En ny Netflix-serie ‘Mindhunter’ tager udgangspunkt i politiets jagt på seriemordere i slutningen af 1970erne. Før premieren har vi lagt koldblodige mordere som Ted Bundy og Jeffrey Dahmer på psykologbriksen for at blive klogere på, hvad der driver dem til mord.

I går havde Netflix premiere på tv-serien ‘Mindhunter’. Serien er bygget over amerikansk politis jagt på seriemordere i slutningen af 1970erne.

For at forstå, hvad det er, der driver folk til at begå mord – igen og igen, har vi bedt et par eksperter forklare, hvad det er, der driver koldblodige mordere som f.eks. Ted Bundy, Jeffrey Dahmer og Charles Manson – for blot at nævne nogle.

Få slipper helskindet fra mødet med en seriemorder, men amerikaneren John Douglas har siddet i samme rum som de tre ovennævnte uden at få så meget som næseblod. Men nu er John Douglas heller ikke hr. hvem-som-helst.

Fra 1979 til 1995 stod han i spidsen for en specialenhed i FBI, som lavede psykologiske profiler af USA’s mest berygtede bødler. John Douglas arbejdede ud fra devisen om, at man skal forstå en morder for at kunne fange en morder.

Han besluttede sig derfor for at interviewe de allerværste af slagsen for at blive klogere på deres baggrund og forsøge at forstå deres motiv. John Douglas’ arbejde revolutionerede ikke blot FBI’s efterforskningsmetoder, men gav også inspiration til filmen ‘Ondskabens øjne’, hvor FBI-agenten Clarice Starling søger hjælp hos kannibalen Hannibal Lecter for at løse en række uopklarede mord. Nu har den amerikanske underholdningsindustri igen fået færten af seriemordernes samtalepartner.

Sex driver seriemordere

I går havde Netflix premiere på den nye tv-serie ‘Mindhunter’, der er baseret på John Douglas’ og kollegaen Mark Olshakers bog ‘Mindhunter: Inside the FBI’s Elite Serial Crime Unit’ om de to efterforskeres jagt på seriemordere i slutningen af 1970erne.

Den danske instruktør Tobias Lindholm (der også har instrueret filmene ‘Krigen’ og ‘Kapringen’, red.) har instrueret et af seriens afsnit, men det er den mere erfarne David Fincher, som står bag kameraet på de to første afsnit. Den amerikanske instruktør virker da også som den perfekte mand til jobbet.

I 1995 skabte Fincher en af filmhistoriens mest gruopvækkende seriemordere i form af Kevin Spaceys John Doe, der i filmen ’Seven’ myrdede ud fra Bibelens syv dødssynder. Og for ti år siden lavede han filmen ‘Zodiac’ om seriemorderen af samme navn, der spredte skræk og rædsel i slutningen af 1960erne i det nordlige Californien.

David Finchers film har været med til at forstærke billedet af seriemorderen som en superintelligent psykopat med storhedsvanvid, der altid er et skridt foran politiet og aldrig mere end et enkelt sammenbrud væk fra gummicellen.

Men selvom psykopater også findes i virkeligheden, hører de til sjældenhederne, siger kriminolog og professor i psykologi ved California State University i USA, Eric W. Hickey.

»En seriemorder er sjældent sindssyg. I USA er en tredjedel af dem psykopater. Resten er sociopater, der bedst kan beskrives som rovdyr uden nogen form for empati, skyld eller skam,« siger han til BT.

Han ved, hvad han snakker om. For akkurat som FBI-agenten John Douglas har Eric Hickey siden slutningen af 1970erne haft seriemordere på psykologbriksen for bl.a. at forstå, hvad der driver dem til mord. Svaret er ikke overraskende komplekst.

»De fleste seriemordere bliver skabt som et resultat af traumer, mishandling og grov forsømmelse i barndommen. Men motiverne til at slå ihjel kan være vidt forskellige. Nogle er motiveret af penge eller racisme, mens andre måske har en politisk agenda. Langt størstedelen af seriemorderne er dog drevet af stærke og ofte voldelige seksuelle fantasier,« forklarer Eric Hickey.

Familiefar myrdede i fritiden

Et godt eksempel på den voldelige seksuelle drivkraft finder man hos amerikaneren Dennis Rader, bedre kendt som BTK-dræberen. BTK står for ’Bind. Torture. Kill’ (eller ’Bind. Torturer. Dræb’, red.) og refererer til morderens fremgangsmåde. Fra 1974 til 1991 myrdede Dennis Rader ti kvinder i den lille by Ridgwick County i staten Kansas.

