Den fynske frisør Sanne Skougaard Andersen satte gang i arbejdet med den nye centrale barselsfond.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Tunge drenge og flotte ord ved forhandlingsbordet i højloftede lokaler i Forligsinstitutionen i København.En barselsfond blev født.
Men det er slet ikke hele historien. For det hele blev skubbet i gang i salon Vip Coiffure i Odense. Det var snakken i salonen, der fik frisørmester Sanne Skougaard Andersen til at skrive et brev.
Et brev, som fik den radikale arbejdsmarkedsordfører Anders Samuelsen til at studse, stoppe op og foreslå politisk handling. Da beskæftigelsesministeren blev sat til at regne på prisen for en barselsfond, forstod arbejdsmarkedets parter, at det var alvor.
»Det er bare så fedt,« jubler 30-årige Sanne Skougaard Andersen, som satte det hele i gang for knap halvandet år siden.
Modstand væk
Brevet fra den fynske frisør var med til at sikre, at 650.000 lønmodtagere med job i byggeriet, saloner, butikker, rengøring, på kontorer og slagterier er omfattet af den nye barselsordning.
Efter årelang indædt modstand - og med Christiansborg-politikernes ånde i nakken - er arbejdsgiverne vendt på en tallerken og klar til at acceptere, at de skal deles om udgifterne til medarbejdernes barselsorlov. På kryds og tværs af brancher og størrelser.
»Jeg skrev til samtlige partier, LO og Dansk Arbejdsgiverforening, fordi jeg syntes, at det var urimeligt, at kvinder på barselsorlov skulle føle sig som en økonomisk byrde. Og fordi jeg syntes, at det var uretfærdigt, at nogle bestemte arbejdsgivere skulle bære byrden,« fortæller Sanne Skougaard Andersen.
Dilemma
Da hun i dag for præcis syv år siden blev mor til sin datter, holdt hun blot tre måneders barselsorlov. Som nyslået frisørmester kunne hun ikke blive væk fra forretningen i længere tid.
Siden har Sanne Skougaard Andersen flere gange stået i et svært dilemma som arbejdsgiver, når en medarbejder fortalte om en kommende familieforøgelse:
»Jeg har været nødt til at se på situationen med økonomiske arbejdsgiverøjne, i stedet for blot at sige tillykke. Det var dét, der drev mig til at skrive brevet og argumentere for en barselsfond. Som arbejdsgiver havde jeg ikke lov til at reagere som menneske. Med den nye ordning bliver både arbejdsgiverne og medarbejderne ligestillede,« siger Sanne Skougaard Andersen.
I dag betaler hun og de øvrige frisørmestre et beløb svarende til to procent af medarbejdernes løn til en fond, som dækker frisørernes udgifter til barselsløn.
Telefonen kimede
Arbejdsgiverne i industrien har også etableret en barselsfond, men de slipper 16 gange billigere med 0,125 procent af lønsummen. De forskellige bidrag skyldes, at der er langt flere mænd ansat i industrien og dermed mindre træk på barselskontoen.
Med barselspengene samlet i én pulje har frisør-mestrene fremover udsigt til at slippe billigere, mens mandefagene må punge ekstra ud.
»Snakken om, at det er mig, der har æren for det hele, tager jeg ikke så højtideligt. Jeg forsøger bare at passe mit arbejde stille og roligt,« siger Sanne Skougaard Andersen, der dog måtte løbe ekstra stærkt i går.
En medarbejder havde meldt sig syg, og mens kunderne myldrede til, kimede telefonen med folk, der ville veksle ord med frisøren, der fik barselsdebatten omsat til handling.
I røret var blandt andre den radikale Anders Samuelsen:
»Frisørens henvendelse gjorde et stort indtryk og var klart medvirkende til, at vi fremlagde og fik vedtaget det radikale beslutningsforslag, som pålagde regeringen at komme med konkrete modeller for en barselsfond. Dermed fik vi lagt pres på arbejdsmarkedets parter. Det virkede,« siger Anders Samuelsen.
hec@bt.dk
