Påske er oprindelig en hedensk forårsfest, men blev til en vigtig højtid for både kristne og jøder.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I jødedommen er påsken en fest til minde om israelitternes udvandring fra Egypten. Ordet »påske« stammer fra 2. Mosebog og betyder »forbigang« og refererer til de ti plager, Gud sendte over egypterne, men ikke israelitterne, da Faraoen nægtede israelitterne at forlade Egypten.

Det var denne jødiske højtid, der bragte Jesus til Jerusalem, men i kristendommen er påsken til minde om nadverens indstiftelse, Jesu lidelse, død og genopstandelse.

I år 325, ved kirkemødet i Nikæa, blev det besluttet, at påsken skal falde på den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder, at påsken tidligst kan falde den 22. marts og senest den 25. april.

De mange forskellige kirkeretninger er dog langtfra enige om måden at udregne påskedagene på.

Kirken i påsken
Skærtorsdag og 1. og 2. påskedag afholdes der højmesser i lutherske kirker. De afvikles »almindelige« søndage, hvor der læses i teksterne, og man modtager nadveren. Ordet »messe« betyder »sendelse« og kommer af det latinske »mittere«, der betyder »sende«.

Langfredag afholdes der liturgisk gudstjeneste, der i folkekirken er en gudstjeneste uden prædiken. Begrebet liturgisk gudstjeneste henviser til selve gudstjenestens form: hvilken musik, bønner, bibellæsninger og eventuelt nadver.

Æg for frugtbarhed
Påskeæg er oprindelig en ældgammel hedensk skik, der højst sandsynligt skulle symbolisere frugtbarhed. Efter en lang vinter var det på dette tidspunkt, at hønsene igen begyndte at lægge æg.

Da kristendommen »overtog« påsken, blev æggene gjort til genstand for mange forskellige lege, og der blev tradition for at male dem. I middelalderen kunne et æg i kirken på skærtorsdag afsløre hekse blandt kvinderne.

Påskeharen er først kommet til Danmark fra Tyskland efter år 1900, fordi man før da dels anså haren for at være et skadedyr, og dels fordi man mente, at Fanden kunne tage form som en hare. I dag er det visse steder påskeharen, der gemmer påskeæggene.

Påskelammet er vigtigt for både jøder og kristne. I jødedommen var det påskelammets blod, der beskyttede jødernes førstefødte, da Herren lod ærkeenglen Gabriel slå alle førstefødte ihjel for at straffe egypterne.

I kristendommen er lammet blevet et symbol på Jesu selvopofrelse og død for menneskets evige frelse.

Gækkebreve er en dansk tradition, oprindelig et brev med vintergækker og et vers. Kunne man ikke gætte afsenderen inden påske, ville man blive afkrævet et påskeæg, og så var man »gæk« (nar). Kunne man gætte afsenderen, måtte afsenderen betale. Traditionen kan spores tilbage til 1600-tallet, og belønningen dengang kunne være et kys, en fest eller ligefrem et ægteskab.

Påskeøl
I ældre tid bryggede alle gårde og mange husstande deres eget øl. Især munkene opfordrede til at brygge øl, idet munkene, datidens lægestand, vidste, at brøndvandet ofte gjorde folk syge.

Øllet i hverdagen var som regel alkoholfrit, men til højtiderne var det normalt, at man bryggede en stærkere øl med en højere alkoholprocent.

Sidenhen overtog bryggerierne den tradition og lancerede hver især sin egen påskeøl.