Et sønderlemmende brag gav genlyd i et stille villakvarter i Lyngby den 7. februar 1944, hvor langt de fleste forstadsdanskere for længst var gået i seng. Klokken var 22.40. Kvarteret var blevet ’schalburgteret’ – som betegnelsen lød i den illegale presse – bombet af tyskerne. Målet var de berømte ASA studier på Blomstervænget, hjemsted for nogle af de mest populære og folkelige film i historien. Herunder Morten Korch- og ’Far til fire’-filmene, som dog først blev lavet efter krigen.

28 minutter senere lød endnu et voldsomt brag i Storkøbenhavn. Denne gang landede bomben i Nordisk Films studier i Valby. Men skæbnens ironi ville, at bombningen af ASA slet ikke blev opfattet som noget grumt af ledelsen ude i Lyngby. Næsten tværtimod. For handlingen kunne bruges over for offentligheden som bevis på, at man ikke havde samarbejdet med tyskerne. Hvorfor skulle de ellers bombe ASA?

Men intet kunne være mere fjernt fra sandheden.

Den tids "Susanne Bier", der stod bag den første 'Fy og Bi'-film og senere de elskede 'Far til Fire'- og Morten Korch-film, leflede sammen med sit partner Lau Lauritzen Jr. ifølge filmhistoriker mere end kraftigt for den nazistiske besættelsesmagt i 1942. Alice O'Fredericks gik endda så langt, at hun inviterede sig selv til Tyskland for at producere en tysk studiefilm.

Opret abonnement på BT PLUS og læs hele historien om Alice O'Fredericks. Danmarks mest folkelige og populære kvindelige instruktør nogensinde, som ifølge en ny bog under 2. verdenskrig bejlede kraftigt til nazisterne.


 

Et sønderlemmende brag gav genlyd i et stille villakvarter i Lyngby den 7. februar 1944, hvor langt de fleste forstadsdanskere for længst var gået i seng. Klokken var 22.40. Kvarteret var blevet ’schalburgteret’ – som betegnelsen lød i den illegale presse – bombet af tyskerne. Målet var de berømte ASA studier på Blomstervænget, hjemsted for nogle af de mest populære og folkelige film i historien, herunder Morten Korch- og ’Far til fire’-filmene.

28 minutter senere lød endnu et voldsomt brag i Storkøbenhavn. Denne gang landede bomben i Nordisk Films studier i Valby. Men skæbnens ironi ville, at bombningen af ASA slet ikke blev opfattet som noget grumt af ledelsen ude i Lyngby. Næsten tværtimod. For handlingen kunne bruges over for offentligheden som bevis på, at man ikke havde samarbejdet med tyskerne. Hvorfor skulle de ellers bombe ASA?

Men intet kunne være mere fjernt fra sandheden.

Øverste chef for ASA Film var Henning Karmark. Hans bånd til nazisterne var så tætte, at han af den illegale presse under krigen blev kaldt ’fuldblodsnazist’. Men ifølge en ny bog, ’Dansk film under nazismen’, var Karmark langtfra den eneste i ASAs top, der var tæt på besættelsesmagten. Også datidens største talenter i dansk film, Lau Lauritzen Jr. og Alice O’Fredericks, leflede for tyskerne, afslører filmhistoriker Lars-Martin Sørensen i sin bog. Lau Lauritzen Jr. var ASAs kunstneriske leder og medlem af bestyrelsen. Men derudover instruktør og ikke mindst skuespiller, den tids svar på Mads Mikkelsen, ham der fik damehjerter til at svulme.

Instruktør Alice O’Fredericks var også en del af selskabets ledelse. Hendes berømmelse opstod faktisk gennem BT, hvor hun i 1926 vandt en konkurrence om bedste filmmanuskript til den første ’Fy & Bi’-film. Med det indledtes samarbejdet med Lau Lauritzen Jr., og i 1934 sprang hun ud som Danmarks første kvindelige – og mest produktive – filminstruktør, datidens svar på Susanne Bier.

- Der var glamour over dem begge. De var kendte og beundrede, siger filmhistoriker Lars-Martin Sørensen om duoen, som mange også mente var elskere.

Bejlede til nazisterne

Om det rygte er sandt eller ej, lader vi stå. Men Lau Lauritzen Jr. og Alice O’Fredericks var ufatteligt tæt knyttede, og det var måske grunden til deres parallelle leflen for nazisterne, som fandt sted i foråret og sommeren 1942, hvor von Hake – Rigsfilmkammeret i Berlins mand i Danmark – indledte en charmeoffensiv over for danske stjerner, som kunne bruges i tysk-producerede film og dermed bidrage til at mildne vindene i den modvillige danske befolkning. En af de stjerner var Lau Lauritzen Jr.