I ‘Mindhunter’ kommer BTK-dræberen sandsynligvis også til at spille en stor rolle. For John Douglas brugte tre årtier på at få skovlen under BTK-dræberen. Efterforskningen bar dog ikke frugt, før Dennis Rader i 2004 skrev breve til efterretningstjenesten, hvori han beklagede sig over, at ingen længere skrev om ham. Brevene førte til hans arrest året efter, og hele USA fik et chok, da en af landets mest berygtede mordere viste sig at være en 61-årig ægtemand og far til to.

Dennis Rader var naboens kedelige fætter, og ingen – ikke engang hans kone – vidste, at den halvtykke håndværker kvalte, torturerede og myrdede tilfældige kvinder i sin fritid.

Seriemordere som BTK-dræberen myrder ikke kun, fordi de nyder at se blodet sprøjte. De bliver i lige så høj grad draget af udfordringen ved at taget livet af et andet menneske, forklarer Torben Bechmann Jensen, der er studieleder ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet.

»Mange seriemordere bruger deres ofre som brikker i en slags perverst spil. De bliver drevet af spændingen ved at begå et mord og oplever en enorm tilfredsstillelse, når mordet er udført,« siger han og tilføjer, at seriemorderne ofte ender i kløerne på politiet, fordi de bare må dele deres sejr med omverdenen.

»Seriemordere afslører ofte sig selv, fordi de ikke kan lade være med at blære sig. Ligesom alle andre mennesker har også de svært ved at holde på en hemmelighed.«

Dyremishandlere bliver mordere

BTK-dræberen var langtfra den eneste seriemorder, der pralede af sine ugerninger. Nogle af de mest berømte endte med at sprælle i politiets net, fordi de ikke kunne holde munden lukket. Men overdrevent praleri er blot ét af mange fællestræk, der går igen hos massemordere.

Seriemorderne kommer typisk fra dysfunktionelle familier med passive eller fraværende fædre, dominerende mødre samt psykisk og fysisk mishandling. Flere er sengevædere indtil en unaturlig høj alder, andre ynder at sætte ild til ting, og langt de fleste finder stor nydelse i at torturere og dræbe dyr. Ifølge FBI-agenten John Douglas’ forskning har dyremishandling i barndommen en direkte sammenhæng med risikoen for at udvikle morderiske tilbøjeligheder senere i livet.

Socialpsykolog Torben Bechmann Jensen er enig i, at traumer i barndommen kan forklare seriemorderens natur. Men det er kun en del af forklaringen. Mange mennesker kan få appetit på mord, hvis de rette ydre omstændigheder er til stede, mener han.

»Seriemordere kan ikke kun forklares med en dårlig opvækst. Vi kan alle havne i situationer, der er svære at håndtere, og som driver os helt derud, hvor vi gør os selv bemærket på mærkværdige måder. Når mennesker oplever ekstrem ensomhed og f.eks. føler sig afkoblet fra resten af verden, kan det godt føles som en løsning på ens problemer at gribe til mord. Det er massemorderne bag skoleskyderier et meget godt eksempel på,« siger Torben Bechmann Jensen.

Han mener, at de helt ekstreme seriemordere, som stjæler opmærksomheden på film og i tv, er langt mindre interessante end de mordere, der minder om os selv.

»Hvis vi skal lære noget af seriemordere, så skal vi finde ud af, hvordan de ligner dig og mig. Ser vi dem kun som monstre, bliver vi aldrig klogere,« siger han.

Den holdning deler Eric Hickey, som dog indrømmer, at det nogle gange kan være svært at få øje på mennesket bag monsteret.

»I morgen skal jeg fortælle forældrene til en datter, som er blevet kidnappet og myrdet af en sex-forbryder, at de aldrig vil få deres datter at se igen, fordi morderen ikke vil afsløre, hvor han har begravet hende. Det får ham til at føle sig magtfuld. Jeg tror, at det er fair at sige, at nogle mennesker bare er onde,« siger han.

Du kan følge John Douglas’ tv-alterego i jagten på serie- mordere i Netflixserien ‘Mindhunter’.

Danmarks værste

Det er ikke kun i USA, at seriemordere spreder skræk og rædsel. Danmark har også avlet adskillige koldblodige mordere med flere ofre på samvittigheden:

Adoptivmor fra helvede

Hvem: Dagmar Overbye

Antal ofre: 16 spædbørn – men sandsynligvis 25

Aktiv: 1916-1920

Danmarkshistoriens værste morder slog spædbørn ihjel – for pengenes skyld. Dagmar Overbyes morderiske glidebane begyndte i 1906, da hun modtog 12 kr. fra en mor i København, som ønskede at bortadoptere sit andet barn. Samme dag kvalte Dagmar Overbye barnet og kastede det i toilettet på Assistens Kirkegård. De næste fire år gentog den koldblodige kvinde processen: Hun adopterede spædbørn mod et engangsbeløb og myrdede kort efter babyerne ved at drukne eller kvæle dem. Først i 1920 fik politiet skovlen under den hjerteløse adoptivmor, som erklærede sig skyldig i 16 mord. Dagmar Overbye fik en livstidsdom uden mulighed for prøveløsladelse og døde i Vestre Fængsel i 1929, 49 år gammel.

