Hver eneste dag var en dans på roser. Kærligheden blomstrede stadig. Sådan beskrev Harald og Rudi Nielsen selv deres ægteskab. Fodboldspilleren og ’Far til fire’-stjernen, der mødte hinanden som teenagere.
Fra det første møde og til Harald Nielsens død i sidste uge var de sammen hver eneste dag. Kun afbrudt af den første periode af Guld-Haralds succesrige ophold i den italienske fodboldklub Bologna. Dengang skrev de breve til hinanden. Et hver dag.
De spiste sammen, sov sammen, arbejdede sammen og rejste sammen. Historien om Harald og Rudi Nielsen er i høj grad en fortælling om et fantastisk ægteskab. Som mange drømmer om, men kun de færreste opnår.
Opret abonnement på PLUS og læs om Harld og Rudis fantastiske ægteskab og kærlighed. Du får desuden en lang række råd til at holde liv i kærligheden i parforholdet.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Hver eneste dag var en dans på roser. Kærligheden blomstrede stadig. Sådan beskrev Harald og Rudi Nielsen selv deres ægteskab. Fodboldspilleren og ’Far til fire’-stjernen, der mødte hinanden som teenagere.
Fra det første møde og til Harald Nielsens død i sidste uge var de sammen hver eneste dag. Kun afbrudt af den første periode af Guld-Haralds succesrige ophold i den italienske fodboldklub Bologna. Dengang skrev de breve til hinanden. Et hver dag.
De spiste sammen, sov sammen, arbejdede sammen og rejste sammen. Historien om Harald og Rudi Nielsen er i høj grad en fortælling om et fantastisk ægteskab. Som mange drømmer om, men kun de færreste opnår.
Bestemt for hinanden
»Jeg bliver helt rørt, når jeg tænker på det. Men jeg tror aldrig, jeg har oplevet noget så stærkt som deres kærlighed. Det overgår alt, hvad jeg har set andre steder. Hvis nogen var bestemt for hinanden, så var det dem,« siger Heidi Madsen, Harald og Rudi Nielsens datter, der hver dag arbejdede sammen med sin berømte far og mor i firmaet ’Rudi & Harald’.
»Man fornemmede det straks. De var hinandens bedste venner. Den ene gjorde ikke noget, uden den anden vidste det. Jeg tror aldrig, de for alvor havde været oppe at skændes,« siger forfatteren John Lindskog, der kom tæt på ægteparret, da han skrev bogen ’Kærlighed A/S’ om Guld-Harald og Rudi Nielsens usædvanlige parløb.
Selvsikker måltyv
Fodboldspilleren Harald Nielsen blev 73 år. Han døde i sidste uge efter længere tids kamp mod prostatakræft. I offentligheden var Harald Nielsen måske bedre kendt som ’Guld-Harald’, den selvsikre måltyv, der spillede Danmark i OL-finalen i Rom i 1960.
Kort efter skiftede han til Bologna i den italienske Serie A, dengang verdens bedste fodboldliga, hvor han to gange blev ligatopscorer.
Siden da var han blandt andet med til at indføre professionel fodbold i Danmark, var den første bestyrelsesformand i FC København samt stod i spidsen for Rebildselskabet.
Som 19-årig mødte han sin hustru på en ’Far til fire’-filmindspilning. Rudi Nielsen, dengang 17, spillede storesøster ’Mie’ i de populære familiefilm, og den blonde skønhed var hele landets darling.
Fodbold- og filmstjernen smeltede sammen til et glansbilledpar, hvor farverne stadig strålede, da John Lindskog mødte dem mere end 50 år senere.
Ærlighed og kærlighed
»Det var to mennesker, der bare klikkede som ingen andre, jeg havde set før. De var meget hjælpsomme og omsorgsfulde, og det afspejlede deres ægteskab,« fortæller John Lindskog, der som journalist på Billed-Bladet og Se og Hør kom tæt på de fleste danske kendte igennem en generation.
