Borgerlige partiledere må åbenbart ikke mene noget om familiepolitik. Det er i hvert fald Isabella Arendts oplevelse, og søndag nåede formanden for Kristendemokraterne sin grænse:
»Jeg blev faktisk rigtig ked af det,« siger hun og uddyber, hvordan især én kommentar ramte hende så hårdt, at hun ikke kunne holde tårerne tilbage og måtte trække sig fra debatten.
Ironisk nok faldt netop den kommentar i kølvandet på et opslag i Facebook-gruppen 'Familiepolitisk Netværk', hvor Isabella Arendt truede med at melde sig ud, fordi hun ikke oplevede den tolerance, man ellers kunne forvente i en tværpolitisk debatgruppe.
'Jeg kan som kristendemokrat ikke være med i debatten om børn og familie, fordi jeg altid skal høre om fordomme, religionskritik eller spørges ind til abort – også under indlæg, som intet har med abort at gøre,' lød det bl.a. i opslaget, som affødte en heftig debat.
En af kommentarerne gik på, at Kristendemokraterne 'skal modsiges, når de præsenterer en familieforståelse, der er hentet fra 1930'erne'.
Og det var den kommentar, som fik bægeret til at flyde over.
»Der stod ikke naizst, men det er jo det, man henviser til, når man skriver 1930'erne. Hvis det 'bare' er, fordi de synes, vores politik er gammeldags, kunne man have skrevet 1920'erne eller 1950'erne,« siger hun og fortsætter:
»Nazisme er et hårdt begreb at få smidt i hovedet, bare fordi man er uenige.«
Robotpolitikere i teflon
Isabella Arendt nægter at acceptere, at den hårde tone er 'et vilkår for politikere', og at hun 'bare skal tage sig sammen'.
»Hvis vi gerne vil have politikere, som tør at være åbne og ærlige – som tør åbne op for det allerinderste, skal vi ikke skyde dem helt ned, når de gør det. Så ender vi med kun at have robotpolitikere, der er pakket ind i teflon,« siger hun.
Hun indrømmer samtidig, at det kan være svært at styre sin følelser, når man møder et synspunkt, man er dybt uenig i.
»Jeg har jo stået ved siden af Paludan i flere debatter, hvor han har trykket på alle de rigtige knapper, og jeg virkelig har skullet tælle til 10,« siger hun.
Men det er nødvendigt, at den gode debattone holdes i hævd, og at alle holder fokus på bolden:
»Ellers dør debatten, og det er utrolig trist,« siger hun.
Forsøger ikke at undvige
Det var netop KD-formandens pointe i første omgang. Hun havde endnu en gang oplevet, hvordan et kommentarspor til en debatartikel om personlig frihed i familiepolitikken lynhurtigt kom til i stedet at handle om 'abort, fertilitetsbehandling og religionskritik'.
Det samme ved hun f.eks. gør sig gældende for DF, hvor kommentarerne uanset emne altid drejes i retning af udlændinge.
»Kom nu, venner. Lad os nu tage en spændende debat om f.eks. hjemmepasning, og så lever vi med, at vi f.eks. er uenige om abort,« siger hun.
Forsøger du ikke bare at undvige en debat, der er mindre populær?
»Jeg forsøger ikke at undvige spørgsmålet om abort. Jeg har taget debatten mange gange, så jeg tror egentlig ikke, at nogen er i tvivl om, hvad vi mener,« siger Isabella Arendt.
Efter Isabella Arendts indlæg har gruppens administratorer indskærpet, at 'Familiepolitisk Netværk' er en øvelse i tolerance: 'Fra nu af vil personer, der ikke overholder god debatskik – saglighed, respektfuldhed og ordentlighed – blive smidt ud uden varsel!'
