Jeg var engang misundelig på ... skuespillere. Da jeg var lille, gik jeg med en drøm om at blive skuespiller, senere fandt jeg så ud af, at realitydeltager var lige mig.

Andre er misundelige på mig, fordi ... jeg tør være mig selv. Jeg tør sige min mening. Jeg er ikke bange for at springe ud i nye ting. Og så er jeg god til at tage imod kritik med et smil på læben.

Jeg tør sige ting, ingen andre gør, for eksempel ... at jeg onanerer. Hvilken din kæreste også gør, når du spiller computer til kl. tre om natten og negligerer hende. Og det gør mig altså ikke til et mindreværdigt menneske. Altså come on, hvem onanerer ikke en gang imellem?

Jeg tænder på mænd, der ... har humor, hviler i sig selv og kan give mig noget modstand. Jeg kan være en stor mundfuld at sluge, så han skal kunne sætte mig på plads. Hår på kroppen, så er den i vinkel! Jeg har ingen præferencer angående øjenfarve, da man kan se flot ud med alle øjenfarver. Heller ikke nogen præferencer angående højde. Selvfølgelig er det altid bedst med en høj mand, da jeg selv er en høj pige, men at sige, at han skal måle en præcis højde, det kan jeg ikke sige noget om.

Mænd er totalt usexede, når de ... prutter, bøvser og ikke mindst smasker. Jeg HADER, når folk smasker. Det giver mig vitterlig hovedpine. Totalt turn off! At pille næse er heller ikke ligefrem så lækkert, især ikke hvis han spiser bussemændene.

Det er upassende, når ... folk, der kun har set mig på tv, tror, at de kender mig. Folk har det med at tro, at det man ser på tv, det er præcis sådan, virkeligheden er. Selvfølgelig er der også sandhed i det, og jeg er da også mig selv på tv, folk glemmer bare, at det ikke er alle sider af en, som bliver vist. F.eks. læser jeg til dagligt på HF, og mit hoved er ikke skruet dårligere sammen, bare fordi jeg har drukket mig fuld i bedste sendetid.

Jeg undrer mig over ... at nogle folk ikke har lært, hvordan man taler til andre mennesker. Nogle taler simpelthen så fjendtligt og nedladende, og jeg har oprigtigt ondt af de mennesker. Jeg undrer mig generelt over, hvad såkaldte haters gør det for. Men med tiden har det også bare fået mig til at indse, hvor sølle et liv nogle mennesker har. Jeg hviler dog nok i mig selv til at vide, at titlen som ’Onani Caroline’ bliver brugt imod mig for at skabe et irritationsmoment og for at devaluere, hvem jeg egentlig er. Jeg er ikke bare en ’brystvorte’ eller en forside på Se og Hør. Jeg er måske for mange en god historie og en, folk elsker at hade. Fred være med det!

Jeg tudede, da ...hvornår græd jeg ikke? Jeg er et kæmpe tudefjæs and so what! Snøft snøft. F.eks. da jeg så ’Titanic’. Allerede i begyndelsen af filmen brød jeg sammen vel vidende, hvad der ville ske senere i den.

Det mest geniale, jeg har gjort, er ... at være realitydeltager. Det lyder nok sølle for mange, og fuck det! Jeg kunne ikke være mere glad for at være lige præcis dér, hvor jeg er i dag. Mit liv er beriget med fantastiske oplevelser og ikke mindst skønne bekendtskaber.

Jeg har aldrig været flov over ... min krop, da jeg aldrig har været tyk. Faktisk er jeg bare ganske normalvægtig. Men samtidig kom jeg til at savne min gamle krop, når jeg sad og gloede på selfies, hvor min krop stod skarpt. Da det desuden er bikinitid, besluttede jeg mig ved at gøre noget ved det, men jeg har hele tiden sagt, at man ikke kommer til at finde mig svedende i et fitnesscenter! Til gengæld har jeg lagt min kost helt om. Jeg har levet af havregrød, alle mulige forskellige slags salater, grøntsagssuppe og rugbrød. Og det har virkelig hjulpet. Nogle synes måske ikke, at det lyder som det lækreste, men man kan faktisk gøre f.eks. en salat ganske lækker. Desuden har jeg installeret en app, som tæller mine kalorier. Med den scanner jeg mine madvarer ind og kan se præcis, hvor mange kalorier jeg har indtaget.