I bogen ’Kærlighed A/S’ sætter Guld-Harald selv ord på, hvad der holdt dem sammen i så mange år.
»Vi har altid været enige om, at vi skulle have et godt liv, at vi skulle være noget for børnene, og at vi skulle være ærlige over for hinanden. Det er lykkedes for os,« siger Harald Nielsen i bogen, der er fra 2007.
Det er ord, som datteren Heidi Madsen i høj grad genkender.
»De kunne diskutere, men blev aldrig uvenner. De gav hinanden plads. Hvis den ene havde vundet en kamp, så vandt den anden den næste. Der var ikke én, der var ovenpå og kunne trumfe eller presse sin vilje igennem,« siger hun.
Senere, efter Harald Nielsens fodboldkarriere var forbi, blev ægteparret hinandens forretningspartnere og importerede og solgte blandt andet italienske lædertasker og havde medejerskab i flere firmaer. Det fælles projekt blev omdrejningspunktet for hverdagen. De var sammen om alt. Og enige om det meste.
Begge var eftertragtede
»Det er kørt stille og roligt uden alt for meget stress og jag, og vi har alligevel fået succes og økonomisk uafhængighed. At det er gået på den måde har givet os begge stor tilfredsstillelse,« siger Harald Nielsen i John Lindskogs bog.
De to smukke mennesker var begge utroligt eftertragtede. Men havde altid nok i hinanden. Fristelser udefra var aldrig en trussel. Selv om de begge kunne have fået, hvem de ville. Bogen beskriver en aften, hvor ægteparret er til fest i en stor villa på Strandvejen.
»Da en eller anden fræk dame lidt senere trak i mig og sagde, at nu var det min tur til at komme med ovenpå, fik vi fart på og kom af sted. Den aften kom vi temmelig lamslåede hjem til os selv,« fortalte ’Guld-Harald.’
Senere, da de nu voksne børn Henrik og Heidi var fløjet fra reden, blev firmaet i endnu højere grad familiens projekt. Henrik bor og arbejder i USA, mens Heidi Madsen i dag er direktør, designer og daglig leder for ’Rudi & Harald’.
»De delte alt. De ting, min far var involveret i, og som min mor ikke var en del af, der fortalte han altid, hvad der skete, og hørte hendes mening. Det samme den anden vej,« fortæller datteren, der planlægger at drive firmaet videre.
Bogen beskriver, hvordan ægteparret sammen kaster sig ud i flere projekter. Blandt andet købte de sammen med Michael Laudrup i 1995 Langelinie Pavillonen i København. Restauranten blev dog en fiasko, som de måtte opgive. Men det blev langtfra det sidste eventyr. Hemmeligheden var, at hvis først de havde talt situationen igennem, så støttede de begge beslutningen helhjertet. Derfor blev parløbet så godt, fortæller sønnen Henrik i bogen.
»Vi er noget så banalt som et gammelt ægtepar, der om muligt er endnu mere glade for og forelskede i hinanden, end da kærligheden brød ud i 1961,« siger Harald Nielsen selv i bogens sidste kapitel.
Det perfekte match
Egentlig var det ganske enkelt, siger datteren.
»Jeg tror bare det var de to. En gang imellem så opstår ’the perfect match’. I kraft af deres personligheder var de gode til at holde på det og kom ikke ud ad en vej, der ville afspore dem. De var nyforelskede helt indtil sidste uge, og det beundrer jeg. Den måde, de kiggede på og rørte ved hinanden... der var ikke gået venskab i forholdet,« fortæller Heidi Madsen rørt, men fattet.
Skilsmisser blandt ældre eksploderer
Der bliver længere og længere mellem ægtepar, der lever som Guld-Harald og Rudi. Antallet af skilsmisser blandt danskere over 50 år er eksploderet.
De seneste tal viser en stigning på mere end 70 procent på bare otte år.
