Kronprins Frederik kan stadig skimte en medalje ved VM i Drage-sejlads ved Tasmanien. I den fjerde af syv sejladser blev det til en femteplads.

Modsat tidligere havde Frederik og hans to besætningsmedlemmer i »Nanoq«, som båden hedder, ingen problemer med at komme ud af starthullerne.

Efter første mærkerunding lå de på en tredjeplads. Men til sidst måtte de se sig overhalet af to andre både.

Sammenlagt ligger »Nanoq« nu på ottendepladsen - mest på grund af en katastrofal første sejlads. Til sidst trækkes det dårligste resultat fra. Gør man det allerede nu, ligger Frederik på fjerdepladsen. pap

Andre læser også