Susanne var dronningen i SM-verdenen gennem 18 år, hvor tusindvis af mænd har købt sig til sex hos hende på fynske massageklinikker. Nu debuterer hun som forfatter med bogen »Jeg søgte trøst og kærlighed« om sit liv på lagenerne.
Hun byder på kaffe og tænder en smøg med det samme. Næsten som kom du på besøg på en af de fynske massageklinikker, hvor hun gennem 18 år var den søde, smilende, venlige, imødekommende prostituerede, der på et splitsekund kunne ændre sig til den hårde, barske og dominerende sadist, der tog imod mænd, der var parate til at betale for deres liderlighed.I dag er det fortid for hende. Piskene, håndjernene og nålene er gemt væk. Blonde-bh'en der skulle ægge. De små minimale-G-streng-trusser der afslørede mere end de gemte. Stakken af kondomer der skulle sikre, at hun ikke blev ramt af en af de frygtede sygdomme, der er enhver prostituerets mareridt. Frygten for ikke at tjene penge nok. Frygten for ballade med alfonserne. Spændingen i maven om hvem den næste gæst var. Tanken om hvilke perverse ønsker, gæsten ville have opfyldt.
Alt sammen er det en del af den bagage, som 53-årige Susanne har med sig i sit nye liv. Et liv hvor sex er lig med følelser, ømhed og samvær. Et liv hvor pengene ikke er det vigtigste. Et liv hvor Susanne skal leve som mor, bedstemor, veninde og sig selv.
»Og jeg glæder mig til det,« lyder det fra hende, mens hun skænker kaffe op til fotografen.
Men det er ikke ensbetydende med, at hun har fortrudt sit liv på lagenerne, hvor hun spredt benene for tusindvis af mandfolk.
Byens dyreste
»Overhovedet ikke. Jeg har fået en fantastisk masse oplevelser via mit liv som prostitueret. Jeg har selv valgt jobbet. Men jeg har også selv valgt at stoppe. Jeg skulle ikke være en af de gamle i branchen. Det var jeg for stolt til. Jeg har været en af byens dyreste og bedste piger på et tidspunkt,« siger hun ikke uden en vis stolthed, men også med et glimt i øjet.
Men hun indrømmer, at de mange år på ryggen med en mand liggende oven på sig eller stående bøjet ind over ham i gabestokken og svinge med pisken i hånden, mens hans balder bliver mere og mere røde, har givet hende ar på sjælen. Det kan ikke undgås. Livet som prostitueret er barsk. Konkurrencen og jalousien mellem pigerne. Frygten for at nogle skal opdage, hvad det er, man laver. Frygten for hvad dagen på klinikken bringer.
»Jeg nægter at tro på myten om den lykkelige luder. Den findes ikke. Jeg har mødt piger, der har valgt jobbet som prostitueret, fordi de elskede sex. Men på et tidspunkt får de også nok. Så ryger de ned i det store sorte hul, hvor bare synet af en mand eller en tissemand kan få dem til at kaste op. Jeg har været glad for mit job, jo. Jeg har mødt fantastisk mange dejlige og rare mænd. Men også nogle store røvhuller. Men de findes jo alle steder. Du kan godt købe noget af et menneske, når du går ind på en massageklinik. Men du kan ikke købe det, der er inde bagved brysterne. Det er ikke til salg. Jobbet med at sælge sig selv til sex kan du holde af, fordi du er fortryllet af de mange penge, det fører med sig. Men det er en dyr pris du betaler,« fortæller Susanne, der allerede da hendes to børn var små, fortalte dem om hendes job.
»Vi så en udsendelse om narkoprostitution fra Halmtorvet. Så spurgte min søn der var otte år om det var sådan et job, jeg havde. Og så fortalte jeg ham og min datter, hvad det var, jeg lavede. Jeg har aldrig skjult noget overfor dem. Heller ikke overfor min familie eller mine venner. De måtte tage mig, som jeg var. Nogle kunne acceptere mig. Andre kunne ikke. Det er prisen, som jeg har betalt. Den har været høj.
Mangemillionær
Men især mine to børn har betalt den, selv om jeg selvfølgelig har kunnet give dem mange ting, fordi jeg tjente mange penge. Men penge er ikke alt. Det kan jeg roligt sige. Jeg kunne have været mangemillionær i dag. Jeg har aldrig været samler. Jeg har altid elsket at være den, der gav gaver til andre. Eller inviteret vennerne ud at spise. Jeg føler ikke, at jeg har købt mig til venner. Jeg kan sagtens skille dem fra, der bare ville være med, når der var penge i farvandet. De rigtige venner kender jeg. Dem har jeg også i dag, hvor pengene er små,« siger Susanne, der lever af førtidspension.
Om hun kunne acceptere, hvis hendes egen datter eller søn kom og meddelte, at nu ville de leve af at sælge deres krop?
»Aldrig i livet. Jeg ville gennembanke dem på stedet eller sørge for at den klinik, hvor de ville arbejde, ville blive smadret i stumper og stykker. Kald det bare dobbeltmoralsk. Men jeg har på min egen krop mærket, hvad det vil sige at være prostitueret. Det skal mine børn ikke opleve,« understreger hun.
Som prostitueret med speciale i den hårde sadomasochisme gjorde det Susanne til en eftertragtet pige i branchen.
»Piger, der er gode til SM, vil altid være efterspurgte. Og det var jeg. Det fik jeg jo at vide af mine kunder. Og selv om der er megen løgn og falskhed i branchen, er jeg ikke i tvivl om, at kunderne nød at komme under min behandling. Ellers ville de jo ikke komme igen og igen. Og jeg havde mange stamkunder. De forkælede mig med penge, gaver, middage, smykker, tøj, fjernsyn. Selvfølgelig handlede det om sex. Men for en del mænd var det også bare et fristed, hvor vi sad og snakkede. Jeg blev brugt som samtalepartner både om deres privatliv og
for nogles vedkommende også om forhold i deres job. Jeg husker en gang, hvor jeg sad og snakkede i fire timer med en mand, hvis kone havde født en dødfødt barn, efter at de gennem flere år havde forsøgt at få børn,« fortæller hun.
Rockermiljø
Med en opvækst uden den store kærlighed blev Susanne en ung pige uden selvtillid. Den fik hun senere, da hun begyndte at færdes blandt de hårde drenge i Odenses rockermiljø. Her fandt hun ud af, at hun kunne udnytte sin seksualitet.
»Det gav respekt, og det udnyttede jeg uden blusel. Det samme skete, da jeg i en alder af 28 år fik mit første job på en massageklinik i centrum af Odense. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var god til mit job. Når jeg ser tilbage i dag, er jeg overrasket over, at jeg kunne gøre det. Fordi jeg af natur er meget blufærdig. Men sex gav mig magt, respekt og selvtillid. Og det er i bund og grund det, som alle mennesker ønsker. Derfor har jeg ikke fortrudt mit liv på lagenerne,« lyder det stille fra Susanne.
Alle navne i artiklen er opdigtede, ligesom det er tilfældet i bogen. Susanne Rasmussen er også et synonym, da den fynske kvinde ikke ønsker at optræde med sit rigtige navn af hensyn til sin familie.
Susanne Rasmussens bog, »Jeg søgte trøst og kærlighed«, er udkommet på Forlaget Documentas. 160 sider, ill., 199 kr.
Læs mere på www.documentas.dk