Hos Ældre Sagen genkender man tendensen.
»De store generationer, der bliver ældre nu, har indbygget i deres dna, at skilsmisse er en mulighed, hvis forholdet ikke fungerer, som de kunne ønske,« siger Margrethe Kähler, chefkonsulent hos Ældre Sagen.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2006 var 6.310 danskere over 50, der blev skilt. Knap otte år senere, i 2014, var det tal vokset til 10.852. En stigning på mere end 70 procent.
Oprørstrang
»Det er en generation, der har friheds- og oprørstrang og vil leve det bedst mulige liv. Men har de ikke mulighed for det, og er økonomien i orden, så vælger de at gå fra hinanden og klare sig på den måde,« siger Margrethe Kähler, der fortæller, at tendensen er endnu mere udtalt i storbyerne, mens ægtepar i Sønder- og Vestjylland forbliver sammen.
Ofte kommer det som et chok, når børnene er flyttet hjemmefra, og joblivet er forbi.
»Nogle mennesker er nærmest blevet som et møbel for hinanden. Det kræver, at man tager det som en ny opgave, når man har forladt arbejdsmarkedet og dets roller, opgaver og krav. Lige pludselig opstår der et tomrum, og man skal til at genopfinde hinanden,« siger Margrethe Kähler.
Skab fælles projekter
Sat på spidsen anbefaler Ældre Sagen, at man gør som Harald og Rudi Nielsen, der levede et lykkeligt liv sammen om deres fælles familiefirma. Kodeordet er at skabe projekter, man kan være fælles om.
»Det er opskriften på et godt samliv. Det kan holde liv i kærligheden, men kræver selvfølgelig, at man skal kunne arbejde og fungere godt sammen. Gør man det, så er et fælles projekt noget af det bedste. Man sætter sig mål sammen og arbejder på det samme,« lyder det fra Ældre Sagens ekspert.
Guide: Vejen til det gode seniorliv
- Se det som en opgave at skabe nyt livsindhold, når arbejdslivet er forbi. Kodeordet er at finde nye oplevelser, man som ægtepar kan få sammen.
- Gå efter det, du har lyst til. Uanset om det er at starte et fodboldhold eller et firma. Bare du gør det, du synes er sjovt.
- Hold fast i lysten til at være smuk, lækker og erotisk. Pas på med at pakke dig ind i firkantet tøj, kedeligt hår og droppe al erotisk udstråling.
- Har du børnebørn, kan de sagtens udgøre et projekt. Den moderne børnefamilie har brug for aflastning. Men pas på at det ikke tager overhånd.
- Skab et fælles projekt med din ægtefælle. Arranger den perfekte ferierejse eller den bedste vejfest. På den måde får I et fælles mål.
- Udlev nogle af de drømme, der aldrig blev tid til i det fortravlede arbejdsliv.
- Hold den seksuelle lyst ved lige. Fokuser på følelserne imellem jer frem for tilfredsstillelse af behov.
Kilde: Ældre Sagen
Konflikt: Kom godt igennem konflikter
Alle par oplever kriser. Men er man først kommet ind i en ond spiral af konflikter og skænderier, er det enormt svært at komme ud af den igen. Et skænderi er ikke nødvendigvis tegn på et dårligt forhold, men oftere en konsekvens af en presset situation eller uopfyldte behov. Når bølgerne går højt, ender det dog oftere i mudderkastning og bebrejdelser end indsigt og forståelse.
Eksperternes råd:
- Husk, at skænderier sjældent handler om den konkrete situation, men om et dybere behov eller ønske, der ikke er opfyldt.
- Ender I ofte i samme rille, så tag initiativ til at være den, der træder ud af det indgroede mønster og spørg, hvad der sker og hvorfor. Det gør du lettest ved at spille med åbne kort og sige, hvordan du selv har det med situationen. Vær nysgerrig og led efter den dybereliggende grund.
