienske ’O Sole Mio’, der kommer helt ud over rampen i Elvis 1960 version.
2. Beach Boys ’God only knows’
Brian Wilson er en ener. Jeg har læst hans selvbiografi – et par gange…Tænk hvad han har foræret os af harmonier og glade Californiske sange…Selvom han aldrig så meget som så på et surfbræt, så skrev han guddommelige sange om dem og deres omgivelser.
3. Fats Domino ’Blueberry Hill’
Sangen er ikke hans, men han gjorde den til sin i den her version, som vi er mange, der holder af. Hans R&B univers har altid fascineret mig og boksen med hans komplette 50er sange er et kært eje.
4. Beatles ’Please please me’
Der er så meget glæde og fremtid i den sang. Deres anden single og første rigtigt store hit. Den har en fascinerende historik og lyder i dag af samme tro på en glad fremtid, som den gjorde dengang i 1963.
5. Bruce Springsteen ’Born to run’
En ung Springsteen fra 1975….men hold da op – en power i stemmen. Man kan fornemme, at det kun kunne blive endnu større.
