Som ung var han småkriminel og på stoffer. Efter den første tur i fængsel blev det værre. For hvorfor passe på sig selv, når ingen tror på én? I dag er Heine Max Olesen succesfuld iværksætter og familiefar.

Egentlig var han på Borgerservicekontoret, fordi han skulle have fornyet sit pas. Men da Heine Max Olesen så skranken, hvor man kan få udleveret sin straffeattest, blev han alligevel nysgerrig. For hvor galt stod det mon til? Nølende lagde han sine tatoverede hænder på skranken og bad om sin straffeattest. Så fik han et chok.

Efter alle de år blandt Grenås hårdeste drenge, med indbruddene, tyverierne, de brækkede næser og to gange i fængsel – er Heine Max Olesens straffeattest hvid som sne.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om Heines forunderlige forvandling. Han fortæller sin historie om hvordan han hankede op i sig selv, og fik sit liv til at give mening. Læs om et inspirerende og stærkt menneske, og få forhåbentlig et par fifs til, hvordan man kan nå sine mål i livet.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Som ung var han småkriminel og på stoffer. Efter den første tur i fængsel blev det værre. For hvorfor passe på sig selv, når ingen tror på én? I dag er Heine Max Olesen succesfuld iværksætter og familiefar.

Egentlig var han på Borgerservicekontoret, fordi han skulle have fornyet sit pas. Men da Heine Max Olesen så skranken, hvor man kan få udleveret sin straffeattest, blev han alligevel nysgerrig. For hvor galt stod det mon til? Nølende lagde han sine tatoverede hænder på skranken og bad om sin straffeattest. Så fik han et chok.

Efter alle de år blandt Grenås hårdeste drenge, med indbruddene, tyverierne, de brækkede næser og to gange i fængsel – er Heine Max Olesens straffeattest hvid som sne.

»Jeg har været en rigtig møgunge. Mine forældre troede ikke, jeg ville blive ret gammel, men jeg har altså et godt hjerte,« forsikrer den i dag 34-årige Heine Max Olesen.

Heine Max Olesen til 180 grader
Heine Max Olesen til 180 grader
Vis mere

Tatoveringerne på hænderne er der stadig. Når han ruller venstre skjorteærme op, står der ’Bad company’ på underarmen, som er dekoreret med blomster. Men hænderne, der tidligere holdt om koben og små poser med kokain, stjålne penge og skiftende kærester, holder en vinterdag i København om et glas danskvand.

Den ulykkelige skilsmisse

I dag tror han, at den kriminelle karriere indledtes, da forældrene blev skilt. Egentlig var det en udramatisk skilsmisse, hvor både mor og far hurtigt fandt en ny ægtefælle, som de den dag i dag er sammen med. Heine Max Olesens mor og far arbejdede begge på fabrik. De elskede deres søn og hans fem år yngre lillebror. Men skilsmissen var langtfra lykkelig for sønnen, som derhjemme ikke får al den opmærksomhed, han havde brug for. Han lavede ballade i klassen, og lærerne kunne sjældent styre ham.

»Da jeg skulle skifte skole efter niende klasse, gik det helt galt. Jeg begyndte på ecstasy, kokain og amfetamin. Alt hvad jeg kunne få fat i.«

Kombineret med en spirende karriere som butikstyv var Heine Max Olesen godt på vej mod fængslet. Heldigvis havde han fodbolden, som holdt ham nogenlunde på rette vej.

»Jeg var en god fodboldspiller. Vi var faktisk en hel gruppe, som godt kunne være blevet til noget, men vi tog stoffer ved siden af sporten. Det gik helt amok hver weekend,« husker Heine Max Olesen.

Efter en turbulent ungdom som kriminel har Heine Max Olesen succes med firmaet Nordisk Tang. Bl.a. har han været i tv. Selv om hans mor det meste af Heine Max Olesens opvækst var ved at opgive ham, er hun i dag sønnens mest trofaste medarbejder. Privat er Heine Max Olesen far til tre små børn, som han har sammen med kæresten Anne. Privatfoto
Efter en turbulent ungdom som kriminel har Heine Max Olesen succes med firmaet Nordisk Tang. Bl.a. har han været i tv. Selv om hans mor det meste af Heine Max Olesens opvækst var ved at opgive ham, er hun i dag sønnens mest trofaste medarbejder. Privat er Heine Max Olesen far til tre små børn, som han har sammen med kæresten Anne. Privatfoto
Vis mere

På grund af hans gode hjerte og rarte væsen vil både byens slemme drenge og gode børn gerne have ham med, når der er fest, og Heine Max Olesen siger aldrig nej.

