Lyt til artiklen

Ugens gæstevært i 'Q&CO' er Adnan Al-Adhami, der er kendt for at stille upassende spørgsmål til politikere i programmet 'Adnan på tværs' på DR.

Du kan høre B.T.s mediemagasin Q&CO her

Derudover får Henrik Qvortrup besøg af Peter Birch, der også går under navnet 'Ulven Peter' fra Paradise Hotel. Peter Birch er med i DRs nye serie 'Vi spiller spillet', hvor rigtige realitystjerner genindspiller ikoniske scener fra blandt andet 'Paradise Hotel'.

Vi får også besøg af Katrine Rosenbæk, der er journalist på Femina. I fredags lavede hun historien om, at sundhedsministeren lover bedre forhold på landets fødestuer. Men den historie opdagede de danske nyhedsmedier ikke, og det var først, da Rosenbæk selv kontaktede Ritzau, at andre medier citerede historien.

Til sidst har vi besøg af journalist Uffe Gardel og Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen. Gardel har kritiseret, at Tom Jensen og andre ledende skribenter på Berlingske har skrevet klummer og ledere, der har været »dybt kritisable«.