Folk, der indtager light-sodavand, yoghurt med sødestof og sukkerfrit slik, er ikke lettere end andre mennesker, konkluderer et forskehold i en stor forskningsgennemgang.

Light-sodavand, yoghurt med kunstige sødestoffer, sukkerfrit slik. Mulighederne er mange, hvis du vil undgå sukker i din mad.

Men de sødestoffer, der er tilsat som erstatningsprodukt, er ikke nødvendigvis bedre end de kalorier, du undgår ved at spise dem, konkluderer canadiske forskere i en ny forskningsgennemgang.

Det skriver npr.org ifølge Videnskab.dk

Læs mere på Videnskab.dk: EU: Derfor er sødestoffet aspartam nu frikendt

Forskerne har gennemgået 37 forskellige studier om emnet for at komme frem til et samlet overblik over sødestoffers effekt på blandt andet vægttab.

Og de fandt ikke nogen solide data, der indikerer, at de kunstige sødemidler har en gavnlig effekt på vægttab.

Faktisk viser observationsstudier, at folk, der spiser sødemidlerne, oftere oplever helbredskvaler senere i livet.

Læs mere på Videnskab.dk: Sukkerindustrien betalte forskere at sløre sukkers negative sundhedseffekter

Der er dog ikke fundet en direkte sammenhæng mellem sødemidlerne og helbredsproblemerne, og forskerne kan derfor ikke sige, at sødemidler hænger sammen med dårligt helbred.

»Der er ingen tydelig fordel i forhold til vægttab, og der er en potentiel sammenhæng med øget vægt, diabetes og andre hjerte-kar-sygdomme,« siger medforfatter Meghan Azad fra University of Manitoba i Canada til NPR.org ifølge Videnskab.dk.

De fleste af studierne i forskningsgennemgangen var såkaldte observationsstudier, hvor forskere samlet har fulgt over 400.000 menneskers vaner og helbred hen over længere tid.

Andre artikler på Videnskab.dk

Breiviks terrorangreb gjorde danskere psykisk syge

5 grunde til, at vi ser Game of Thrones

Her er dyret, der komme til at overleve os alle