Kunne du være kæreste med Camilla Høeg? Camilla Høeg sætter indre værdier højt. Små kærlighedsgaver betyder ikke så meget for håndboldspilleren, som derudover holder meget af caféture med veninderne og filmhygge med kæresten

Beskriv dig selv med ca. 15 ord:

Ung, studerende håndboldspiller, som bor i Charlottenlund, er glad, en livsnyder og et familiemenneske.

Hvordan ser en perfekt fridag ud for dig og din kæreste?

Uhm. Så skal vi først ud og spise brunch, inden vi fortsætter på en god shoppetur. Det er rigtig hyggeligt, og så tager vi måske i biffen eller tager hjem og ser en god film over et glas rødvin.

Hvilke ting, som du ejer, vil ingen kæreste nogensinde få held til at kassere?

Billeder af min familie.

Hvilket par synes du har fundet ud af det sammen?

Min far og mor. De har holdt sammen i 24 år, og de er stadig lige forelskede.

Hvor ofte synes du, der skal gøres rent på badeværelset?

Bare en enkelt gang om ugen. Jeg er ikke just nogen rengøringsfreak.

Er du hovedsagelig i byen-eller hjemmemenneske sammen med din kæreste?

Med så travl en hverdag er jeg til hjemlig hygge.

Hvem af disse tre - Mads Mikkelsen, Martin Brygmann og Hans Pilgård - kommer nærmest din idealmand?

Mads kommer helt sikkert ind på sit udseende, mens Martin scorer flest point på en helt fantastisk form for humor.

Er du mest til diskoteker eller værtshus/café?

Jeg elsker at gå på café med mine veninder. Vi kan sidde i timevis og hygge os. Jeg er især vild med at komme på Café Klimt på Frederiksborggade (i København, red.).

Er du god til at give din kæreste gaver uden årsag, og tænker du i givet fald meget over, hvad du skal give?

Man skal bare være god ved hinanden. Det er vigtigere for mig end at give fysiske ting. Jeg sætter stor pris på ærlighed og loyalitet. Men hvis jeg skal ud og købe en gave, så tænker jeg bestemt længe over, hvad jeg dog skal finde på.

Kan du lave mad, og foretrækker du at være den, der gør det?

Jeg er ikke helt så huslig. Så jeg vil ikke påstå, at jeg er den store kok. Men jeg gør da mit bedste. Her hos os er det Peter, som står for madlavningen.

Er det vigtigt, at kærester har samme politiske holdninger?

Nej, det er ikke nødvendigt. Det er meget godt at have hver sin mening, så bliver der mere gang i diskussionerne.

Hvornår synes du, at det er passende at præsentere en kæreste for familien?

Hvis man er sikker, så er der ingen tidshorisont. Så kan man lige så godt fortælle det med det samme i stedet for at vente.

Nævn et krav, som du altid vil stille til din kæreste?

Jeg sætter stor pris på de indre værdier.

Vil du giftes i kirke eller på rådhus? Eller overhovedet?

I kirke. Det skal være et rigtig prinsessebryllup.