Mars nærmer sig. Ja, den bliver faktisk ikke til at undgå at se de næste måneder.

»Den vil skinne meget kraftigere end nogen anden stjerne, kraftigere end Jupiter og næsten så kraftigt som Venus. Og du vil kunne se den hver aften de næste par måneder,« siger astronom Dean Regas fra Cincinnati Observatory i USA til weather.com ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se, hvor meget Mars vokser på himlen.

Det betyder, at man fra juli af sagtens vil kunne se planeten med det blotte øje om natten, og at man vil kunne se den i detaljeret grad, hvis man finder teleskopet frem. Det mest skinnende tidspunkt vil være 31. juli.

Læs mere på Videnskab.dk: Tegn på liv? Robotbil finder organisme molekyler på Mars

Mars reflekterer Solens stråler, og når den pludselig 'blusser' op, skyldes det, at afstanden mellem Mars og Jorden vil være meget mindre end normalt.

Afstanden mellem Jorden og Mars er, grundet deres forskellige baner om Solen, enormt varierende.

Det tager Jorden omtrent 365,25 dage at nå en hel omgang rundt om Solen, hvilket markerer, at et år er gået. Men for Mars varer turen hele 687 dage, og derfor kan de to planeter befinde sig helt forskellige steder i forhold til hinanden.

Læs mere på Videnskab.dk: Top 10: Curiositys bedste billeder fra Mars

I 2003, da vi sidst havde en lignende hændelse, var Mars 56 millioner kilometer fra Jorden. Når Mars i løbet af juli begynder at nærme sig, vil den være 57 millioner kilometer fra Jorden.

I 2016, da de to planeter var noget nær så fjerntliggende, som de kan være, var afstanden 75 millioner kilometer.

Næste gang, Mars kommer så tæt på igen, vil ifølge astronomerne være 15. september 2035.

Andre artikler på Videnskab.dk

NASA sender en helikopter til Mars i 2020

NASA vil hamre mekanisk muldvarp ned i Mars

Hvad dælen er det? NASA-robot finder mystisk sten på Mars