»Det var i 90erne, hvor der var masser af teknofester og stoffer. Mine forældre anede ikke, hvad det gik ud på. Men var ret sikre på, at jeg enten ville blive slået ihjel i et slagsmål eller tage en overdosis. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg er kørt galt i en brandert og er havnet på sygehuset,« siger han.

»Intet tydede på, at jeg ville blive ret gammel.«

Første tur bag tremmer

Med tiden blev balladen mere end uskyldig. Heine Max Olesen blev aggressiv, når han drak, og opsøgte gerne konflikterne. Til tider ledte han nærmest efter en situation, hvor han kunne se sit snit til at gå amok. Ved en gymnasiefest i Grenå, som han og vennerne havde sneget sig ind til, kom Heine Max Olesen i slagsmål og gav sin modstander en brækket næse.

»Jeg fik en voldsdom og kom som 18-årig i fængsel første gang. Jeg lærte intet den måned, jeg sad der.«

Der var ikke en uddannelse, der helt passede. Hver gang Heine Max Olesen prøvede at komme i lære, føltes reglerne og chefernes krav som spændetrøjer. Den dag i dag rykker han uroligt på stolen, når han skal forklare, hvorfor det aldrig lykkedes ham at få en uddannelse.

»Jeg tror, jeg har været på hver anden side i ’Hvad kan jeg blive’,« siger han med et grin.

Han kunne simpelthen ikke rette ind. Til gengæld gik det godt med fodbolden. Heine rykkede op i første division, men begyndte også at lave indbrud.

»Det var stofferne. Man tænker simpelthen ikke klart,« forklarer han.

Hos forældrene var Heine Max Olesens problemer ikke noget, der blev talt højt om. Forældrene var magtesløse over for deres ældste søn.

»Jeg kan huske en enkelt episode, hvor min mor stod i døren til mit værelse med tårer i øjnene. Jeg havde været på en af mine ture, og hun kunne simpelthen ikke klare mig mere,« siger Heine Max Olesen og kigger frem for sig.

Udover vold dyrkede han også økonomisk kriminalitet og uansvarlighed – fuldt ud.

»Hvis man ikke tror, man bliver ret gammel, kan man jo lige så godt tage kviklån. Det gjorde jeg i stor stil, og jeg betalte aldrig tilbage. Jeg lavede også dankortsvindel, hvor jeg stjal folks dankort, franarrede dem pinkoden og gik amok i byen.«

På røv og albuer

Som 21-årig flyttede Heine Max Olesen til Aarhus. Han havde mødt en pige og arbejdede i en tøjbutik, men weekenderne gik fortsat med fester og stoffer. Mønstret gentog sig, da han kort tid efter blev semiprofessionel fodboldspiller i København, og igen da han arbejdede på en fabrik i Frederikshavn. Ingen steder kunne Heine Max Olesen holde sig fra ballade, stoffer, kriminalitet og fest.

»På et tidspunkt solgte jeg alt, hvad jeg ejede og tog til Dubai, hvor en af mine kammerater boede. Jeg ville prøve at få et job dernede.«

Men halvandet døgn efter han var landet i den lille golfstat, havde han allerede været på to drukture og havde i en gigantisk brandert købt en billet til Thailand.

»Jeg vågnede op et kvarter inden, vi landede i Bangkok. Var der i 14 dage og måtte derefter tage hjem uden en krone på lommen. Min store ind-i-mig-selv-rejse var endt på røv og albuer,« husker han skamfuldt.

Han var ulykkelig.

»Jeg kan huske en nytårsaften, mens jeg boede i København. Jeg var helt alene på Rådhuspladsen, da klokken slog 12. Jeg havde ikke mere taletid på min telefon – og ingen penge. Jeg havde kærestesorger, og kunne ikke engang ringe til nogen og sige godt nytår. Dér tænkte jeg: ’Fuck, jeg er jo ulykkelig’,« siger han.