- I den periode er Lau Lauritzen Jr. og Alice O’Fredericks helt ude på glat is, beskriver Lars-Martin Sørensen, som mener, at der er stor sandsynlighed for, at Lau Lauritzen Jr. i sommeren ’42 rejste til Tyskland for at lave prøveoptagelser. Og at Alice O’Fredericks samtidig inviterede sig selv til Tyskland: ’Jeg tillader mig hermed høfligst at spørge, om De tror, at jeg har mulighed for at få tilladelse til at fremstille en tysk studiefilm’, indleder Alice O’Fredericks sit brev og slutter med: ’... og ville gerne, hvis man er interesseret i det, for egen regning drage til Berlin og præsentere mig der. Med højagtelse, Alice O’Fredericks’.

Selvom Alice O’Fredericks ikke fik muligheden for at lave en spillefilm i Tyskland, undlod hun ikke efterfølgende at skrive en overvældende positiv beretning om sin rejse til Berlin i propaganda-bladet ’Kureren’, som blev udgivet af UFA, den danske afdeling af nazisternes filmselskab.

I beretningen roser Alice O’Fredericks såvel instruktøren Leni Riefenstahl, der arbejdede for nazisterne og var personlig ven med Adolf Hitler, som instruktør Karl Ritter, der ifølge Lars-Martin Sørensen var en af de ’mest stålsat militaristiske naziinstruktører i Det Tredje Rige’.

Vaskede hænder

Man må formode, at såvel Alice O’Fredericks som Lau Lauritzen Jr. prisede sig lykkelige for, at deres flirt med Tyskland kort tid efter løb ud i sandet. Sidstnævnte fik godt nok et tilbud på ikke mindre end 100.000 kr. – et beløb, der i dag ville svare til to mio. kr. – af tyskerne, men takkede nej på grund af mangel på tid. O’Fredericks fik ikke noget tilbud. Og godt for det, for fra efteråret 1942 begyndte helt andre vinde at blæse ind over Danmark, og modstanden mod besættelsesmagten voksede dag for dag i befolkningen.

- Fordi deres rejser til Tyskland ikke var kendt dengang, slap de begge for at komme i den offentlige gabestok og blive hængt ud af den illegale presse, forklarer Lars-Martin Sørensen.Med den voksende modstand voksede også køen ved håndvasken. Også i filmbranchen, hvor man fik travlt med at hoppe over på den anden – og rigtige – side. Og derfor er flirten med Det Tredje Rige aldrig blevet en del af hverken Lau Lauritzen Jr. eller Alice O’Fredericks’ eftermæle. Tværtimod.

I en tidligere udsendt biografi om Lau Lauritzen Jr. er hans søn Lau III således citeret for følgende: ’Såvel Kinopalæet som ASA-studierne blev under krigen sprængt i luften – ifølge Lau fordi han undslog sig for at producere, hvad han kaldte ’tysk propaganda’.Og i et interview med Alt for damerne i 1964 fortæller Alice O’Fredericks ifølge samme bog: ’ASA gik jo ikke ram forbi under besættelsen. Engang havde vi regulær ildkamp herude. Tyskerne havde opdaget, at Lau skjulte sabotører. Tyskerne ville også have os til at lave ugerevyer for dem. Vi sagde nej – og de svarede igen med ’schalburgtage’ en nat i 1944’.

Film ligger op ad nazi-ideologi

Meget imod de to filminstruktørers beretninger siger Lars-Martin Sørensen:

- Bombningerne var uden hensyntagen til, om danske selskaber kollaborerede med tyskerne eller ej. De var tænkt som en kollektiv afstraffelse af de vrangvillige danskere, beordret af det tyske sikkerhedspolitis danske chef Otto Bovensiepen. Der er ikke noget, der tyder på, at Lau Lauritzen Jr. eller Alice O’Fredericks var nazister. Men alt tyder på, at de flirtede med tyskerne, fordi de drømte om at få en international karriere, siger Lars-Martin Sørensen, der mener, at man kan spekulere i, om Alice O’Fredericks’ flirten var ideologisk.

- Det er i hvert fald tankevækkende, at hun dels senere bliver kendt for Morten Korch-filmene, som med deres antimodernistiske hjemstavnsromantik og betoning af slægtens binding til den fædrene gård ikke ligger den nazistiske ’Blut und Boden’-mytologi fjernt.

- Dels at hun i 1943 laver ’Det brændende spørgsmål’, en film der ligger i umiddelbar forlængelse af nazismens racehygiejne, samt i 1945 ’Affæren Birthe’, en selvtægtsforherligende film. To film, der lægger sig tæt op ad de nazistiske kerneværdier, siger Lars-Martin Sørensen.

Alice O’Fredericks døde i 1968 og er udover Morten Korch-filmene mest berømt for filmserien om ’Far til fire’. Hun er den mest produktive danske instruktør og nåede at instruere 66 film.

Lau Lauritzen Jr. døde i 1977. Han medvirkede i 67 film på begge sider af kameraet. Hans første film efter krigens ophør var den prisbelønnede ’De røde enge’ om den danske modstandsbevægelse.