Dirigerede fly i Københavns lufthavn i syv år, før han kom i behandling.

  • Piloter afvænnes diskret
  • Firmaer kan ikke forbyde øl til maden
  • Druk koster en halv storebæltsbro

    ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Alkoholproblemer skaber livsfarlige situationer. Ikke kun for alkoholikerne selv, men også for helt sagesløse mennesker, der uden at vide det lægger deres liv i hænderne på folk, der er berusede på jobbet.

    Det kan f.eks. ske, når du sætter dig ind i et fly. Du risikerer at blive udsat for en flyveleder eller pilot, der har et problem med alkohol- eller pillemisbrug.

    Det afslører en af Danmarks mest erfarne alkohol-eksperter, Jørgen F. Nissen.

    »Københavns lufthavn har i dag en fremragende alkoholpolitik. Men det er ikke så længe siden, de havde en flyveleder med alkoholproblemer. Han fik lov at sidde i kontroltårnet i syv år og dirigere fly ned - uden at nogen greb ind.

    Det er også sket, at udrykningstjenesten har fået en lille skid på, og er kørt ind i en jumbojet. Nu er der ryddet op i det. Sikkerhedsområdet i lufthavnen er selvfølgelig meget vigtigt, men de ansatte var meget modvillige mod et alkoholforbud. De syntes ikke, det var spor sjovt, at de ikke måtte drikke.

    Nu er det vedtaget, at man ikke drikker i arbejdstiden i lufthavnen. Medarbejderne er også begyndt at gøre ledelsen opmærksom på det, hvis en kollega har et problem. De mener ikke længere, det er at »angive« hinanden. De vil ikke længere finde sig i det, hvis en kollega optræder påvirket af alkohol eller piller i arbejdstiden. Og det er nødvendigt, hvis man skal gøre noget ved problemet,« siger Jørgen F. Nissen, der driver konsulentfirmaet AlConsult og er forfatter til en række bøger om alkoholmisbrug.

    »Det er omkring ni år siden, flyvelederen holdt op. Dengang - op til midten af 90'erne var der ingen alkoholpolitik i lufthavnen. Og det tog tid at få den indført og accepteret. Men direktør Niels Boserup havde hjerne og hjerte til at bakke det op ­ og det samme havde tillidsfolkene gudskelov.

    SAS har i øvrigt haft en udmærket politik på området ret tidligt, måske fordi de amerikanske selskaber meget tidligt fik ret strikse policies. SAS kørte deres politik primært fra Stockholm ­ og var gode til det,« siger Jørgen F. Nissen.

    Københavns lufthavn har kun haft en nedskrevet alkoholpolitik i fem år. Og nu foretages der også regelmæssige leverundersøgelser på piloter, flyveledere og andre betroede medarbejdere, der udgør en sikkerhedsrisiko.

    »Vi skal sikre os, at piloter og flyveledere kan anses for ædruelige. Det foregår ved, at man går til regelmæssige helbredsundersøgelser. Og der vurderer lægen om der er indikationer på, at man er medtaget af f.eks. alkohol. Sådan var det også for ti år siden,« siger luftfartsinspektør Dan Borregaard Eriksen fra kontoret for personcertificering, der bl.a. dækker flyveledere, i Statens Luftfartsvæsen.

    »Det er naturligvis forbudt at gøre tjeneste beruset. Men man kan også have et uheldigt alkoholforbrug, der gør at man ikke har optimal kapacitet, og det dur heller ikke.

    Fra 1. februar i år har vi indført, at alle professionelle skal aflevere en blodprøve, der viser leverbelastningen. Yngre mennesker skal afgive blodprøve hvert år, og folk over 40 skal aflevere den hvert halve år. Og det vil afsløre, om folk har et langvarigt alkoholforbrug.

    Det kan være, den pågældende flyveleder har været i stand til at bluffe omgivelserne. Eller at nogle kolleger i misforstået hensyntagen har holdt hånden over ham. Og så har han måske ikke haft indikationer, der har fået lægen til at studse,« siger Dan Borregaard Eriksen.

    Flyveledernes arbejdsgiver er Naviair (som hører under Statens Luftvartsvæsen og er helt adskilt fra Københavns Lufthavn). Naviairs informationschef Kurt Andreassen siger, at flyveledere bliver sendt i behandling for alkoholmisbrug. Men han mener ikke, det er muligt at fungere som flyveleder i længere tid med et alkoholproblem - og slet ikke i påvirket tilstand.

    »Vi har haft flyveledere i behandling, men jeg tror ikke på, de har kunnet sidde og dirigere fly, mens de har haft et problem. De bliver også screenet på Flyvemedicinsk Institut. Så hvis de har et alkoholproblem, bliver de taget ud af vagten og får den hjælp, der skal til, for at de kan komme tilbage i vagten. Vi betaler for Minnesota-behandling, og efter at de kommer tilbage, skal de på et genoptræningskursus, hvor de skal bevise, at de fungerer, før de får deres certifikat tilbage,« siger Kurt Andreassen.

    Ifølge Dan Borregaard Eriksen bliver ca. 10 professionelle certifikatindehavere (Piloter, flyvemaskinister og flyveledere) ud af 2.632 hvert år udsat for nærmere undersøgelse pga. mistanke om et muligt alkohol-problem.