Lydoptagelse fra afdød eventyrer afslører hans sidste timer i iskolde Antarktis, hvor han forsøgte at blive den første til at forcere kontinentet.

Den britiske krigsveteran Henry Worsley ville skrive sig ind i verdenshistorien og gennemføre hvad hans helt, Antarktis-eventyreren Sir Ernest Shackleton, ikke formåede for præcis 100 år siden: At krydse Antarktis i livsfarlige minusgrader som den første i verden nogensinde.

Men drømmen om at blive legendarisk som andre store polar-eventyrere bristede for den 55-årige familiefar og officer fra den britiske hær.

Henry Worsleys liv kunne måske have været reddet, hvis han selv og det redningshold, han havde efter sig, havde lyttet til Henry Worsleys kone, der, blot få dage inden han gav op, tryglede ham om at stoppe ekspeditionen.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs om hele den farefulde Antarktis-ekspedition, som Henry Worsley begav sig ud på. Læs om den viljestærke familie og officer, og følg ham de sidste dage af den skæbnesvangre overlevelsestur i minus 44 grader. Den tidligere krigsveteran nåede blandt andet at møde fodboldikonet David Beckham på Antarktis...

Det får du:

  • Artikel: 'Min rejse er nået til vejs ende'
  • Oversigt og log-bog: Henry Worsleys sidste dage
  • Grafisk oversigt: Her rejste Henry Worslet på Antarktis


Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Lydoptagelse fra afdød eventyrer afslører hans sidste timer i iskolde Antarktis, hvor han forsøgte at blive den første til at forcere kontinentet.

Den britiske krigsveteran Henry Worsley ville skrive sig ind i verdenshistorien og gennemføre hvad hans helt, Antarktis-eventyreren Sir Ernest Shackleton, ikke formåede for præcis 100 år siden: At krydse Antarktis i livsfarlige minusgrader som den første i verden nogensinde.

Men drømmen om at blive legendarisk som andre store polar-eventyrere bristede for den 55-årige familiefar og officer fra den britiske hær. Blot få kilometer før hans sensationelle bedrift var en kendsgerning, bukkede hans krop nemlig under for presset.

Forrige fredag måtte han dehydreret og tappet for kræfter give op efter to måneders kampe med heftige snestorme og temperaturer, der nåede utrolige 44 frostgrader.

I over to måneder levede Henry Worsley med en temperatur på ned til minus 44 grader.
I over to måneder levede Henry Worsley med en temperatur på ned til minus 44 grader. Foto: Twitter/Shackleton Solo
Vis mere

Her blev den stærkt forfrosne mand samlet op af en helikopter, der fragtede ham til et hospital i Punta Arenas, Chile, hvor han senere afgik ved døden på grund af en bakterie-infektion.

»Min rejse er ved at nå til vejs ende. Jeg er ved at løbe tør for tid, både psykisk og rent fysisk. Mit mål om at gennemføre er uopnåeligt. Jeg har tilbragt 70 dage for mig selv i et område, jeg elsker. Jeg vil pleje mine sår, de vil hele over tid, men jeg vil også være skuffet over, at jeg ikke gennemfører,« indtalte den 55-årige brite i en lyddagbog bare et døgn inden, han gik bort på hospitalet i Chile.

Kun 50 km tilbage

Henry Worsley havde tilbagelagt over 1.500 km, og han var på det tidspunkt kun 50 km fra at fuldføre den enestående bedrift, der med sikkerhed ville bringe ham på alverdens avisforsider. I stedet blev det hans tragiske dødsfald, der fik mediernes interesse.

Henry Worsleys liv kunne måske have været reddet, hvis han selv og det redningshold, han havde efter sig, havde lyttet til Henry Worsleys kone, der, blot få dage inden han gav op, tryglede ham om at stoppe ekspeditionen.

»Med hjerteskærende tristhed må jeg fortælle, at min mand Henry Worsley er død efter komplikationer med sine organer,« udtalte enken Joanna Worsley i en meddelelse i fredags.

Ifølge netmediet nyooztrend.com ville redningsmandskabet ikke samle Henry Worsley op, før han selv havde givet besked om det. Derfor tilbragte han de sidste to dage på isen i sit medbragte telt, hvor han brugte de sidste kræfter til at overvinde de mange smerter, strabadserne havde forvoldt ham.

Soldat i Afghanistan

Henry Worsley var krigsveteran, og foruden egne ambitioner om at indskrive sig i historien som den første, der krydsede Antarktis, var målet med ekspeditionen også at samle penge ind til fonden Endeavour Fund, der støtter skadede krigsveteraner. I en rørende sidste lydoptagelse gør han det klart.

»Jeg har været soldat i 36 år og er netop gået på pension, og det har været vigtigt for mig at samle penge ind til dem, der er mindre heldige end jeg selv,« lød det fra Henry Worsley, der har været udstationeret på Balkan og i Afghanistan.

Det sidste officielle billede af en stivfrossen Henry Worsley.
Det sidste officielle billede af en stivfrossen Henry Worsley. Foto: Twitter/Shackleton Solo
Vis mere

Målet var, at donationer til Henry Worsleys ekspedition skulle indbringe i underkanten af en million danske kroner, og det blev nået. Fonden drives af prins Harry, der selv er uddannet i den britiske hær. Den fremtidige britiske tronfølger prins William mødte Henry Worsley, inden han tog ud på sin dødsrejse, og sammen med prins Harry er han knust over tabet af landsmanden.

»Harry og jeg er virkelig kede af at høre om tabet af Henry Worsley. Han var en mand, som viste stort mod og beslutsomhed, og vi er utrolig stolte af, at vi har mødt ham,« fortalte en rørt prins William efter dødsfaldet.

Mødte David Beckham

Det var ikke bare hos de kongelige, den britiske eventyrer havde gjort stort indtryk. Da Henry Worsley indledte sin ekspedition 14. november ud fra Berkeley Island i den nordlige del af Antarktis, mødtes han med det engelske fodboldikon David Beckham. Den pensionerede fodboldspiller var så fascineret af Henry Worsleys ekspedition, at han rejste til polarområdet for at ønske ham en god rejse. Meldingen om britens bortgang har nu ramt David Beckham hårdt.

»Ingen ord kan beskrive sorgen over tabet af Henry,« skrev David Beckham på det sociale medie Instagram få timer efter beskeden om Henry Worsleys død.

Fodboldikonet David Beckham poserede med den 55-årige krigsveteran kort før han tog af sted på ekspeditionen.
Fodboldikonet David Beckham poserede med den 55-årige krigsveteran kort før han tog af sted på ekspeditionen.
Vis mere

»Jeg var heldig at møde Henry på vej til Antarktis. Jeg spurgte, om jeg måtte bruge hans Union Jack på et billede, og det lod han mig gøre, mens jeg kunne mærke, hvor meget det betød for ham,« skrev han videre.

Lysten til at drage på spektakulære opdagelsesrejser havde den tidligere krigsveteran ikke fra fremmede. En af Henry Worsleys forfædre var nemlig Frank Worsley, der var sømand for Sir Ernest Shackleton, da han for præcis 100 år siden også mislykkedes med at forcere isørkenen i Antarktis. Henry Worsley efterlader sig en kone og to børn.