Når man er født ind i en harmonisk, men uundgåelig skilsmisse, ved man, at det kan betyde andet end krig og retssal, når mor og far går fra hinanden. Mød singleaktuelle Ida Corr, som i et år har levet sammen med sin eks-kæreste.
Det er ni et halvt år siden, at den ’alt for unge’ Jens Waltorp scorede den dengang 30-årige Ida Corr, da hun optrådte på Spot-festivalen. Det blev til forelskelse, parforhold og en søn. Men sidste år måtte de to se i øjnene, at forholdet ikke kunne holde.
Selvom Ida Corr er helt sikker på, at den romantiske kærlighed mellem hende og Jens Waltorp er overstået, kan hun godt forstå, at mange mennesker går tilbage til en eks. Hendes seneste single ’The morning after’ handler netop om det.
»Den handler om at være svag et øjeblik og gå tilbage til det trygge og velkendte, men når man vågner næste morgen, er problemerne de samme, som de altid har været, og man går igen. Den handler om at tilgive sig selv for at være svag i dét øjeblik, hvor man søger tilbage til det vante,« siger hun og tilføjer:
»Det er så sårbart at gå fra hinanden.«
Netop det sårbare sætter Ida Corr fokus på. Både gennem sin meget personlige musik. Men også når hun taler med BT om noget så privat som en skilsmisse. Mange i hendes position ville afværge med et ’ingen kommentarer’, men hun prøver i stedet at forklare, hvorfor hun stadig bor sammen med Jens Waltorp.
»Vi er ikke kærester, vi er en familie,« siger hun om sin situation, hvor hun stadig bor sammen med sin eks-kæreste, og deres fem år gamle søn Cassius.
»Jeg vil gerne tale om det for at sætte fokus på, at en skilsmisse ikke behøver ende i en retssal. Der er altså mere end én måde at gøre det på. Men folk har en automatreaktion, der hedder ’krig’. Hvorfor har folk det fokus i stedet for at støtte os i, at det kan lade sig gøre.«
Parallelverden
At Ida Corr og hendes eks-kæreste kan gå fra hinanden på en helt venskabelig måde skyldes nok, at den første skilsmisse, Ida Corr oplevede, var ganske harmonisk. Det var hendes forældres, og lille Ida var bare en måned gammel.
Som barn havde hun begge sine forældre tæt på. Sin gambiske far med masser af musik og sin ordentlige danske mor. Ikke at de dannede par – det var aldrig gået – men de boede i 11 år, dør om dør, i midten af Aarhus, hvor Ida Corr voksede op. Hun oplevede aldrig at skulle vælge den ene forælder til og fravælge den anden.
»Folk spurgte mig tit, om mine forældre var kærester eller hvad, men det kunne jeg slet ikke forestille mig.«
Hendes forældre havde ellers været kærester. Lige siden den gambiske sømand smed det vilde liv over bord og lagde til kaj i Aarhus og fire-fem år frem, indtil hans danske kæreste fødte lille Ida en forårsdag i 1977. En måned efter fødslen var de ikke længere kærester, de var naboer.
»Min far var musiker med hang til trommer og fest, og min mor havde forskellige kantinejobs. Hun kan godt lide faste rammer, fast løn og planlagte ferier. Hun er rengøringsfanatiker, mens min far er et rodehoved.«
Hos faderen oplevede Ida Corr, hvordan musikere mødtes og jammede på tværs af alder og nationaliteter. Så snart hun kunne betjene en ko-klokke, var Ida Corr med og oplevede musikken som kommunikationsform.
»Faktisk blev min mor kontaktet af børnehaven, jeg gik i, som bare ville sige, at jeg kunne spille perfekte karnevalsrytmer i en meget tidlig alder,« siger Ida Corr og efterligner en hurtig samba med munden og hænderne mod lårene.
Allerede som seksårig var hun trommeslager i sit første band. Ida Corr drømte dog ikke om at komme hverken i fjernsynet eller blive kendt. Hun ville bare gerne møde Michael Jackson.
