Heidi måtte betale en af de højeste priser, en mor kan betale, da hun besluttede at forlade Ruth Evensen og Faderhuset efter at have været medlem i 14 år.

Hun måtte efterlade sine børn i Ruth Evensens varetægt da hun forlod sekten op til jul sidste år.

Børnene tror stadig fuldt og fast på Ruth Evensen og har slået hånden af deres mor. Sønnen på 18 år tror så fast på Faderhuset, at han er villig til at ofre sit liv for sin tro. Og datteren på 22, der lige har født sit første barn, vil ikke lade Heidi se sit barnebarn.

- Det var den sværeste beslutning i mit liv, da jeg sendte en sms til Ruth med beskeden: 'Jeg melder mig ud. Jeg vidste, jeg kunne miste mine børn', siger 43-årige Heidi.

- Min datter har lige født sit første barn, og jeg er afskåret fra at tale med hende. Jeg sendte hende en gave på hendes fødselsdag, men den kom retur. Jeg kommer heller ikke til at se mit barnebarn.

- Jeg måtte flytte hjem til min mor som 42-årig. Men det var et valg mellem liv og død. Ville jeg leve, måtte jeg forlade Faderhuset, siger Heidi.

Meget mere herunder

Ruth tog magten
Hun og hendes daværende mand meldte sig ind i Faderhuset i 1993. De var en lille kristen familie med to børn på seks og tre år. Men Faderhuset var en helt anden menighed dengang.

- Ruths mand Knut var menighedens præst og leder af skolen. Knut var en rigtig præst, en bamset faderfigur, men man kunne godt blive træt under hans lange prædikener. Ruth var derimod meget aktiv. Når hun sagde noget, vågnede man op. Og det endte jo også med at Ruth kuppede Knut, siger Heidi.

Kuppet skete 3. december 1999 på et møde i menighedens store hvide villa på Skelvej i Hellerup. Som et lyn fra en klar himmel fik medlemmerne at vide, at Gud havde givet Ruth besked om at overtage styringen.

Det måtte man indordne sig under eller forlade menigheden. I de kommende måneder forlod mange menigheden, som svandt ind fra ca. 150 til 31.

- Før var det en småkedelig familiegruppe, men Ruth indførte en militant stil. Der blev krævet mere. Vi fik at vide, vi levede i de sidste dage, at vi skulle være soldater for Gud. Det blev mere og mere ekstremt.

- Det kom på mode at sælge alting og give det til menigheden. Vi opgav vores rækkehus og flyttede ind på Skelvej i et lille anneks. Vi kunne næsten ikke være der, men jo mere ydmygt man levede, jo mere helligt var det jo. Når jeg tænker tilbage på det nu, virker det surrealistisk. Hvor dum kan man være.

- Så besluttede Ruth, at vi skulle ud at vinde Danmark. Først skulle vi vinde Roskilde. Ruth lejede en gammel gård i Roskilde-området, og sammen med to andre familier blev vi udpeget til flytte ind.

- Der var iskoldt, det var skrækkeligt at bo der, og alle tre par endte med at blive skilt. Vi gik rundt på Stændertorvet i Roskilde om natten og lavede mærkelige besværgelser. Men der blev ikke vundet noget som helst i Roskilde, siger Heidi.

Populære penge
Mens Heidi og familien boede på Skelvej, indtraf en begivenhed, der ændrede deres status i Faderhuset. Heidis svigerfar døde, og de arvede en halv million kroner.

- Pludselig var vi populære, og vi kom med i mellemledergruppen. Jeg følte mig skyldig, det var slet ikke rart at have alle de penge.

De fik da også hurtigt ben at gå på. Bl.a. betalte vi en rejse til Israel for nogle andre. Og Ruth skulle på et tidspunkt have 30.000 kr. Hun gik med mig i banken og stod nærmest og kiggede mig over skulderen da jeg hævede pengene. Det var meget grænseoverskridende.

I efteråret 2006 besluttede Ruth Evensen at flytte hele menigheden til Bandholm på Lolland. Mange af medlemmerne forlod kun modvilligt Storkøbenhavn for at flytte på landet.

Vanrøgt og tvang
- Jeg havde slet ikke lyst til at flytte med til Bandholm. Men der sad en hel busfuld af mennesker og råbte: ’Vi vil ha´ Heidi med til Bandholm’.

- Vi skulle hele tiden følge Ruth i alt hvad hun sagde og gjorde. Med jævne mellemrum indvarslede hun nye tider og nye religiøse retninger. Man skulle passe på med at springe et bønnemøde over, for så kunne kirken være på vej i en helt ny retning og man havde ikke hørt om det.

- De fleste var i arrangerede ægteskaber, hvor de ikke trivedes, og børnene blev vanrøgtet. Børn ned til ti år blev sat til at passe småbørn. Det var uforsvarligt.

- En dag så jeg et tv-program om Jonestown massakren og der var noget, der begyndte at dæmre. (918 medlemmer af den religiøse sekt Folkets Tempel begik i 1978 kollektivt selvmord i Jones-town i Guyana under ledelse af den selvbestaltede præst Jim Jones, red.)

- Der var så mange ting i måden, Folkets tempel var opbygget på, der mindede om Faderhuset. Jeg så også filmen ’To verdener’ om Jehovas Vidner, og tænkte at Faderhuset var det samme, bare ti gange værre, siger Heidi.

Enevældig
Den afgørende omstændighed var, at Ruth Evensen i juni 2007 kom hjem fra en rejse til Malaysia. Her havde hun fået en meddelelse fra Gud om, at hun ikke længere behøvede at spørge nogen om noget. Hun kunne bestemme alt.

- Det var for meget. Men vi turde næsten ikke tale med hinanden om det, fordi alle kunne være stikkere for Ruth, også ens egne børn. Men det endte med, at fire familier på én gang forlod Faderhuset, siger Heidi.

Af hensyn til sine børn ønsker Heidi ikke, at hendes efternavn kommer frem.