Grim ulykke til Flying Superkids-show: Kropsdel måske røget helt af
En ung frivillig er kommet slemt til skade med sin finger under et Flying Superkids-show.

En ung frivillig er kommet slemt til skade med sin finger under et Flying Superkids-show.

Normalt er der liv og glade dage, når de flyvende superbørn giver den gas foran publikum.
Men lørdag formiddag gik det galt under et show på Femøren.
»Det var et øjebliks uopmærksomhed, der desværre betød, at en af vores frivillige kom til skade, siger Flying Superkids pressechef Klaus Kristensen til mediet AmagerLIV.
Mediet skriver, at den uheldige frivillige har mistet en del eller hele sin finger.
Ulykken er sket med en blæser, der puster gymnastikholdets airtrackbane op. I denne blæser er den frivilliges finger altså angiveligt endt.
Blæseren skulle ifølge pressechefen være afskærmet, så man ikke ved et tilfælde kan komme i kontakt med den.
Men det skete altså for den unge frivillige.
Og derfor har de et ansvar hos Flying Superkids.
Det erkender pressechefen, hvor han til mediet siger, at de har et ansvar for alle frivillige og ansatte i Flying Superkids.
Men han lægger vægt på at alle er mennesker, og mennesker begår fejl, hvilket er det, der er sket ikke denne situation.
Flying Superkids turnerer for tiden rundt i hele landet, hvor de viser deres show frem.
Showet er et mix af gymnastik, akrobatik, tumbling, sang, dans og ikke mindst spring, der flyver gennem luften i et hæsblæsende tempo.
Deres team består af cirka 45 børn og unge i alderen 7-21 år.