Antibiotikaresistens er en af den moderne verdens største udfordringer.

Når bakterier udvikler modstandsdygtighed over for antibiotika, kan det resultere i op til 10 millioner dødsfald om året i 2050, anslår Verdenssundhedsorganisationen (WHO)

Nu kan der være hjælpe at hente fra et overraskende sted: vores forfædre fra middelalderen. Det indikerer et nyt studie fra University of Warwick i Storbritannien, hvor forskere har undersøgt en gammel middelaldermikstur.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

'Balds øjensalve' hedder middelalder-medicinen, som forskerne har genskabt fra et 1.000 år gammelt manuskript.

Miksturen er én af mange opskrifter på lægemidler i en stor bog kaldet 'Balds lægebog'. Den består blandt andet af helt naturlige hverdagsingredienser som løg, hvidløg, (engelsk) hvidvin og galdesalt fra maven hos en ko.

»Når du læser den (opskriften på 'Balds øjensalve', red.) som mikrobiolog, tænker du, at den må virke på en eller anden måde, fordi hver ingrediens har nogle antibakterielle funktioner, når man tester dem i et reagensglas. Det virkede fornuftigt at blande dem,« siger en af forskerne bag, Freya Harrison, lektor i mikrobiologi ved University of Warwick, til CNN.

'Balds øjensalve' ser ud til at være særdeles effektiv til at bekæmpe fem slags bakterier, der kan lede til biofilminfektion – en alvorlig kronisk infektion, der er kendt for at være meget modstandsdygtig over for antibiotika og kroppens immunsystem.

»Vi tror især, at der er håb for at behandle diabetisk fodsår (huddefekt på foden hos en person med diabetes, red.). Det er den ultimative superresistente biofilminfektion,« siger Freya Harrison til CNN.

Når bakterier i højere grad udvikler resistens mod moderne medicin, er der et stort potentiale at hente i historiske behandlingsmetoder, fortæller forskerne, der også forudser, at ting som honning, eddike og noget så eksotisk som blod fra komodovaraner har et medicinsk  potentiale.

Forskningen i 'Balds øjensalve', der er publiceret i Scientific Reports, er endnu kun lavet i et laboratorium, så det er stadig usikkert, om det virker eller ej.

Andre artikler på Videnskab.dk: