Som 21-årig kom norske Jakob Oftebro til Danmark – alene. Med sig havde han kun en taske og en drøm om at slå igennem. I dag er han lige så dansk som norsk. Han har været Oscar-nomineret, bliver sammenlignet med Mads Mikkelsen og har spillet en række store roller på film og tv. Senest den uregerlige søhelt Tordenskjold.
Han spillede med i adventurefilmen ’Skammerens Datter’. Han var Laust i Ole Bornedals episke tv-serie ’1864’. Spillede botanikeren og befalingsmanden Wulff i ’Guldkysten’. Og nu har han titelrollen som søhelten i Tordenskjold i den aktuelle film ’Tordenskjold & Kold’.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Jakob Oftebro, der fortæller om at lære dansk til perfektion, tabe sig næsten 20 kilo til rollen som Wulff i 'Guldkysten' og om sit venskab til Pilou Asbæk.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Som 21-årig kom norske Jakob Oftebro til Danmark – alene. Med sig havde han kun en taske og en drøm om at slå igennem. I dag er han lige så dansk som norsk. Han har været Oscar-nomineret, bliver sammenlignet med Mads Mikkelsen, og har spillet en række store roller på film og tv. Senest den uregerlige søhelt Tordenskjold.
Man må gå all-in. Ellers lærer man aldrig sig selv at kende. For alvor.«
Jakob Oftebro siger sætningen uden overdrev i stemmen.
Han er kendt blandt kolleger for ikke at spare sig selv. For at turde gå hele vejen – både mentalt og fysisk.
Da han lavede den Oscar-nominerede film, ’Kontiki’ spiste han hytteost og trænede den perfekte sixpack, i en sådan grad, at han efterfølgende blev kåret som ’Norges mest sexede mand’ af modebladet ’Elle’. Titlen ærgrer ham, men det vender vi tilbage til.
I den aktuelle film om Tordenskjold spiste han sig fra 60 kilo op til 95 for at passe til rollen. Da han lavede ’Guldkysten’ tabte den i forvejen slanke mand sig 18 kilo på en diæt af frugt og mandler. Ligesom han insisterede på, at lade sig overpisse af to skuespillere for at få en mishandlingsscene til at virke så barsk og realistisk som muligt.
Den kompromisløse måde at gå til livet på er typisk for Jakob Oftebro – både på film og i virkeligheden.
Hvis man vil noget, må man ’hoppe i med begge fødder’, som han siger.
Han gik også all-in, da han kom til Danmark i oktober 2007 – så seriøst, at han i dag har flere ærkedanske hovedroller på klingende rent dansk bag sig:
Han spillede med i adventurefilmen ’Skammerens Datter’. Han var Laust i Ole Bornedals episke tv-serie ’1864’. Spillede botanikeren og befalingsmanden Wulff i ’Guldkysten’. Og nu har han titelrollen som søhelten i Tordenskjold i den aktuelle film ’Tordenskjold & Kold’.
Flytningen
Som én af de yngste nogensinde, kom Jakob Oftebro i 2004 ind på den norske skuespilskole – kun 18-år gammel. Tre år senere stod han som 21-årig færdiguddannet i Oslo.
Men i stedet for at gå igang med at etablere sig i sit hjemland tog Oftebro en altafgørende beslutning, der siden har udstukket retningen i hans liv.
»Jeg var færdig på skuespilskolen, og havde brug for at møde mig selv på en ny måde, at finde ud af hvem jeg var. Uden sikkerhedsnet,« siger Jakob Oftebro.
Der er ikke snerten af macho i den 30-årige skuespiller. Han har de blideste grønbrune øjne. Han kunne være blevet i Norge, og have udstukket en tryg karriere i fodsporene på sin far, Nils Ole Oftebro, en af Norges største skuespillere.
I stedet tog han til Danmark.
»Det oplagte ville have været, at jeg kom ind på det Kongelige Teater i Norge, ligesom min far havde gjort. Så kunne jeg have været dér i 45 år, og så være gået på pension. Men jeg ville noget andet,« siger han, og holder en pause, for at være sikker på, at han formulerer sig så lidt teatralsk som muligt.
»Jeg havde brug for at se mig selv på en anden måde, end jeg var vant til. Og til at udfordre mig selv.«
Så et par måneder før sin 22-års fødselsdag stod Jakob Oftebro i København. Med alt bag sig. Ingenting i hænderne. Og fremtiden foran sig. Helt alene i dét, der skulle blive hans nye by og land.
Det eneste han havde var en taske, og lovning om ét års ophold på Statens Teaterskole i København.
»Jeg havde en seng, min taske og et værelse på Amager. Jeg fik ingen SU det første halve år, så jeg havde ingen penge. Men jeg købte en meget billig cykel og tog rundt i København. Det var en skøn følelse, at møde en masse mennesker, der ikke havde nogen forventninger til mig, det var som at møde sig selv på en helt ny måde. Jeg blev taget enormt godt imod,« siger Jakob Oftebro, der dog hurtigt fandt ud af én ting.
»Ingen forstod, hvad jeg sagde. De svarede igen på engelsk, så det gik hurtigt op for mig, at jeg blev nødt til at lære dansk.«
Danskkurset
Til trods for at det var en kedsommelige proces – at lære dansk til perfektion, gik han igang.
»Ligesom alt andet du gerne vil være perfekt til, så er det repetition og træning ligesom en fodboldspiller. Du ved, at Cristiano Ronald har stået i utallige timer for sig selv om natten og øvet og øvet på at ramme, indtil han rammer plet. Hver eneste gang. Han har trænet det samme igen og igen i så lang tid. Det er det samme med sprog. Det hele skete i min seng i det tomme værelse, hvor jeg lå og repeterede med et danskkursus i ørerne,« siger Jakob Oftebro, der også besluttede sig for noget, der senere skulle vise sig at være en kæmpe fordel. At studere dansk kultur og underholdning.
Både for at perfektionere sproget og for at kunne begå sig i sit nye land.
»Jeg så utroligt mange danske film og tv-dramaer. Både dem min egen generation er vokset op med, og alle de gode gamle. Med Poul Reichardt og Dirch Passer og alt det der. Olsen Banden, Matador, Bamse og Kylling. Så meget som overhovedet muligt. Jeg hørte lydbøger og så fjernsyn og hørte dansk musik. Fra Anne Linnet til Malk de Koijn,« fortæller Jakob Oftebro, der slugte så meget dansk ny-kultur at han i dag er en habil quizzer i dansk trivia.
»Jeg ved, hvornår ’Dansevise’ vandt Grand Prix’et, det er sjovt, når jeg spiller Bezzervisser. Jeg er lidt en dansk nørd. Og det har bare gjort mig endnu gladere for at være her. Det fine er, at ved at sætte mig ind i dansk kultur, har det samtidig gjort det meget lettere at få venner og blive integrereret. Det duer ikke at stå med én fod det ene sted, så risikerer man at få fornemmelsen af, at man hele tiden er på vej væk.«
»Jeg hoppede i med begge fødder. Det har gjort, at jeg har fået endnu mere lyst til at være her,« siger han.
Det er dét hans far, der har givet ham – viljen og modet til at gå hele vejen i alle sammenhænge.
»Min far har lært mig, at hvis du vil være skuespiller, bliver du nødt til at satse alt. Der er så stor konkurrence indenfor mit fag. Og det er endnu sværere, hvis du vil spille på andet end dit modersmål. Jeg skal kunne slappe af med sproget, hvis jeg skal spille på det.«
Voldsscenen
Jakob Oftebro gik længere, end de fleste ville synes var rimeligt, da han lavede filmen ’Guldkysten’, hvor han spiller botanikeren Wulff, der bliver sendt til Dansk Guinea for at få sat skik på den danske koloni. Her opdager den unge idealist, at den brutale slavehandel stadig eksisterer illegalt, og han ender i et opgør med sine landsmænd, der i en brutal scene mishandler Wulff, der bliver slået, sparket og overpisset.
