Når børnene flyver fra reden, skal parforholdet genopfindes. For mange bliver kærligheden nedprioriteret, når børnene skal opfostres, og det kan tage tid at finde hinanden, når der igen kun er to navne på postkassen
Der er ikke flere sko at snuble over i entreen, vasketøjsbunkerne er skrumpet og man kan rent faktisk høre sin egen musik. Der følger mange friheder med, når børnene vinker farvel til bardomshjemmet og flytter ud, men den nye livsfase kan også varsle udfordringer.
Når livet i 20 år eller mere har centreret sig om det fælles afkom, er der mere end tomme værelser, der skal indrettes og nytænkes. For hvad skal man lige pludselig stille op med al den ro, tid og frihed, man har drømt om siden søvnløse nætter, lortebleer og henten og bringen har fyldt dagligdagen ud?
Den nye livsfase kræver tilvænning. Det fortæller psykolog Margrethe Brun Hansen.
»Ens eget liv har stået bagerst i køen i lang tid, og pludselig sidder man dér i stilheden og kigger på sin partner på den anden side af spisebordet og tænker, er det virkelig ham eller hende, jeg er gift med. Og hvad så nu?,« siger hun.
I Danmark flytter unge tidligt hjemmefra, og kun en tredjedel af de 15-29-årige bor hos deres forældre. Det viser en OECD-rapport fra sidste år. En tidligere undersøgelse fra Danmarks Statistik viser også, at det kun er to procent af unge over 25 år, der bor hjemme. Dermed har de danske unge europarekord i at komme hurtigst ud ad forældrenes hoveddør – også selvom tallet dog er steget med et par procentpoint de senere år. Det er særligt i de nordiske lande, at der er få hjemmeboende børn, mens det i flere sydeuropæiske lande er normalt at bo hjemme hos mor og far, til man er på den anden side af de 30 år.
Mere kærester end forældre
Når studenterne springer ud om lidt, er der flere forældrepar, der skal vænne sig til igen at være mere kærester end forældre. For når den sidste pode pakker flyttekasserne og flytter til en af større byer for at studere, tager på jordomrejse eller noget helt andet, begynder en ny livsfase.
»Erkend, at det er en periode, der er slut. At det er okay at være lidt tung om hjertet, når man vinker farvel til flyttebilen, at der kan opstå et vakuum. Vi mennesker vil gerne så hurtigt som muligt fra den ene fase til den anden. Men det tager tid at indrette sig til et du og jeg. Hvor meget man end gerne vil, kan man ikke styre og planlægge sig ud og ind af alle livsfaser. Giv det den tid, det tager, at finde ud af, hvad man selv og ens partner gerne vil i det nye liv uden hjemmeboende børn,« siger Margrethe Brun Hansen.
For nogle par kan det give problemer. Statistisk set bliver de fleste par skilt efter seks-syv år – typisk når forældrene er forbi småbørnsårene, og ungerne er begyndt i skole. Men der er igen risiko for brud, når børnene er flyttet hjemmefra, fortæller Margrethe Brun Hansen:
»Man har måske fokuseret så meget på børnene, alt har været på deres betingelser, at man har glemt hinanden og ikke længere kan huske, hvad det var, man faldt for ved sin partner. Og så føler man ikke, at man svigter på samme måde ved en skilsmisse, som hvis børnene boede hjemme,« siger hun.
Selvom det ikke lykkes for alle par at finde hinanden igen, er det værd at kæmpe for, mener hun. Også selvom det måske kan være lidt »kejtet« i begyndelsen.
»Find ud af, hvad det egentlig er, man gennem årene med madpakker, bleer og skole-hjem-samtaler har gået og drømt om at have tid til. De lyster og følelser, der er blevet fortrængt, skal findes frem igen. Og man skal begynde at tale med og mærke sin partner. Begynd med at udvise interesse for hinanden og vær nysgerrig på, hvor din partner er lige nu, og hvad der fylder.
