Omfanget af skibenes dødsensfarlige udledning af svovl har været næsten umuligt at tjekke. Men nu har en 43-årig dansker meldt sig med et nyt våben - den såkaldt .
Forurening kan dræbe. Billeder af osende kraftværker og store veje proppet til randen med biler er en del af vores hverdag. De har vores opmærksomhed. Men faktisk kommer en meget stor del af luftforureningen i Danmark ikke fra hverken kraftværker eller vejtrafik. Det kommer fra skibsfarten, der hvert år tager flere hundrede danske menneskeliv før tid.
Nye regler skal sikre, at skibene forurener mindre, men det har hidtil været svært at tjekke, om skibene nu også overholder reglerne - i hvert fald indtil danske Jon Knudsen opfandt 'Snifferboksen'.
Hvis du vil se interviewet med Jon Knudsen eller billederne fra helikopterjagten på svovl-synderne, så log ind på PLUS og læs hele artiklen. Abonnement koster 29 kr. pr. måned - første måned er gratis (uden binding). I PLUS får du adgang til tusindvis af artikler, longreads og guider.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Omfanget af skibenes dødsensfarlige udledning af svovl har været næsten umuligt at tjekke. Men nu har en 43-årig dansker meldt sig med et nyt våben.
Lige under helikopteren ligger byttet. ’Paula Anna’ står der på siden. Et 90 meter langt containerskib fra østaten Antigua og Barbuda i Caribien på vej sydpå gennem Øresund mod Estland.
Helikopteren svæver så tæt på, at jægerens blik møder byttets, da en sømand kigger op fra dækket.
»Hold den lidt længere, så har jeg dataene,« siger 43-årige Jon Knudsen til piloten via sit headset.
I skødet har han en computer, der er koblet til hans ’våben’: En 5,5 kilo tung, militærgrøn kasse monteret på snuden af helikopteren.
Det er en såkaldt snifferboks, og den snuser sig frem til, om fragtskibet nedenunder sejler på ulovlig, billig brændsel med et alt for højt indhold af svovl. Svovl, som hvert år koster flere hundrede danskere livet og gør endnu flere syge.
Sømændene under os ser forundrede ud. Det er første gang, de oplever at blive forfulgt og målt af en helikopter. For det sker kun i Danmark.
Svindlernes mareridt
Manden bag teknologien er kemiingeniøren Jon Knudsen, der er direktør i softwarefirmaet Explicit. Han er vel, hvad man populært kunne kalde svovl-piraternes værste mareridt.
For med sin snifferboks har Jon Knudsen forvandlet helikopteren til en flyvende sporhund, der ved at lægge sig i vindretningen af skibenes røgfaner kan indhente, måle og verificere de gigantiske skibe og deres svovludledning midt ude på havet.
Ellers foregår kontrollen udelukkende i havnene. Ti procent af alle skibe, der går i havn i EU, skal have deres papirer tjekket. Ud af dem skal knap halvdelen have foretaget målinger af deres brændstof. Men de forudsigelige målinger kan skibene undvige, for de sejler på flere tanke, som de kan skifte mellem. På den måde er det ikke sikkert, at skibene rent faktisk har benyttet sig af den bunkerolie, der står i papirerne, og som man har taget prøver af.
Man tester også andre måleenheder, som man installerer på broer. Der har bl.a. været sat en måler op på Storebæltsbroen.
Men de stationære svovl-målere kan ligesom ved havnetjekkene snydes ved, at skibene skifter mellem tankene med lovligt og ulovligt brændstof, når de sejler her.
»Du kører jo heller ikke for stærkt, hvis du ved, at der er en fartkontrol,« siger Jon Knudsen:
»På samme måde bruger skibene heller ikke den tank med ulovlig bunkerolie, hvis de ved, at der er en måling.«
Billeder af osende kraftværker og store veje proppet med biler er en del af vores hverdag. De har vores opmærksomhed. Skibene på havet forurener næsten lige så meget som alle andre udledninger i Danmark tilsammen. Ude af øje, ude af sind. Svovludledningen fra Mærskflåden alene svarer til udslippet fra ni milliarder biler, hvilket er det er det samme som udslippet fra 12 gange klodens samlede antal af biler. Det viser beregninger foretaget af DK Group på baggrund af tal fra Mærsk selv.