- Husk, at der er flere virkeligheder. Ofte kæmper man om at få ret, men det er vigtigt at acceptere, at vi oplever ting forskelligt. Det er okay at være uenige. At opdage, at man er enige om at være uenige, kan være et skridt mod en fælles vej.
- Dvæl ikke ved fortiden og undgå at hive eksempler frem fra tidligere konflikter. Sæt i stedet ord på, hvad der er vigtigt for dig. Bliv på din egen banehalvdel og spørg ind til din partners behov.
- Pas på med at tillægge din partner egenskaber, når I skændes. ’Du er sådan en, der...’ Vi ender ofte med at putte folk i kasser på en meget uhensigtsmæssig måde. Husk altid bagefter at fortælle din partner, at du holder af ham/hende, selv om I ser forskelligt på nogle ting.
- Lav regler i fredstid. Konflikter opstår uanset hvad, så i stedet for at lægge planer for at undgå dem, så planlæg, hvordan I håndterer dem. Lav konkrete spilleregler.
- Havner I ofte det samme sted i en diskussion, så sæt evt. en ny ramme. Snak om det, når I sidder ved siden af hinanden i bilen i stedet for i sofaen, når børnene er puttet. Gå en tur eller sæt et minutur.
- Det er altid okay at forlade en samtale, så længe man kommer tilbage og fastholder kontakten. Insister på samtale, også selv om I er uvenner. Det første tegn på krise er skænderier, men det næste krisetegn er, når man ikke skændes overhovedet.
- Sig undskyld. Se indad og indrøm dine egne fejl. I skænderier får man ofte bebrejdet den anden, så det er vigtigt at vise, man er i stand til at mødes på midten og erkende fejl.
- Husk, at det er jeres konflikt og jer, der skal løse den. Der kommer ikke én udefra og løser det. Er tingene gået så meget i hårdknude, at I ikke selv kan løse det, så søg hjælp, råd og vejledning. Venner og familie har ofte god erfaring. Søg ellers professionel hjælp.
Børnene flytter: Genfind hinanden
Når børnene flytter hjemmefra, efterlader de et larmende tomrum, og mor og far skal pludselig finde ud af, hvad de vil bruge deres tid på. Og hvem de selv er. Børnene har fyldt meget, og det kan være svært at genfinde tosomheden, ligesom ting, der irriterer, bliver tydeligere, når man kun er to. Der er ikke længere grund til at blive sammen for børnenes skyld, og man kan komme i tvivl om, hvad man overhovedet faldt for hos den anden.
Eksperternes råd:
- Accepter, at I går ind i en ny fase af jeres liv, som bliver markant anderledes. Indstil jer på, at denne nye fase kræver tilvænning, og at det er tid til at revurdere jeres tilværelse.
- Tal om, hvor I hver især er henne, og hvad I forventer af tilværelsen uden børn i hjemmet. Efter mange år, hvor børnene har været i fokus, kan det være svært at mærke hinanden. Giv tid. Og tag det som en spændende udfordring at genopdage hinanden.
- Lav hver især en liste med ting, I godt kunne tænke jer. Rejser, regler i hjemmet, arbejdsfordeling, hobbyer, investeringer, fælles tid eller mere alenetid mv. Nu hvor I kun er to igen, er tavlen vasket ren. Alle muligheder er åbne.
- Afstem forventningerne. Find ud af, om jeres ønsker kan forenes, og om I kan mødes på midten, der hvor I er uenige. Læg en fælles strategi for, hvordan I fører det ud i livet og samtidig giver plads til hinanden.
- Italesæt de ting, som før er blevet holdt tilbage for børnenes og husfredens skyld. Sig det højt, hvis du f.eks. er træt af jeres arbejdsfordeling i hjemmet. Alle muligheder for forandring er åbne.
- Accepter, at det tager tid at genfinde en fælles vej. Efter så mange år i børnenes tegn skal I lige finde hinanden og jer selv, og den slags sker ikke over en nat.