Lav ting sammen, tag på rejser uden børnene, gå ture, løsn tungebåndene op med hvidvin på terrassen og få bygget et socialt netværk op sammen. Kærligheden kan have et andet skær, når man er 50, end når man er 25, men ofte er der en grund til, at man har valgt at dele livet,« siger hun.
Meningen med livet
Hun understreger, at selvom det er naturligt at føle vemod over tomme børneværelser, er det vigtigt at huske at glæde sig over, at ens børn er blevet flyvefærdige.
»Forældrene skal glæde sig over, at børnene er blevet store nok til at stå på egne ben, og at der nu kommer et nyt kapitel. For det, der sker, er jo egentlig meningen med livet. De børn, vi elsker så gudjammerligt højt, er blevet spændt for buen og sendt ud i verden, og det er det, der er forældrenes fornemste job: At gøre dem klar til et godt og selvstændigt liv,« siger hun.
Selvom forældrerollen automatisk ændrer sig, når børnene ikke længere bor under samme tag, skal man stadig være forældre. Man skal have tillid til, at de unge kan selv og ikke drukne dem i bekymringer, men de har stadig brug for støtte, mener psykologen.
»Når de unge flytter hjemmefra, er det vigtigt at byde sig til og vejlede dem. Tag en godnat-bajer og en snak om den nye tilværelse, når ungerne alligevel er hjemme på visit for at tømme køleskabet. Det er et stort skridt at skulle lære at klare sig selv, og det kan sagtens være, de lige skal mindes om at få bestilt et nyt sygesikringskort eller lignende. Det er deres første store rejse på egne ben, og de har brug for, at der er nogle, der følger med på sidelinjen,« siger hun.
Grethe Stofsky, 63 år
Var du bekymret, da dine børn flyttede hjemmefra?
»Både min søn og datter var 17 år, da de flyttede hjemmefra. Min datter flyttede sammen med sin kæreste, som hun stadig er sammen med i dag. Det var lidt sværere for mig med min søn. Han var den sidste, der flyttede, og han var lidt mors lille dreng. Piger er ofte lidt mere modne, så jeg var mest bekymret for ham.«
Hvordan påvirkede det jeres parforhold?
»Da der bare var mig og min mand tilbage i huset, tog det os lidt tid at finde hinanden. Pludselig var der en del ekstra tid, vi skulle have fyldt ud, så vi begyndte at køre ture sammen og rejse en del. Friheder, vi ikke havde tid til, da vi havde børn, vi skulle passe.«
Tina Meier, 54 år
Var du ked af det, da dine børn flyttede hjemmefra?
»Det var okay, da den ældste flyttede. Men det blev noget tomt, da den yngste fløj fra reden. Nogle græder og er meget kede af det, når børnene flytter, men sådan synes jeg ikke, det var. Det er jo en naturlig udvikling, og vi har været med hele vejen og set dem vokse op.«
Hvordan ændrede dit forhold til børnene sig?
»Lige da de skulle flytte, hjalp vi dem med flere forskellige praktiske ting. Blandt andet lagde vi et budget for at sikre os, at de rent faktisk havde råd til at flytte. De har været ret selvstændige, men de ved, at de altid kan hente toiletpapir, eller hvad de nu lige mangler, hos os.«
Yvonne Kristensen, 59 år
Var du bekymret, da dine børn flyttede hjemmefra?
»Mine to børn flyttede hjemmefra, da de var 21 år. Jeg var ikke bekymret for dem, men det var vemodigt og tomt. Nu er de heldigvis godt på vej i livet begge to. Min søn er blevet far, og min datter har fået fast arbejde og kæreste.«
Hvordan påvirkede det dit liv?
»Vi har altid haft det mindste værelse, så da de flyttede, rykkede vi soveværelset ind i et af børneværelserne. I begyndelsen var det lidt underligt, at børne-tiden var forbi, og det kun var mig og min mand. Men nu er vi gode til at nyde vores tid, synes jeg.«