Parterede mor og to drenge

  • Hvem: Peter Lundin (i dag Bjarne Skounborg)
  • Antal ofre: 4
  • Aktiv: 1991-2000

Peter Lundin førte kniven i en af de mest opsigtsvækkende mordsager i nyere tid. I 2000 myrdede og parterede han sin samlever Marianne Pedersen og hendes to drenge, Dennis og Brian, i deres hus i Rødovre. Ni år før sit brutale tripel-drab havde Peter Lundin kvalt sin egen mor og begravet hende på en sandstrand ved USAs østkyst. Peter Lundin fik i 2001 en livstidsdom for de tre drab, og han har siden afsonet i Statsfængslet Østjylland og Anstalten ved Herstedvester, hvor han stadig er indsat.

USA-dansker myrdede blaffere

  • Hvem: Thor Nis Christiansen
  • Antal ofre: 4
  • Aktiv: 1976-1979

Thor Nis Christiansen blev født i Danmark i 1957, men udvandrede som femårig til danskerkolonien Solvang i Californien med sine forældre. Som teenager fik Thor Nis Christiansen fantasier om at myrde kvinder og have sex med ligene. I 1976 udlevede han den syge fantasi, da han samlede en tilfældig kvinde op i sin bil og skød hende. De næste tre år tog udenlands-danskeren livet af yderligere tre kvinder, inden politiet fangede ham i 1979, da et af hans ofre undslap og udpegede ham som gerningsmanden. Thor Nis Christiansen blev idømt livsvarigt fængsel i 1980. Året efter blev han stukket ned og dræbt under en gårdtur i det legendariske Folsom Prison. Gerningsmanden blev aldrig identificeret.

Iransk flygtning blev morder

  • Hvem: Ashraf Shahidani
  • Antal ofre: 9
  • Aktiv: 1991-1994

I marts 1994 dræbte den 27-årige iranske flygtning Ashraf Shahidani en 30-årig psykologistuderende. Iraneren var blevet nægtet adgang til det krisecenter i Hvidovre, hvor hans gennembankede kæreste skjulte sig. I vrede stak Shahidani den første ned, som kom ud af centeret. Da politiet fangede ham, indrømmede han ikke blot mordet på den danske kvinde. I alt tre danske statsborgere havde han myrdet siden 1991. Yderlige indrømmede han at have begået fem mord i Sverige og Italien. Politiet fandt kun beviser for tre, men det var nok til at sende Shahidani væk på ubestemt tid. Under retssagen blev han vurderet svært psykotisk, farlig og utilregnelig. Hvis Shahidani nogensinde kan forlade sikringsanstalten i Nykøbing Falster, bliver han udvist.

USAs værste mordere

Amerika er rig på gale seriemordere. Siden begyndelsen af 1900-tallet har tusindvis af mordere efterladt et blodrødt spor i USA. Men få har spredt så meget skræk og rædsel som disse tre:

SERIEMORDEREN THEODORE R BUNDY.
SERIEMORDEREN THEODORE R BUNDY.
Vis mere

Charme, selvtillid og mord

  • Hvem: Ted Bundy Antal
  • Ofre: 36 – uofficelt over 100
  • Aktiv: 1974-1978

På overfladen lignede Ted Bundy enhver svigermors drøm. Han fik gode karakterer på universitetet, så godt ud og arbejdede på et tidspunkt sågar som frivillig på en selvmordslinje. Men bag det charmerende smil gemte sig en af historiens mest berygtede seriemordere. Ted Bundy begyndte sin morderiske løbebane i foråret 1974 i Seattle, hvor han studerede psykologi. Senere bredte mordene sig til Utah, hvor den mørkhårede mønsterelev i efteråret 1974 begyndte at læse jura. Ted Bundys metode var lige så simpel, som den var djævelsk: Ved at lade som om, at han havde brug for hjælp med sin bil eller var kommet til skade, lokkede han kvinder hen til sig. Deres venlighed blev tilbagebetalt med grumme voldtægter og bestialske mord.

I de første seks måneder af 1974 myrdede Ted Bundy en kvinde om måneden, men i 1975 blev han anholdt, da et af hans ofre formåede at flygte, før dødsstødet blev sat ind. Hun udpegede Bundy for politiet. I december 1977 flygtede Ted Bundy fra fængslet gennem et hul i taget i hans celle, og på blot to måneder myrdede han tre nye personer, inden politiet igen fangede ham. USAs værste seriemorder modtog sin dødsstraf i 1979 og døde i den elektriske stol ti år senere – den 24. januar 1989.