»Den rolle var på mange måder en kæmpe udfordring. Da vi skulle lave voldsscenen fungerede det ikke med den slange, der skulle sprøjte vand ud i stedet for tis. De lovede, at der var et hotel i nærheden med en bruser, så jeg sagde til Daniel (Dencic, instruktøren, red.), at han havde ét skud i bøssen. På det tidspunkt var jeg i øvrigt ligeglad, for jeg havde ofret så meget andet,« smiler skuespilleren med tanke på den ekstreme slankekur, han havde været på inden optagelserne for at tabe sig ca.18 kilo, så han fremstod udpint og afmagret.
»Jeg havde aldrig prøvet det før, og jeg håber ikke at jeg skal gøre det igen,« siger han om scenen.
»Det var ikke rart, og jeg håber ikke, at jeg kommer til at opleve det i virkeligheden. Men det er sådan, jeg har det. Det sjoveste er, når man giver alt. Det var ligesom i ’Tordenskjold’, hvor jeg tog mere end 30 kilo på,« siger Oftebro, der vejede omkring 60 kg, da han optog Guldkysten og endte med at veje omkring 95 som Tordenskjold.
»Det er 14 kilo mere end jeg vejer nu. Da vi var færdige kunne jeg ikke passe noget af mit tøj. Mine venner fik et chok. De kunne nærmest ikke kende mig, fordi de ikke havde set mig i et halvt år,« siger han, der afslører, at fedekuren op til Tordenskjold, gav ham størst anledning til bekymring både i forhold til sit helbred og sit selvværd.
’Nervøs for min krop’
»Det var meget mere destruktivt, at tage på så hurtigt, end at tabe mig. Jeg havde ikke rigtigt kontrol over, om dét jeg indtog var sundt, og hvad der skete med mine organer. Du sveder, er ikke helt dig selv og kroppen er ikke i balance. På et tidspunkt var jeg lidt nervøs for mit helbred og tænkte, at hvis jeg blev ved sådan i lang tid, holdt jeg ikke længe.«
»Jeg havde svært ved at forbinde mig selv med mit udseende efter Tordenskjold. Jeg var i dårlig form og kunne ikke passe mit tøj. Til gengæld var filmen sjov at lave. Vi var i Prag og fik god mad, og jeg spiller jo nærmest en rockhelt, der får alt, hvad han begærer.
Filmen er blevet dejligt anderledes. Og det er altid bedre at have en ambition om at udfordre sig selv, end at gøre det sikre. Hver gang jeg gør det, bliver jeg klogere, og lærer noget om mig selv og om andre mennesker. Det spændende ved at begive sig ud i ukendt land er, at man ikke ved, hvordan man kommer ud på den anden side. Gør man det ikke, lærer man aldrig nye sider af sig selv at kende. Det er sådan noget som Pilou er vildt dygtig til. Han hviler aldrig på laurbærrene. Det er vildt inspirerende,« siger Jakob Oftebro med reference til Pilou Asbæk, som blev en af hans første venner i Danmark. Fra det år, hvor de begge gik på hold sammen på teaterskolen.
»Pilou var i sit es. Det var så tydeligt, at det var film, han skulle lave. Han er simpelthen så dygtig til det,« siger Jakob Oftebro, der selv betegnes som et naturtalent foran et kamera, når man taler med danske instruktører som Charlotte Sieling, Ole Bornedal og David Dencic.
Leading man
»Med Jakob Oftebro er det ligesom Mads Mikkelsen. Kameraet kan bare rigtig godt lide ham. Han er villig til at gå hele vejen, og så er han en typisk ’leading man’, som de kalder det i Hollywood,« har Dencic tidligere sagt til BT.
