Besættelsestidens historie gennemforskes som bekendt på alle leder og kanter. Nu er turen kommet til Schalburgkorpset - det forhadte og berygtede korps af danskere, der i tysk tjeneste bekæmpede modstandsbevægelsen og i befolkningens øjne blev betragtet som terrorister og mordere alle til hobe.

Historikeren Andreas Monrad Pedersen har nu udsendt bogen "Schalburgkorpset - historien om korpset og dets medlemmer 1943-45" (Odense Universitetsforlag).

Det var et dansk korps, der blev oprettet i april 1943 under navnet "Germansk Korps", fordi det indgik i SS-lederen Heinrich Himmlers planer om et gennemmilitariseret "arisk" Europa.

Dets leder var fra starten K.B. Martinsen, som havde været chef for Frikorps Danmark, der bestod af danske frivillige, som kæmpede side om side med tyskerne på Østfronten.

Inden længe skiftede korpset navn til Schalburgkorpset - efter en tidligere Frikorps Danmark-leder, C.F. von Schalburg, der var faldet i kamp, og det var under dette navn, at korpset gjorde sig forhadt i den danske befolkning. Ordet "schalburgtage" blev betegnelsen for hævnaktioner efter modstandsfolkenes sabotager.

Andreas Monrad Pedersen skildrer korpsets historie som udtryk for de magtpolitiske forløb og konstellationer.

Himmlers oprindelige tanke om korpset som redskab for en folkelig mobilisering af germansk tankegang var på forhånd dødsdømt.

Bag kulisserne strededes ledende tyskere om, hvordan korpset skulle bruges. Hipo-korpset, der om muligt blev endnu mere berygtet end Schalburg-korpset, var en slags underafdeling af dette.

Formentlig som et udslag af den indre tyske magtkamp blev K.B. Martinsen i oktober 1944 arresteret af tysk politi.

Schalburgkorpset var på det tidspunkt ved at gå i opløsning, og formelt likviderede tyskerne det i januar 1945, men dele af korpset fortsatte lige til den tyske kapitulation.

En væsentlig del af Andreas Monrad Pedersens bog består i en analyse af, hvad Schalburgmændene - der var alt i alt tale om godt et tusind - i grunden var for mennesker.

Det har været en almindelig opfattelse, at der mentalt var tale om en afsporet mennesketype, men det var næppe tilfældet i almindelighed.

Forfatteren skriver, at "Schalburgkorpsets medlemmer tegner et billede af en marginaliseret gruppe unge mennesker i en usikker social position i samfundets underklasse".

De var både i klinisk-psykologisk og intelligensmæssig forstand normale. Men deres ungdom og deres familiers sociale deklassering er en væsentlig forklaring på, at de søgte ind i et foretagende som Schalburgkorpset.

"Størstedelen var fra forskellig side påvirket af nazistisk tankegang og har givetvis haft et protestbaseret ønske om et anderledes samfund," noterer Andreas Monrad Pedersen. /ritzau/