- Støt og anerkend hinanden i jeres drømme. Tal om dem og nyd, at det nu er jeres tur. Lad så vidt muligt din partner leve sine drømme ud, selv om det ikke nødvendigvis er din drøm.
- Giv slip på børnene. Lær dem at klare sig selv i stedet for at ordne deres vasketøj, lave deres aftensmad og ringe dem op om morgenen. I skal tage hul på et nyt kapitel i livet, og børnene skal ikke spænde ben for det.
- Hold fast i, hvad I faldt for hos hinanden i sin tid. Glæd jer på hinandens vegne. Og overvej kraftigt, om hele jeres livshistorie er værd at smide ud, blot fordi det er svært at genfinde hinanden.
- Tag ud at spise og nyd, at I nu kan koncentrere jer om jer selv og hinanden. Det kan godt være, der er tavshed ved bordet første gang. Og måske også gangene efter. Men det lønner sig at give det en chance.
Sex: Få gang i sexlivet
Når forelskelsen har lagt sig, og dagligdagen melder sig, damper sexlivet ofte af. Sexlyst afhænger meget af, hvordan man har det, og i pressede perioder kan den forsvinde helt. Børn og karriere kommer ofte i første række, og når man endelig lander i dobbeltsengen, er der ikke mere energi. I mange par er der ligeledes stor forskel på, hvor meget lyst man har.
Eksperternes råd:
- Accepter, at sexlysten påvirkes af livets generelle op- og nedture. Og husk, at det er helt normalt, at der er udsving i sexlivet.
- Indse, at det kræver en indsats at have et godt sexliv, og at lysten ikke nødvendigvis kommer af sig selv, når hverdagen tager over.
- Øv jer i at få et seksuelt sprog. Det handler ikke om ’pik og patter’, men om at tale naturligt om lyst og intimitet, og om hvad der er rart og pirrende. Det kan være svært, men tag et skridt ad gangen. Skal I kunne opfylde hinandens behov, skal I kunne tale om dem.
- Afdæk hinandens lystmønstre. Forvent ikke, at din partner kan gætte, hvad du tænder på. Vær ærlig. Sig det, hvis det tænder dig helt vildt at se din partner svedig efter træning eller med løst hår i stedet for hestehale. Og pir så hinanden ved at gøre det, den anden godt kan lide.
- Sig det, hvis der er noget ved din partner, der gør, at du ikke har lyst til sex. Vægt, hygiejne, adfærd, måden han/hun taler til dig på. Det kan gøre ondt, men hellere tage konflikten end at have et dårligt sexliv. Spørg på samme måde din partner, om der er noget ved dig og din adfærd, der slukker sexlysten.
- Gør små ting i hverdagen. Det er det, der gør forskellen. Få din partner til at føle sig set og værdsat ved at købe hans/hendes yndlingspålæg, tage opvasken, lave en god kop kaffe eller give et kys i nakken. Sæt evt. et mål om hver dag i en måned at gøre noget, som gør din partner glad. Det lønner sig!
- Rør ved hinanden. Aftal evt., at I i seks uger ikke må have sex, men kun må kysse og kramme. Det kan få intimiteten tilbage og dermed fremme sexlysten.
- Skriv eventuelt ned, hvad du har på hjerte i forhold til jeres sexliv. Det kan være lettere for din partner - især for mænd - at forholde sig til, hvis de selv kan bestemme, hvornår de vil læse det og ikke føler sig taget som gidsel i en samtale, de ikke har lyst til.
- Insister på, at problemerne skal løses. Mange mænd vil hade parterapi, men insister på, at I behøver hjælp, hvis du mener, at det er tilfældet. Sig, at han gerne må være uenig, men bed ham gøre det for din skyld.
- Giv ikke op. Tag ansvar og spørg dig selv, om der er noget, du kan gøre. Det kan tage tid at tænde gnisten igen, men arbejdet lønner sig.
