»Det er en ære, og det er et privilegium at blive dansk statsborger.«
Sådan lød ordene fra Danmarks udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), da hun torsdag eftermiddag med sit håndtryk gav ni udlændinge deres danske statsborgerskab i Eigtveds Pakhus.
Med to store danske flag i baggrunden tog ni udlændinge de sidste skridt efter en lang rejse mod endelig at kunne kalde sig dansker.
»Tusind tak,« lød det ud i lokalet, da 30-årige Sakandar Khan fra Afghanistan efter 10 års kamp for et statsborgerskab endelig kunne trykke ministerens hånd.
B.T. møder ham efter grundlovsceremonien. Han kan ikke lade være med at smile.
»Jeg har fået tildelt dansk statsborgerskab i dag,« fortæller han stolt.
Du trykkede Inger Støjbergs hånd, hvordan var det?
»Det var stort. Men selvom hun er minister, så er det okay, at det er sidste gang, jeg skal have noget med hende at gøre,« svarer Sakandar Khan.
Selvom han er muslim, har han ikke noget problem med at give hånd til den kvindelige minister.
»Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke vil give hånd,« siger han.
Føler du, at du er blevet tvunget til at give Inger Støjberg et håndtryk i dag?
»Overhovedet ikke, slet ikke.«
Sakandar Khan griner lidt ad spørgsmålet og forklarer, at han mest af alt er glad i dag.
Kan du godt forstå, hvorfor man som muslim ikke vil give hånd?
»Nej, jeg har spurgt min mor, der beder og gør som de fleste gode muslimer, og hun forstår heller ikke hvorfor,« svarer han.
Ud over Sakandar Khans høje og tydelige 'tusind tak' foregik resten af ceremonien næsten i stilhed.
Det eneste, der var at høre, var klikken fra de mange kamera. Over 30 fotografer fra både danske og norske medier var mødt op og endnu flere journalister.
Og selvom det ville have bragt aktion til den meget lavmældte ceremoni, så rakte alle de ni fremmødte hånden frem til ministeren.
Fem kvinder og fire mænd.
En af de fem kvinder var Sheryll Dufke.
Hun fortæller, at hun fik et godt og fast håndtryk af ministeren og var rørt til tårer efter ceremonien.
»Alle sagde til mig, jeg skulle tro på det, men man ved jo aldrig,« fortæller hun.
Er det først, da du trykker Inger Støjbergs hånd, at du tænker, nu er den hjemme?
»Ja, jeg tænkte 'åh nej, nu bliver det virkeligt',« svarer hun og smiler en lille tåre ud af øjenkrogen.
Hun kan godt forstå, at nogen af dem, der ønsker dansk statsborgerskab, ikke har lyst til at give hånd, men lige nu ligger hendes fokus på hendes egen situation.
»Jeg synes, det er helt okay, at det er foregået på den her måde,« afslutter hun.
Både Sheryll Dufke og Sakandar Khan viser stolt et dokument frem underskrevet af Inger Støjberg som bevis på, at de nu er danske statsborgere.
Selv har de skrevet under på, at de vil overholde dansk lovgivning, specielt grundloven, og at de respekterer de grundlæggende danske retsprincipper, som for eksempel indeholder respekten for demokratiet.
