Højreekstreme nazi-agtige partier bruger en ny strategi til at udbrede deres holdninger i ungdommen. Det viser ny dansk forskning.

Det er ved at være lang tid siden, vi har hørt noget til nazister og skinheads. Førhen marcherede de – og andre højre-ekstremister – i gaderne, mens de råbte slagord. Men det lader til, at den kampagneform i dag bliver betragtet som dybt forældet. I hvert fald syd for grænsen i Tyskland, hvor strategien er en helt anden. I stedet for at råbe deres budskaber til folk, går den ekstreme højrefløj nu i dialog med borgerne. Særligt med et anti-muslimsk udgangspunkt, skriver Videnskab.dk

- De forskellige partier og organisationer har en helt klar kampstrategi: De forsøger at fremstå som stuerene og møde folk i øjenhøjde via blogs og sociale medier som Facebook og Twitter. De vil nå borgerne – særligt de unge – på en dialogisk måde, siger Rikke Peters, postdoc ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet.

Se video, der er et eksempel på højreekstremisters nye strategi, på Videnskab.dk.

Rikke Peters forskning tager udgangspunkt i det højreradikale miljø i Tyskland. Dér er nynazisterne konstant under pres fra det demokratiske samfund. Den tyske stat vil nemlig undgå, at demokratiet gradvist bliver undergravet, som det skete op til anden verdenskrig. Dengang førte undergravningen til nazisternes magtovertagelse i 1930erne. Presset fra demokratiet er muligvis årsagen til, at de højreorienterede i dag har skiftet kommunikationsstrategi. De klæder sig nu som andre politikere og ligner i det hele taget ’pæne’, borgerlige mennesker. Et eksempel på det er organisationen ’Pro NRW’, der – under dække af at ville forsvare ytringsfriheden – vil uddrive islam fra delstaten Nordrhein-Westfalen.

- Men man kan også tage partiet NPD – Nationaldemokratische Partei Deutschlands – som eksempel. Førhen var det et parti for tidligere nynazister og landsbytosser. I dag har det universitetsuddannede mænd i spidsen. Væk er det rå look med ølvom, skurebørste-hår og t-shirt. Går man ind på partiets hjemmeside, bliver politikerne præsenteret i jakkesæt og slips. En visuel fremtoning, der giver indtryk af en borgerlig livsform, siger Rikke Peters.

Læs også på Videnskab.dk: Fandt Holocaust virkelig sted?

Når de højreekstreme klæder sig pænt og ikke marcherer i gaderne, kommer man let til at tro, at de slet ikke udfordrer demokratiet, som de gjorde tidligere.

- Det er let at sige, at det højreorienterede miljø ikke spiller den store rolle i dag. Der er jo ingen problemer med skinheads i gaderne. Men til gengæld er de andre steder, især på internettet, hvor de ikke er så synlige. Tidligere havde retssystemet, politikerne og de almindelige borgere let ved at tage afstand fra de højreekstreme. Men på internettet og i de sociale medier kan de uimodsagt lufte deres anti-muslimske kerneideer, siger Rikke Peters.

Læs også på Videnskab.dk: Nazisters buddhistiske figur stammer fra rummet

I mange år har kernen i den ekstreme højrefløjs retorik været frygten for islams påvirkning af de vestlige samfund. Men som noget nyt pakker ekstremisterne nu budskabet ind i humor og musik, der kan fange unges opmærksomhed på internettet.

- De højreekstreme grupper skaber en masse subkulturelle fællesskaber på nettet – for eksempel centreret omkring rock eller hiphop (se videoen herunder, red.). Fælles for de subkulturers musik er, at den indeholder budskaber, der er hadefulde i forhold til islam. Mange af internetsiderne er krypterede og kun for medlemmer. Andre er mere åbne chatfora, hvor ekstremistiske budskaber bliver skjult under en umiddelbart mere harmløs bekymring for kulturens udvikling og familiens fremtid, siger Rikke Peters.

Et eksempel på et chatroom er 'stormfront.org', hvor brugerne udveksler meninger om så forskellige emner som 'kultur', 'fitness' og 'økologi'.

- Der er også datingsider for unge nynazister, sites for udveksling af musikvideoer, poetryslam-agtige videoer, og mere informerende sider om koncerter og demonstrationer, fortæller Rikke Peters.