Den usynlige dræber
Svovl i luften giver sygdomme som lungekræft, hjerte-kar-sygdomme, bronkitis og blodpropper. Specielt blodpropperne er skyld i de fleste tidlige dødsfald. Partiklerne, som svovlen bliver omdannet til i luften, bliver spredt i blodet via lungerne, og her samler blodpladerne sig om partiklerne, hvilket skaber blodpropper.
Jørgen Brandt, der forsker i luftforurening ved Aarhus Universitet, har regnet ud, at der hvert år dør 50.000 mennesker før tid i Europa.
I Danmark dør 600 mennesker før tid som følge af skibsforurening.
Og helbredsomkostningerne ved forureningen i Europa er på astronomiske 435 mia. kr.
Det er den såkaldte ’heavy-fuel’, som er synderen. Den er billigere, jo højere svovlindholdet er, og netop brændstof kan være det store konkurrence-parameter, når rederierne skal kæmpe om ordrerne. Fra den Engelske Kanal over Nordsøen til hele Østersøområdet er den tilladte svovl-grænse blevet sænket ad flere omgange.
Krav om renere brændstof
Mængden af svovl i brændstoffet var indtil år 2006 på op til 4,5 procent, men er sidenhen faldet støt. Ved årsskiftet nåede svovlindholdet i bunkerolien et nyt lavpunkt, da den gik fra 1 procent til nu at være på 0,1 procent.
Med de nye krav til renere brændstof vurderer seniorrådgiver for Økologisk Råd Kåre Press-Kristensen, at der kan reddes 150 danskere om året. Vel at mærke kun hvis kravene overholdes.
»Er rederierne kun økonomisk orienterede og ligeglade med miljøet, så snyder de. Der er rigtig mange penge at spare, og risikoen for at blive opdaget er ekstremt lille,« siger han.
Millioner at spare på snyd
I helikopteren er Jon Knudsens næste mål spottet som en sort plet i horisonten. Det tager ikke mange minutter, før pletten er et stort britisk tankskib med navnet ’Stolt Pelican’.
Helikopteren indtager positionen 25 meter bag skibet. Osen omslutter helikopteren, der ligger midt i røgfanen for at snuse sig frem til, hvorvidt ’Stolt Pelican’ er en snyder.
Hvis rederierne snyder og bruger det billige brændstof, så kan de udkonkurrere de lovlydige rederier. Den nye bunkerolie, med lavt svovlindhold, koster nemlig dobbelt så meget som den gamle forurenende olie.
Ifølge Jesper Stubkjær, der er chefkonsulent for Danmarks Rederiforening, er udgiften til brændstof den største af driftsomkostningerne for et skib – ofte væsentligt større end alle de øvrige udgifter tilsammen.
»Vi kender ikke omfanget af evt. snyd med brændstoffet, men på grund af besparelsesmulighederne er vi bekymrede for, at det sker. Derfor er det også altafgørende – både for miljøet, sundheden og rederierne – at der sker en effektiv håndhævelse af reglerne,« siger Jesper Stubkjær.
Danmarks Rederiforening har udregnet, at et fragtskib på en tur gennem Nordsøen ind gennem Østersøen og retur kan spare op til en million kroner, hvis de sejler på det ulovlige ’heavy fuel’.
Fremtidens våben
I januar 2013 fik Jon Knudsen et tip om, at de skærpede EU-regler ville være svære at håndhæve. Oprindelig var idéen, at droner skulle bære sniffer-teknologien rundt i de danske farvande, men reglen om, at de ubemandede fly af sikkerhedsmæssige årsager hele tiden skal kunne ses med det blotte øje, skød den idé ned. Derfor blev det altså helikoptere - indtil reglerne for droner evt. ændres.
»Vores snifferboks er unik, fordi teknologien er let og billig. Systemet er nemt at få i luften, fordi vi kan sætte det på eksisterende transportmidler såsom helikoptere og droner, hvor andre løsninger kræver, at man bygger et helt fly om for at få plads til instrumenterne,« siger Jon Knudsen, der til december får svar på, om EU vælger hans projekt som det fremtidige våben mod svovl-piraterne.
Indtil videre har Miljøstyrelsen finansieret halvdelen af projektet med 1,5 mio. kr. Det rækker til testflyvninger med ’snifferboksen’, men med EU-penge kan kontrollen for alvor blive et middel mod svovl-piraterne og systematiseres til havs.
Jon Knudsen har nu været fire gange på jagt, og flere skibe er blevet indberettet til Miljøstyrelsen for at bruge ulovligt brændstof. Både ’Paula Anna’ og ’Stolt Pelican’ havde dog rent og lovligt brændstof i tankene.