Da Jakob Oftebro hører sammenligningen med Mads Mikkelsen bliver han helt befippet.
»Det kan jeg slet ikke forholde mig til. Jeg er kæmpe fan af Mads Mikkelsen. Han er en vidunderlig skuespiller. En af verdens bedste efter min mening. Men jeg har altså aldrig været dén, der var god til at score piger. Jeg har altid været mega-usikker omkring sådan nogle ting. Og føler mig ikke som nogen ladies man.
Da jeg blev kåret til Norges mest sexede mand, synes jeg det var lidt dumt. For jeg kan godt huske, hvordan det var, at være teenagedreng og rende rundt og være usikker på alt det med identitet, piger og krop. Jeg var selv lidt kvabset som teenager, og synes det var hårdt at vokse op med de herskene kropsidealer. Det må være endnu hårdere i dag, fordi alle lancerer sig selv hele tiden. På Instagram, Twitter og Facebook. Alle har deres egen kampagne, der går ud på, at vise sig selv, og deres vellykkede liv. ’Se mig, se mit liv, se hvad jeg laver, og hvor godt jeg har det’.«
»Da de kårede mig, var det efter Kontiki-filmen, hvor jeg var veltrænet, havde six-pack og helt blond hår. Men jeg har ikke lyst til at være forbillede eller rollemodel for den type krop eller et bestemt udseende. Så hellere se lidt større ud som i Tordenskjold, eller have en mere almindelig krop. Hvad almindelig så end er,« smiler Jakob Oftebro, der synes han gør det modsatte i sit arbejde end at skabe et idealbillede.
»Det bedste jeg kan gøre er, at åbne op for min usikkerhed, mine dårlige sider og min sårbarhed. Og dele dem med jer, der ser på. Det er i princippet dét, jeg gør hver gang. Det er vildt grænseoverskridende, men også ret fantastisk. Og i den proces er der ikke plads til at være forfængelig – eller blufærdig.«
»Jeg vil ikke være et ideal eller et forbillede, fordi jeg har trænet hver dag i fire uger og kun spist hytteost i forbindelse med en film. I øvrigt er det et røvkedeligt liv, hvis man skulle leve sådan, og jeg synes ikke, det er særligt sexet. De mennesker jeg synes, er sexede, er dem der lever, spiser, har det godt, er afslappede og har det fint med den krop, de har. Hvad enten man er slank, høj, lille, buttet eller hvad som helst,« siger skuespilleren, der helt privat lever så ordinært et liv som muligt.
Mest til hjemmehygge
Til daglig bor han på Nørrebro i en lejlighed med skuespillerinden Iben Akerlie, som han for to et halvt år siden mødte under optagelser til filmen ’Victoria.
Fordi han går så meget op i sine roller har Jakob Oftebro ekstra meget brug for hverdag, når han har fri.
»Det kan godt være svært at finde en god balance mellem hverdag og arbejde. Særligt når jeg går så meget op i det, som jeg gør. Det kan godt være svært for dem omkring mig, at jeg forsvinder så meget ind i min karakter eller projektet. Men jeg har ingen hobbyer, så når jeg har fri, er noget af det eneste jeg for alvor går op i, at se mine venner, min familie og min kæreste. Nærmest at leve så leverpostejagtigt som muligt. Med kaffe, BT, Politiken og hygge. Totalt almindeligt med venner og hjemmehygge. Jeg har også en familie i Norge, som jeg elsker. Så når jeg ikke er til koncert, i teateret eller i biografen, er jeg mest hjemme. Jeg går ikke meget i byen og danser. Jeg synes, det er mere hyggeligt at sidde ned med folk, jeg ikke har set i lang tid. Så kan jeg jo altid gå amok, når jeg skal lave film, og danse dér – foran kameraet.«
