En 62-årig mand, der har været indlagt med havkolera, er død. Han blev formentlig smittet gennem berøring med ål.

En 62-årig fritidsfisker fra Amager, der blev smittet og indlagt med kolera, efter at han fiskede i Øresund, bukkede mandag under for sygdommen.

Det bekræfter flere kilder over for dagbladet B.T onsdag.

Hvis den farlige bakterie kommer ind i blodet via rifter eller skrammer, kan det medføre en kraftig blodforgiftning. Bakterien er desuden farlig for folk med svækket immunforsvar. Den 62-årige havde pacemaker.

Søndag den 23. juli hjalp den 62-årige til med nogle ål i havnen i Kastrup, og det er formentlig gennem berøring med disse, at han er blevet smittet med kolera.

/ritzau/