En ny start

Men netop som Heine Max Olesen var ved at miste alt håb, fik han nærkontakt med sin rene straffeattest. Tiden havde udvisket alle fortidens synder. Det vendte alting på hovedet.

»Den straffeattest var et glimt af noget positivt i mit liv. Jeg var begyndt at lege med tanken om at slå bremserne i,« siger Heine Max Olesen, som fik arbejde på en institution for problematiske unge på Djursland.

»Endelig var der nogle, der kunne bruge mig. Jeg fik en dagligdag, hvor jeg gik på arbejde. De unge kunne virkelig bruge mig og mine erfaringer,« siger han begejstret.

Samtidig kunne forældrene også begynde at tro på, at sønnen nok havde tænkt sig at være i live til sin egen 30-års fødselsdag. De kunne se, at han igen var til at stole på, så moderen og stedfaderen hyrede en advokat for at få Heine Max Olesens økonomi på ret kurs igen.

»Jeg fik mit første dankort og kunne endelig eje min egen mobiltelefon.«

Samtidig mødte han Anne.

»Jeg sad på en café med en veninde, da jeg fik øje på Anne. Med det samme vidste jeg, at hun skulle føde mine børn,« siger han og kigger ned på sine hænder.

Nye tegninger

Tatoveringerne har ændret sig de seneste år. De hårde ord og blå blomster er gemt under ærmerne, mens hænderne er fyldt med lykketal, fødselsdage, initialer, stjerner og hjerter. For kort tid siden kom endnu en tatovering til: A + H står der i et hjerte på indersiden af hans venstre hånd.

»Vi er blevet gift, og tatoveringen er min vielsesring,« smiler han.

For seks år siden gik Heine Max Olesen ind i fiskebranchen. Sammen med en kammerat købte han en fiskebutik i Grenå, som med tiden også er udvidet med en fiskerestaurant. For en måneds tid siden solgte de forretningen. For i dag er Heine Max Olesen medstifter og produktudvikler i Nordisk Tang, der sælger tang til fiskeglade danskere.

Det går over al forventning, Heine Max Olesen og teamet vinder priser, deltager i internationale madkonkurrencer og har endda vundet priser som årets iværksættere.

»Nu ringer bankerne til os og spørger, om vi vil være kunder hos dem. Jeg er gået fra at være ’bad company’ til at sidde til bords med borgmesteren og være med til at sætte Grenå på verdenskortet. Nu får jeg al den opmærksomhed og anerkendelse, jeg savnede som barn.«

Siden han købte fiskeforretningen, har hans mor været ved hans side som hans mest trofaste medarbejder.

»Det er det bedste at arbejde sammen med hende,« siger han med kærlighed i øjnene.

Dyr samvittighed

Heine Max Olesen har brugt meget tid på at finde ud af, hvor det gik galt for ham, og hvordan han undgår, at det samme sker for hans egne børn.

»Jeg går i terapi og har prøvet at grave i, hvad der egentlig var galt. Hvis jeg skal gætte, var det mangel på opmærksomhed og anerkendelse derhjemme,« siger han.

»Det liv, jeg har levet, er ikke uden omkostninger. Jeg er vildt følsom, og til tider meget angst. Ofte er jeg bange for at miste mine børn – og min hukommelse er altså heller ikke pissegod.«

Samvittigheden er en anden del af den pris, han stadig betaler af på sammen med den gæld, som i dag er i omegnen af 150.000 kr.

»Selvfølgelig har jeg det dårligt. Jeg kan få kvalme, når jeg tænker på, at folk er kommet hjem, efter at jeg har rodet deres hus igennem. Dengang havde jeg aldrig dårlig samvittighed. Jeg var så egocentreret. Jo, lige dengang jeg så min mor græde i døråbningen, da kneb det lidt i maven. Nogle gang tænker jeg på, hvis det var mine egne børn, der gjorde mig så ulykkelig, som jeg har gjort mine forældre.«

Heine Max Olesen til 180 grader
Heine Max Olesen til 180 grader
Vis mere