Læs også på Videnskab.dk: Højreorienterede tager afstand fra følelser

Det vildeste, Rikke Peters er stødt på i sin forskning, er et temmelig outreret computerspil.

- Det har et temmelig vanvittigt set-up. Det går ud på at skyde asylfamilier og konkurrere om, hvem der kan sende flest asylfamilier hjem. Spillet er tænkt humoristisk fra højre-ekstremisternes side. Men det er også en ny måde at appellere til unge på. Den grovkornede humor lokker nogle unge til, som så pludselig finder sig selv i færd med at diskutere politik på højreekstreme hjemmesider, siger Rikke Peters.

Læs også på Videnskab.dk: Danskerne ønskede at samarbejde med tyskerne

Den unge forsker fortæller, at den ekstreme højrefløj i Danmark også har fået et ’velfriseret’ parti med det tyske NPD som forbillede.

- ’Danskernes parti’ herhjemme forsøger at gøre det samme, som NPD gør i Tyskland. De vil agere på parlamentariske betingelser. Men deres partiprograms målsætning om ’en retfærdig sociallov’, indeholder i virkeligheden argumenter for, at man skal fratage nogle befolkningsgrupper deres grundlovssikrede rettigheder. Det er i hvert fald den konklusion, man må drage af principprogrammets formulering om, at der skal ske hjemsendelse af ikke-vestlige udlændinge - uanset om de tidligere er blevet tildelt dansk statsborgerskab, siger Rikke Peters.

Læs også på Videnskab.dk: Breivik vil samarbejde med al-Qaeda 

De sociale medier er også en del af de danske højreekstremisters mediestrategi. Det fortæller ph.d.-studerende Chris Holmsted Larsen fra Institut for Kultur og Identitet på RUC, hvor han forsker i politisk ekstremisme i Danmark.

- I Tyskland har højre-ekstremisterne mange, mange flere ressourcer end i Danmark. De har meget større opbakning, og det viser sig også på medieområdet, hvor de fylder meget mere. Men helt generelt ser vi faktisk den samme strategi i Tyskland og herhjemme: Den yderste højrefløj bruger internettet og de sociale medier meget aktivt. Både i Tyskland og Danmark har nynazisterne lagt støvlerne på hylden. Og særligt herhjemme skilter man – blandt andet i ’Danskernes Parti’ – ikke længere med den klassiske, nazistiske racelære og antisemitisme. Til gengæld lader man anti-islam fylde mere, siger Chris Holmsted Larsen.

Han fortæller, at højre-ekstremisternes nye fokus på anti-islam er en international tendens, som har fået vind i sejlene over hele Europa efter terrorangrebene 11. september 2001. Men faktisk er anti-islamismen særligt tydelig i Danmark.

- De ved, at de kan vinde støtte ved anti-islam – særligt efter karikaturkrisen. Samtidig nedtoner de antisemitismen, der ikke er så populær herhjemme, siger Chris Holmsted Larsen.

Læs også på Videnskab.dk: Holocaust benægtes for sjov

Ud over ’Danskernes Parti’ nævner han også andre eksempler på, at det ekstreme højre følger samme strategi i Danmark som i Tyskland: Han fortæller, at bloggen ’Uriasposten’ er et debatforum for både ekstreme og mere moderate højreorienterede. Og ’Danish Defence Leagues’ Facebook-side er et godt eksempel på et sted, hvor højreorienterede kommer i kontakt med unge danskere.

- Mange går ind på deres side uden at vide, hvad der er for noget. Dér læser de nogle holdninger og trykker ’like’ til nogle ting uden at vide, hvem der står bag. Det kan blive indgangen til et højreekstremt netværk, siger Chris Holmsted Larsen.

Forskerne vurderer dog, at den nye strategi sandsynligvis ikke har haft den store succes i Danmark – men de er ikke helt sikre. Det er nemlig svært at optælle antallet af højreekstreme, når så stor en del af deres aktivisme er flyttet fra de synlige demonstrationer i gaderne ud i skjul på nettet.

Rikke Peters er i perioden 2012-2015 tilknytttet Aarhus Universitets 'Ideas Pilotcenter', hvor hun overordnet set forsker i demokrati og offentlighed.

Andre artikler fra Videnskab.dk:
Skudsikker hud kan afværge et projektil
Se smukke mennesker blive til grimme udyr
Rejser med overlyshastighed er måske mulige