»Yes! Yes, vi har ham!«

Klippet af politimanden, der brøler ud over pladsen og fortæller, at den forsvundne treårige dreng Holger er blevet fundet i live, er nok det, de fleste husker fra sagen, der optog det meste af landet for otte år siden. Det er også det, der står tydeligst i Holgers mor - Heidi Kraghs - erindring den dag i dag.

Det fortæller hun i et interview med B.T. i forbindelse med, at det i disse dage er otte år siden, at den rødhårede dreng, der havde sin jakke omvendt på, blev fundet et døgn efter, han stak af fra sine forældre i Tranum Klitplantage ved Brovst.

»Holger finder det jo nogle gange frem stadig, og selvom det er så mange år siden, så kan jeg ikke undgå at blive berørt,« siger hun og fortsætter:

»Jeg bliver meget berørt af det og begynder at græde, når jeg ser det her klip stadigvæk, fordi det er så overvældende. Det er virkelig bare et klip, som berører - i hvert fald mig - meget.«

Det var den 27. marts for otte år siden, at Holger forsvandt, da han var ude at gå i området omkring en spejderhytte i Tranum Klitplantage sammen med sin mor og nogle pædagoger.

En større eftersøgning blev sat i gang, og ved middagstid dagen efter blev han fundet af en tilfældig forbipasserende.

Meget er sket siden dengang, fortæller 40-årige Heidi Kragh.

Sådan så det ud, da Holger for otte år siden blev fundet.
Sådan så det ud, da Holger for otte år siden blev fundet. Henning Bagger

Men det er ikke meget, man kan mærke til oplevelsen på den i dag 11-årige dreng.

»Han har bare klaret det megagodt. Der er slet ikke noget at mærke på ham på den måde. Han er ikke bange for noget. Han er som enhver anden 11-årig, der spiller 'Fortnite',« griner Heidi.

På ét område har det dog nok præget ham

»Det eneste, jeg umiddelbart kan mærke, er, at han absolut ikke er glad for at være i centrum. Og man må ikke tage billeder af ham. Det er jeg helt overbevist om kommer fra dengang, hvor det var så massivt med opmærksomheden,« fortæller hun.

Modtog modbydelige kommentarer

Det var ikke kun Holger selv, der pludselig befandt sig midt i hele landets spotlys. Det gjorde hele familien.

Og det var ikke altid sjovt.

»Jeg synes, det var hårdt at være udstillet på den måde. Alle folk havde jo pludselig en mening om én. Man gik fra at være én, som ingen vidste, hvem var, til at være én, som alle genkendte og havde en holdning til,« forklarer hun.

Særligt gjorde det indtryk, når folk, som hun slet ikke kendte, havde en holdning til, hvordan hun var som mor, og hvordan hun havde opdraget sine børn.

Her ses Heidi Kragh sammen med sønnen Holger, som i dag er 11 år.
Her ses Heidi Kragh sammen med sønnen Holger, som i dag er 11 år. Heidi Kragh

»Det var hårdt at få at vide, at man var en dårlig mor. Det var én af de ting, der gik mig meget på dengang. At folk havde lyst til at fortælle mig, at jeg var en dårlig mor,« fortæller hun.

De negative kommentarer druknede ofte de positive. Overtog, fyldte. Og sårede.

Også selvom der var langt flere positive end negative.

»Der var måske 100 positive og så én negativ, men nogle gange er det bare den negative, der bider sig fast og rammer,« forklarer Heidi Kragh.

Var ude i skoven to dage senere

Den dag i dag bliver både hun og Holger endnu genkendt.

Det er overvældende, når det sker, men det er kun positive ting, de får at vide. De negative stemmer er for længst forstummet.

»Nu er det også kommet så meget på afstand, at jeg vil være ligeglad med det. Jeg tror, det var, fordi det var så sårbart lige der, at det ramte så hårdt. Men nu vil jeg bare tænke, at det er folks eget problem, at de har den holdning,« fortæller hun.

Om det kommer fra at have fået fortalt historien så mange gange, ved hun ikke, men Holger fortæller i hvert fald, at han den dag i dag kan huske, hvad der skete, da han løb rundt i skoven på egen hånd.

»Han siger, han kan huske, at han har gået rundt derude og har sovet op ad et træ,« fortæller Heidi Kragh.

Fordi han befandt sig så længe i skoven helt alene, var det vigtigt for hende hurtigt at sikre sig, at sønnen ikke ville blive bange for den.

»Det skulle ikke være en skræk for ham at komme ud i skoven igen. Så der gik kun to dage, så var vi af sted. Det var ikke noget, han skulle være bange for, for vores liv var ligesom at være derude. Så jeg tog ham simpelthen med ud, og så gik vi stille og roligt rundt,« siger hun og slutter:

»Han har ikke fået nogen skræk eller lignende. Han er bare en stærk dreng.«