I faderens hjem kom der med tiden yderligere fire børn til, mens Ida Corr forblev enebarn hos sin mor ved siden af. Det hele kunne have være gået voldsomt galt, men det gjorde det ikke.
»Det var meget hippieagtigt. Vi delte alle sammen bad i kælderen, og min mor og bonusmor var veninder. De var tætte, ligesom jeg blev med mine søskende hos min far,« forklarer hun.
Forklædt som voksen
En kometkarriere, fire plader, et par kærester og et dommerjob i ’X-Factor’ senere er Ida Corr blevet 40 år og lever et liv, hvor parallellerne til hendes egen barndom er slående.
For et år siden skulle hun og Jens Waltorp forklare deres dengang fireårige søn, at de ikke længere var et par.
»Vi fortalte Cassius, at fra nu af er mor og far ikke længere kærester. Vi er en familie.«
For nogle vil det lyde som to sider af samme sag, men for Ida Corr giver det i kraft af hendes egen opvækst god mening.
»Det var ikke nyt for mig at stille spørgsmålet: ’Hvordan er man en familie’.«
Selvom grænserne kan virke udflydende for mange, virker Ida Corr overordentligt afklaret med situationen.
»Vi tager stadig på ferie sammen, men vi bestiller to værelser. På den måde viser vi, at vi hverken praktisk eller følelsesmæssigt er kærester. Derudover prøver vi hele tiden at holde øje med, hvordan Cassius mærker det. Vi sørger for at sende et billede hjem til mor og ringe til far, så han hele tiden opfatter os som forbundne.«
Selv om parret reelt ikke er kærester mere, bor de stadig sammen. Det gør, at de også har nogle af de samme konflikter, som par har: Der skal slås græs og tømmes opvaskemaskine. Men ligesom hendes forældre havde konflikter, kunne de lettere gå hen over hovedet på lille Ida – og i dag Cassius – fordi mor og far allerede er gået fra hinanden.
»Jeg tror, mange mennesker, der bor sammen, har de samme konflikter: Rod eller orden, larm eller stilhed, skæve tidspunkter og sære madvaner. Det kender alle, der bor sammen. Mine forældre havde de samme konflikter. Jeg er helt sikker på, at min mor ind imellem var frustreret over min far, men hun var god til at forklare mig, at min far elsker mig, selvom han kom for sent – igen og i det hele taget viste sin kærlighed på en anden måde, end hun gjorde. Det var også hende, han gik ind til, når han ikke havde flere ris og skulle låne. De var gode til at være forældre sammen, men det havde været et levende helvede, hvis de skulle have boet sammen. Rengøringsfanatikeren og rodehovedet.«
Sorte prikker for øjnene
Ida Corr slår en høj latter op, som en gang for alle cementerer, at hendes forældres skilsmisse ikke har traumatiseret hende.
Næsten ti år fik Ida Corr og Jens Waltorp sammen. Der er sket meget mellem dem i perioden. Ind imellem for meget, erkender hun.
»Jeg havde en periode, efter Cassius var født, hvor jeg overvurderede mig selv og undervurderede, hvad jeg lavede. Jeg havde stået på scenen som højgravid, og da Cassius var tre måneder gammel, stod jeg på scenen igen og havde hardcore jobs de næste to år. Det blev alt, alt for meget. Jeg var nødt til at slå bremsen i, hvis jeg skulle blive ved med at elske, hvad jeg laver.«
Der var rift om hende fra både ’X-Factor’, en TDC-kampagne og musikken.
»Jeg nåede dertil, hvor jeg begyndte at se sorte prikker for øjnene. Jeg kunne ikke længere føle et sug i maven over musikken, det eneste, jeg havde lyst til at beskæftige mig med, var Cassius. Jeg kunne ikke længere fornemme sommerfugle i maven over noget som helst andet, men følte mig bare ’numb’,« forklarer hun.
Resultatet var en turne, som blev aflyst, inden den blev annonceret. Det var i samme periode, at Ida Corr så de første tegn på, at hendes forhold til Jens Waltorp skulle afsluttes. Og følelsen eskalerede.