Det største øjeblik i mit liv indtil nu er ... havde jeg haft børn, havde jeg nævnt det, men det er ikke ligefrem noget, jeg kan prale af. Det er svært for mig at udpege et øjeblik, som er det største. Jeg har mange minder, jeg ikke ville være foruden. F.eks. ’Paradise Hotel’. Som lille har jeg altid fulgt med i det og tænkt, at det skulle være mig en dag. Og det blev det, hele to gange endda. Så tænker mange sikkert, at det ikke er det mest kløgtige program, men for mig var det en drøm, der blev realiseret.

Det gode ved at være mig er ... at jeg realiserer mine drømme. Går jeg efter noget, så når jeg det også. Jeg er også meget stædig. Jeg tog f.eks. ti kg på, inden jeg deltog i ’Divaer i junglen’, og efter jeg kom hjem, har jeg på en måneds tid tabt fem af dem. Vil jeg noget, så kommer jeg også til det. Det er faktisk ikke svært at tabe sig. Spis mindre end du forbrænder, og så er du good to go!

Piger og kvinder er forfærdelige, når ... de skændes. Der er mænd lidt mere cool. Vi piger har det med at forvandle en lille ting til noget kæmpe stort. Drama opstår bare nemmere hos os piger og kvinder end hos mænd, sådan er det bare. Desuden har piger det også med at bære mere nag, end mænd gør. Kvinder husker alt for godt.

Jeg bliver rigtig harm, når ... folk snakker bag ens ryg. Det kan virkelig sætte mit pis i kog, og mit temperament er i forvejen ikke alt for småt. Jeg vil da langt hellere have svesken på disken fremfor at skulle høre alt muligt overfladisk fra andre. Og jeg kan heller ikke ændre på noget, hvis ikke jeg selv får det at vide.

Jeg er ikke god til at ... give mig. Når jeg diskuterer, er jeg så stædig, at jeg bliver ved og ved, også selvom jeg måske godt ved, at jeg ikke har ret. Ja, jeg er irriterende, og hvad så? Vi har alle sammen vores fejl, og her er en af mine.

Min ønskedrøm er at ... få mit eget program! Hvad det helt præcis skal handle om, vides ikke endnu. Men at kunne leve af tv og lave noget unikt omhandlende mig selv, det gad jeg virkelig godt.

Mænd over 45 år er generelt... nu taler jeg ikke rigtig med mænd over 45, da jeg selv er 21. Men generelt så synes jeg, at jo ældre folk er, des mindre dømmende er de. Og de kan også være nemmere at snakke med.

Hvis nogen pifter efter mig, så ... jeg plejer bare at ignorere det og lade som om, jeg ikke har hørt det. Lidt sløvt måske, men altså, kom dog hen og sig hej i stedet for at sidde i en bil og spille smart.

Jeg klokkede i det, da ... jeg sagde ja til at være med i ’Robinson’. Altså helt ærligt, hvem havde nogensinde troet, at jeg skulle komme igennem det? Sjov udfordring, men alt for hårdt for sådan en diva som mig.

Et emne, jeg bare ikke vil tale om, er ... nu er jeg jo af type en meget åben pige, men skulle jeg sige noget, ville det være om politik. Jeg kan faktisk rigtig godt lide politik, jeg hader bare at diskutere i timevis med de folk, der har en helt anden holdning til tingene, end jeg har. Og ja, det er skønt, vi ikke alle er ens! Jeg gider bare ikke bruge min tid på at diskutere i lang tid.