En 52-årig mand er i nat blevet fløjet til Rigshospitalet med voldsomme forbrændinger.

Det skriver TV Midtvest, der yderligere oplyser, at manden bor i en ældrebolig i Holstebro, hvor branden opstod i sengen. 

Midt og Vestjyllands Politi kunne til mediet oplyse, at det formentligt var gået ild i sengen, fordi den 52-årige mand havde røget. 

Han er nu indlagt på Rigshospitalets afdeling for brandsår.