På sin cykel tager Hans Nielsen rundt til alle postkasser i Lyngby-Taarbæk. Borgerne skal have en avis, som sprutter og raser mod alle dem, som bestemmer i den nordsjællandske kommune.

»Den ringeste kommunalbestyrelse i mands minde« flammer det på forsiden. Så er man ligesom i gang. Side 2: ‘Nepotisme og misbrug af borgernes penge’, og sådan fyger det med anklager over otte tætskrevne sider.

Borgerne i Lyngby-Taarbæk har fået en god, gammeldags - men dog gratis - avis i postkassen. Den er skrevet af en mand med en flammende pen. ‘Ildsjæl’, kalder han sig selv. ‘Injurierende’ og ‘ærekrænkende’, lyder det fra andre.

23.000 hjemmelavede aviser. Hans Nielsen er en mand med en mission. Ene mand har han sat sig op imod hele kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune og produceret og omdelt de 23.000 aviser til kommunens husstande.

LOG IND PÅ BT PLUS OG LÆS HELE ARTIKLEN OM HANS NIELSENS STRID OG HANS STORE ARBEJDE MED AT FÅ AVISEN UD TIL SINE MEDBORGERE.


»Den ringeste kommunalbestyrelse i mands minde« flammer det på forsiden. Så er man ligesom i gang. Side 2: ‘Nepotisme og misbrug af borgernes penge’, og sådan fyger det med anklager over otte tætskrevne sider.

Borgerne i Lyngby-Taarbæk har fået en god, gammeldags avis i postkassen. Den er skrevet af en mand med en flammende pen. ‘Ildsjæl’, kalder han sig selv. ‘Injurierende’ og ‘ærekrænkende’, lyder modsvaret.

23.000 hjemmelavede aviser, otte måneders arbejde - fra at skrive artikler til omdeling i postkasser - og et stort, femcifret beløb, betalt af egen lomme. Hans Nielsen er en mand med en mission. Ene mand har han sat sig op imod hele kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune - 21 mænd og kvinder fordelt fra Enhedslisten til Liberal Alliance.

»Flere af dem behandler borgerne dårligt, favoriserer deres venner og misbruger deres magt. De træffer forkerte beslutninger og er alle sammen elendige,« lyder hans beskyldninger.

Hans Nielsen cykler på en sølvgrå Cannondale. Det er stridsvognen med våbnene pænt foldet sammen i to sidetasker, der er fyldt til bristepunktet af aviserne ’Et bedre Lyngby-Taarbæk’. Men man skal ikke lade sig narre af den konstruktive titel, for de mange artikler handler om påstået magtmisbrug og sløseri af flere af de lokale politikere som f.eks. ved salget af hestegården Dyrehavegårds driftsbygninger og bolig samt om misligholdelse af kommunens to fredede forter, Lyngbyfortet og Fortunfortet.

Er det ikke noget voldsomt at komme med sådan et angreb i en selvtrykt avis og husstandsomdele den?

Hans Nielsen har af egen lomme betalt for sin avis. Til dagligt arbejder han som biolog for Økologisk Råd med bekæmpelse af invasive arter. Ved siden af arbejdet varetager han 6 formandsposter bl.a. i Lyngby-Taarbæks lokalafdeling i Naturfredningsforeningen og i kommunens Grønne Råd.
Hans Nielsen har af egen lomme betalt for sin avis. Til dagligt arbejder han som biolog for Økologisk Råd med bekæmpelse af invasive arter. Ved siden af arbejdet varetager han 6 formandsposter bl.a. i Lyngby-Taarbæks lokalafdeling i Naturfredningsforeningen og i kommunens Grønne Råd.
Vis mere

Huslejeboykot

»Jeg har tænkt meget over det. Men det er jo sådan, at hvis man vil nå sit mål, så må man bruge det krudt, der skal til. Kommunalbestyrelsen havde brug for et granatchok. Det gav jeg dem med min avis,« siger Hans Nielsen.

Tror du, at din avis vil skabe forandringer?

»Jeg tror, den vil. For hvis de fortsætter med at behandle borgerne dårligt, så kommer der flere aviser, og det vil de jo gerne undgå.«

Hans Nielsen er biolog, og han fik nærmest egenhændigt udryddet bjørnekloen i kommunen. Børn har den 63-årige single ingen af. Han har boet i Lyngby-Taarbæk siden midt 70’erne og må siges at være en meget aktiv borger. Pt. varetager han seks formandsposter i bl.a. Det Grønne Råd, Virum Brolaug og lokalafdelingen i Naturfredningsforeningen. I sidstnævnte har han været formand i 19 år.

Hans Nielsens kamp mod uretfærdighed begyndte tilbage i 1970’erne, da der var huslejeboykot på Nybrogård kollegiet i Kongens Lyngby. Pludselig var den unge kollegianer i spidsen for boykotten, og siden har han haft det sådan at ‘han hellere selv vil prøve at påvirke slagets gang end bare at lade stå til’’.

»Jeg er en ildsjæl. Det er også det, de (lokalpolitikerne, red.) går og kalder mig jo,« siger Hans Nielsen, der kender kommunalbestyrelses-arbejdet indefra.

I 1980’erne sad han der som repræsentant for Venstresocialisterne.

Hans Nielsens avis er på 8 sider. Han begyndte på sit projekt i marts.
Hans Nielsens avis er på 8 sider. Han begyndte på sit projekt i marts.
Vis mere

Elsker kommunen

Når du er så utilfreds, hvorfor flytter du så ikke bare?

»Jeg elsker den her kommune. Det er simpelthen den bedste kommune i Danmark. Der er så meget natur og så meget at se på,« siger Hans Nielsen og leverer igen sin punchline:

»Vi har bare den ringeste kommunalbestyrelse i mands minde!«

Du er blevet kritiseret for ikke at lade politikerne komme til orde i avisen. Hvorfor har du ikke gjort det?

»Den her avis er jo ikke et Lyngby-Taarbæk tidende, hvor man skal have alles synspunkter med. Det her er et anklageskrift over den måde, som kommunen har opført sig på. I et anklageskrift skal de jo ikke have muligheden for at komme til orde. Det er meningen, at jeg skal gå til kanten, ellers får vi ikke nogen forandringer,« siger Hans Nielsen.

Og til kanten er han gået, faktisk så meget, at viceborgmesteren i Lyngby-Taarbæk Kommune, Simon Pihl Sørensen (S), har kaldt beskyldningerne for ‘injurierende’ og ‘ærekrænkende’ og efterfølgende sat en advokat på sagen.

Den konservative borgmester Sofia Osmani mener, at avisen er vildledende, fordi den giver sig ud for at være en ‘rigtig’ avis.

Vildledende

»Jeg synes, det er ærgerligt, at han giver sit skrift et udtryk, som gør, at det ligner en rigtig avis. Det er vildledende, når skriftet i virkeligheden er et meget langt partsindlæg og læserbrev fra hans side af,« siger Sofia Osmani.

Hun vil ikke gå ind og diskutere de forskellige anklager, men henviser til kommunalbestyrelsens fælles udtalelse, hvor den tager skarpt afstand fra form og indhold i avisen.

Hans Nielsen siger, at han allerede har materiale nok til en ny avis. Avisen forventer han vil ramme borgernes postkasser engang til næste år. Selvom det er ‘en hård og tidskrævende omgang’, så handler det om at følge op, ellers er det hele forgæves, mener den nordsjællandske stridsmand.