Kannibal lavede alter af kranier

  • Hvem: Jeffrey Dahmer Antal
  • Ofre: 17
  • Aktiv: 1978–1991

Nekrofil. Kannibal. Seriemorder. Slemt barn har mange navne, og Jeffrey Dahmer var én af de allerværste. I løbet af 13 år tog han livet af 17 unge mænd og drenge. Størstedelen af mordene fandt sted fra 1989 og frem til anholdelsen to år senere. For enspænderen Jeffrey Dahmer var mordet ikke målet i sig selv. Han havde grufulde planer med sine ofre, også efter de var døde. Nogle ofre kogte han og spiste til middag, andre havde han sex med. Han opbevarede ofrenes kranier som trofæer i sit klædeskab.

I 1991 fangede politiet fangede endelig Jeffrey Dahmer efter et tip fra seriemorderens sidste offer Traci Edwards, der formåede at flygte fra Dahmers lejlighed. Ordensmagten stormede boligen den 22. juli 1991 og blev mødt af et syn, der ville give selv Hannibal Lecter kvalme. Fryseren var fyldt med afhuggede hoveder og afskårne penisser, og senere undersøgelser viste, at Jeffrey Dahmer havde boret huler i flere af ofrenes kranier, mens de var i live. Kannibal-morderen blev dømt til at afsone 937 år for mordene, men blev efter tre år i fængslet myrdet af sin cellekammerat Christopher Scarver den 28. november 1993.

Fritidsklovn myrdede børn

  • Hvem: John Wayne Gacy
  • Antal ofre: 33
  • Aktiv: 1972-1978

John Wayne. Navnet emmer nærmest af heltemod, godhed og jagten på den amerikanske drøm. Men John Wayne Gacy er som et forvrænget spejlbillede af westernikonet John Wayne: Han er grusom, ondskabsfuld og legemliggørelsen af USAs værste mareridt. På seks år myrdede John Wayne Gacy 33 børn og unge mænd i og omkring storbyen Chicago. 27 af ligene begravede han i et rum under sit hus, resten smed han i floden. Ofrene fandt han i Chicagos lokale homomiljø. Den overvægtige, fraskilte far til to blev fanget den 15. juli 1978, efter at et af ofrene slap bort. I medierne blev John Wayne Gacy kendt som klovnemorderen, da det kom frem, at han en overgang havde bijobbet som klovnen Pogo til børnefødselsdage. John Wayne Gacy blev henrettet med en dødelig indsprøjtning den 10. maj 1994.

Færre begår seriemord

Siden årtusindskiftet er antallet af seriemordere på verdensplan faldet drastisk. Nedgangen skyldes bedre opklaringsteknikker og en større psykologisk indsigt i gerningsmændenes motiver.

Seriemordere bliver ved med at optage en stor plads i populærkulturen. Men på verdensplan er antallet af kriminelle, som begår to mord eller flere uafhængigt af hinanden, faldet markant siden 2010. Det viser en rapport fra 2016.

Rapporten er udgivet af det amerikanske Radford University, der har opbygget en online-database med seriemordere og deres ofre.

USA er stadig verdensmester i at producere massemordere. Fra 2000 og frem til 2016 husede landet over halvdelen af alle seriemordere. Hele 117 af i alt 230 seriemordere i hele verden havde hjemme i USA. Men antallet af seriemordere har været faldende siden 1980erne og 1990erne, hvor henholdsvis 985 og 991 seriemordere på verdensplan krævede tusindvis af ofre.

Ny teknologi

At antallet af seriemordere er faldet drastisk siden årtusindskiftet er ikke så mærkeligt, mener kriminolog og professor i psykologi Eric W. Hickey fra California State University i USA.

»Før introduktionen af dna-test og dna-registre var seriemordere meget svære at fange. Nye teknologier og øget viden om og forståelse for seriemorderne og deres motiver har fået tallet til at falde drastisk,« forklarer han.

Eric W. Hickey slår fast, at seriemorderne stadig er meget aktive i USA, de får bare ikke lige så stor mediebevågenhed som tidligere. For ofte bliver de fanget, før de kan nå at tage livet af et uhyrligt antal ofre som Ted Bundy, Jeffrey Dahmer og co.

Vi begår dog en stor fejl, hvis vi tror, at seriemordere snart hører fortiden til.

»Seriemordere er ikke på vej væk, de er under forandring. Vi kommer til at opleve færre Ted Bundy-lignende mordere med utallige liv på samvittigheden. Til gengæld får vi flere mordere, der finder frem til deres ofre på nettet. Det værste, vi kan gøre, er at undervurdere nogle menneskers behov for at kontrollere andre følelsesmæssigt, finansielt, seksuelt o.s.v. Så længe de behov eksisterer, vil seriemorderne også gøre det,« siger Eric W. Hickey.