»Det var ikke et øjeblik, hvor jeg tænkte: ’Nu er det slut’. Det var en løbende proces, men den sidste måned, vi var sammen, vidste jeg, at vi ikke havde mere at kæmpe med ...«
»Vi var vokset fra hinanden som kærester, og følte os mere som venner. Det tog noget tid at se i øjnene, og den sidste måned, inden vi tog beslutningen, var hård,« husker hun.
Alligevel var der ingen af dem, der forlod den store villa i Dragør, som har dannet rammen om den lille familie med femårige Cassius i midten.
»Der er jo udfordringer uanset hvad – og jeg vil hellere bevæge mig i en positiv retning end mod en krig. Vi kommunikerer om vores barn, om huset og om økonomien, og vi søger hjælp hos vores venner og måske også hos professionelle, hvis vi en dag får brug for det. Det er jeg indstillet på,« siger hun og tilføjer:
»Han er stadig et af de klogeste mennesker, jeg kender, og han har dealet så flot med det her.«
Langsigtede planer
I dag er der ikke en egentlig deleordning for Cassius. Ida Corr og Jens Waltorp, som er antropolog efter en karriere som professionel målmand, sætter sig ned hver anden måned og planlægger to måneder frem, hvem der har Cassius, og hvem der går på arbejde. Udgangspunktet er, at de har ham lige meget, men at der også er plads til byt og fleksibilitet på begge sider.
»Vi har et overordnet mål om, at vi ikke skal i krig, og ingen skal splittes. Vi prøver at blive enige så langt som overhovedet muligt, og så må vi se, hvor langt vi når.«
Foreløbig har det stået på i et år. Selvom planen er, at begge skal flytte, og huset er sat til salg, er der ingen deadline for bofællesskabet.
»Vores kærlighed har forvandlet sig fra forelskelse til venskab, og vi vil gerne give os selv ro til at dyrke den nye form, som kærligheden har taget. Vi er indstillet på, at vi ikke vil skændes, og det hele er sket stille og roligt. Vi har ikke engang klippet vores fælles kontokort over,« siger hun.
»Jeg vil kæmpe for, at Jens og jeg kan grille sammen og holde jul sammen. Det er idealet, for han er far til den, jeg elsker højest i hele verden, og på den måde er vi forbundet for hele livet.«
Det lyder idyllisk, men der er stor forskel på at være venner og være kærester.
»Det er en ny slags kærlighed. Man kan godt prøve at forcere venskabet over i kærestekærligheden igen, men det vil kun lede til skuffelser. Hellere gode venner end dårlige kærester.«
Musik fra køkkenbordet
Singlen ’The morning after’ er blevet til – ligesom Ida Corrs mange andre sange – i hendes køkken hjemme i Dragør, hvor hun komponerer, når der er ro i huset.
»Jeg skriver mine sange over en kop kaffe og med tændte stearinlys, når alle er ude af huset. Det er det bedste, jeg ved.«
Hun bruger keyboard og et program på sin computer til at optage råskitser af det, hun skriver. I gamle dage var seancerne noget, der opstod spontant, men siden to blev til tre, har det været noget, der skal planlægges.
»Nogle gange, når jeg lige har et flow, kan jeg godt ringe til Jens og bede ham og Cassius om at blive lidt længere væk,« griner hun.
Gennem skilsmissen har musikken været den stabile faktor og trøst.
»Musikken er en konstant kilde i mit liv. I en krisesituation søger man hen til dét, man elsker at lave og dér, hvor man genfinder energien.«
Uvis fremtid
Ida Corr og Jens Waltorp har mere end en gang hørt fordommen: ’Ja ja, det er bare til en af jer får en kæreste’, og de må indrømme, at de har dén udfordring til gode.
Som alle andre ved heller ikke Ida Corr, hvad fremtiden bringer. Der kan komme en ny bolig og en ny kæreste. Hun er dog meget bevidst om, at hvis Cassius skal være storebror, skal hun til at gøre noget ved det.
»Man skal aldrig sige aldrig, men jeg er 40 år, så hvis det skal være, skal det nok være nu. Det må jeg indrømme, at jeg har lidt svært ved at se for mig.«
