Normalt finder man coronavirus ved at pode slim i svælget. Men ifølge en gruppe kinesiske forskere kan virusset også findes andre steder på kroppen.

Det skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Forskerne fra National Institute for Viral Disease Control har gennemgået prøver fra 200 patienter med Covid-19 fra 3 forskellige sygehuse, optalt mellem 1. januar og 17. februar.

Resultaterne er udgivet i tidsskriftet Jama Network.

Der er tale om prøver af blod, afføring, urin, slim fra næsen og slim hostet op fra lungerne.

Nogle patienter med alvorlige sygdomme fik også taget prøver direkte fra lungerne.

Resultaterne viste, at forskerne særligt fandt corona-virus i lungeprøverne, dernæst i ophostet slim og snot som nummer 2 og 3, men også i afføring.

Blodprøver og urin var derimod næsten helt fri for virus.

Forskerne bag studiet understreger, at der er behov for flere studier for at kunne sige noget med sikkerhed, eftersom patientgruppen, der blev brugt til at lave undersøgelsen, var forholdsvis lille.

Andre artikler på Videnskab.dk