En colombiansk mand kom ved et uheld til at skyde sin nevø, da han i et forsøg på at kurere hans hikke pegede på ham med en pistol. Bagefter begik han selv selvmord.

De to mænd, den 21-årige universitets studerende David Galvan, og hans onkel, 35-årige Rafael Vargas, hyggede sig søndag over nogle drinks sammen med deres naboer.

Da David får hikke og ikke umiddelbart kan slippe af med den igen, beslutter Rafael, der arbejder som sikkerhedsvagt at give ham sin helt egen recept på at kurere hikke - en forskrækkelse.

Han tager derfor sin pistol og peger den i ansigtet på sin nevø. I det samme går pistolen af. Skuddet rammer David i halsen og dræber ham på stedet, siger vidner til den lokale tv-station ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters.

Rafael var så chokeret over, hvad han havde gjort, at han vendte pistolen og skød sig selv, fortæller politiet i den colombianske by Barranquilla, som ligger ud til det caribiske hav.

tik@bt.dk