For en hjemløs er et måltid mad og et sted at varme sig guld værd på en kold efterårsmorgen. Siden 1989 har Morgencafeéns dør stået åben for dem.
Klokken er halv otte, og en skærende efterårsvind suser gennem Nørrebro i København og skærer gennem marv og ben. Men i krypten under Blågaards Kirke er der lunt og rart, og her har en flok hjemløse fundet varmen for en stund. De tager for sig af cornflakes, kaffe, juice og smurte ostemadder. I køkkenet sørger frivillige kvinder og mænd for, at fadene konstant er fyldte og ser indbydende ud. I dag er der også rosiner, for det har de hjemløse bedt om.Morgencafeén får hvert år 15.000 besøg. De sidste ti år har Michael Espensen været stedets daglige leder. Søndag aften modtog han på vegne af Morgencafeén Kronprinsparrets Kulturpris 2008 - Den humanitære pris på 250.000 kroner.
-Social isolation er en stor del af de hjemløses hverdag. Det er mennesker, som på mange måder føler sig uden for fællesskabet og alene. De skæve eksistenser” - for hvem Morgencaféen gør en stor og betydningsfuld forskel, sagde Kronprinsesse Mary i forbindelse med prisoverrækkelsen.
I dag står checken på de 250.000 kroner og en stor buket blomster fremme på et bord blandt de besøgende, til minde om den store aften.
- Det er altså en kopi, så du skal ikke prøve at tage den, siger Michael til en af de besøgende, som griner smørret.
- Det er ikke så tit, at toppen besværer sig med bunden i vores samfund, men det betyder ikke at bunden ikke findes, fortæller Michael og ser sig om i lokalet, hvor en stadig stødt strøm af besøgende har slået sig ned.
Udover morgenmad tilbyder Morgencafeén et måltid varm mad til frokost, et bad, et sæt rent tøj og et fællesværelse at sove i.
Pengene fra Kronprinsparret skal først og fremmest gå til at opretholde standarden for madtilbudene til de hjemløse, som efter at have indtaget morgenmad bliver sendt på gaden med madpakke, frugt og skrællede gulerødder.
Det er ikke kun hjemløse, men også ludere, psykisk syge og blandingsmisbrugere finder vej til Morgencafeén. De fleste har enten AIDS, HIV eller leverbetændelse. Men det tager Michael sig ikke af. Som 19-årig blev han ramt af knoglekræft og lægerne gav ham fem procents chance for at overleve.
- Så det her overlever jeg nok også, griner Michael, som er uddannet socialpædagog og altid har haft at gøre med misbrugere og hjemløse.
Mange af gæsterne pulser løs på en cigaret. De må gerne ryge, men de må ikke tage deres narkotika her. Det er reglen.
Cigaretterne bliver de forsynet med af Lee Høgsberg, som sidder ved et bord og ruller dem og putter dem i en dåse.
Ind imellem kommer der hjemløs og får en cigaret, og Lee tager i mod én krone i betaling.
Indtil for nylig var Lee også hjemløs og Morgencafeén var hans eneste base i mange år. Da Lee var 12 år døde hans mor, og Lee begyndte at handle med narkotika.
Siden blev han selv misbruger, han røg ind og ud af fængsel pga. vold og han tilbragte mange år på gaden.
I dag er Lee 38 år, han har fået sig en lejlighed sammen med sin kæreste. Alligevel kommer han hver morgen på Morgencafeén for at hjælpe Michael. - Det her sted har betydet alt for mig, og Michael har været som en far for mig. Jeg vil gøre alt for ham. Jeg ville ønske at jeg kunne spole tiden tilbage, for nu ved jeg hvordan livet skal leves, siger Lee.
