test test test af underrubrik

Det er altid ærgerligt at blive konfronteret med en gammel vittighed, som med årene er blevet rigtig dårlig og nu kun nævnes for at straffe fortælleren eller de medløbere, der hyggede sig gevaldigt - dengang.

Men her er den:

Livet er for kort til damehåndbold.

Det er altså ikke min, men jeg har da nok slynget den afsted, sådan som mange andre mænd har gjort.

Men i foråret 1987 var der faktisk grund til at sige det, for håndboldforbundets mandlige ledere besluttede at nedlægge damelandsholdet (nåh-ja), og spillerne måtte selv ud for at finde en sponsor, så holdet kunne få lov til at spille flere landskampe.

Dengang blev kvindekampene henlagt til ydmyge små haller på landet eller afviklet som forkampe til herrelandskampene.

Wilbek-tiden

Så kom Ulrik Wilbek-tiden med Anja Andersen i en fantastisk hovedrolle, både i kampene og bagefter.

Og siden kvindelandsholdets VM-sølv i Norge i 1993 har kønsrollerne været byttet om i håndbold.

En pikant detalje fra den VM-turnering i 1993:

Fredag aften efter sejr i semifinalen blev Rikke Solberg fløjet fra Oslo til København for at deltage i TV2s underholdningsprogram, Eleva2eren.

Det var Wilbek, der sagde ja til TV2. Rikke Solberg var ikke meget for arrangementet, som krævede en overnatning i København.

Et eksempel på Wilbeks sans for markedsføring. Men ikke det smukkeste eksempel.

Håndboldpigerne blev vanvittigt populære og trådte ind på idol-himlen side om side med fodboldstjernerne Brian Laudrup, Thomas Helveg og Peter Schmeichel.

Lige nu er der EM i Rumænien.

Der kastes og gribes, og den seance gentages. Der kastes, gribes og løbes.

Og der smiles og jubles, når bolden ender i kassen.

Men den helt store sensation skete, før EM begyndte. Det var i tirsdags på Slagelse Station.

Her skal vi nok lige snuppe en pause på perronen.

Kan man forestille sig:

- at en politiker står af en studietur til Istanbul?

- at en stangspringer hopper af før OL-deltagelse i Sydney?

- at en fodboldspiller vender ryggen til en udekamp med landsholdet?

Overhovedet ikke. Men da det skete for Jan Heintze, som forlod landsholdet for at komme hjem og spille for klubholdet, fik han en heftig karantænestraf.

Det fortælles, at mænd står af i Roskilde.

Men jeg vidste ikke, at kvinder gør det samme i Slagelse.

Det gjorde Anette Olesen, 27-årig Kolding-spiller med bopæl i Horsens.

Hun fik hjemve.

Splitte mine bramsejl. Jeg måtte læse telegrammet flere gange. Hun var på vej til Kastrup for at flyve til EM i Rumænien, da hun stod af toget i Slagelse.

Hjemve? Og hun bor i Horsens?

Nåh-ja, det var ikke sådan ment. Hun har en datter på fire år, Katrine. Og hun er sød.

Men Anette Olesen har spillet for at komme på landsholdet, og hun var med landsholdet i træningslejr.

Diplomati

Alle misunder hende pladsen i EM-truppen. Og så står hun af.

Det udløste en voldsom søgen efter pæne og diplomatiske ord i EM-lejren. Træner Jan Pytlick gav hende en frist til dagen efter, og forbundet stod klar med nye flybilletter.

De blev ikke brugt. Pytlick fandt en reserve, Merethe Hansen fra Viborg.

Anette Olesen, en rigtig sød mor, blev pakket ind i fløjlshandsker og forsynet med alle de bedste og varmeste hilsener fra EM-spillerne i Bukarest.

"Synd for Anette," sagde de.

Jeg vil nødigt give et bud på, hvad synd er.

Men det er da ikke synd for A. Olesen, at hun fik sin vilje stik imod hendes og holdets planer.

Det er da strengt.

Hun svigter da kammeraterne, holdet, trænerne, lederne, hendes egen klub og hundredtusindvis af håndbold-fans.

A. Olesen må gerne melde afbud til EM. Det er hendes egen sag.

Så skulle hun bare have gjort det længe før, det blev aktuelt med at spille nogle af kampene.

Men hun må da ikke gøre det på en multi-komisk måde på banegården i Slagelse tre dage før åbningskampen ved EM. Efter al planlægningen, alt træningsarbejdet og den taktiske rådslagning.

Afhopningen rystede hele EM-truppen og overskyggede alt andet, selv om der blev udfoldet diplomatiske sidespring for at tildække problemerne.

Nu skal A. Olesen og J. Pytlick have en samtale i januar om et muligt samarbejde i fremtiden.

Det må da være påskeferie i Harzen eller en picnic i Svanninge bakker?

Slut med landsholdet

Landsholdet er det fuldstændig slut med.

Cocker-Bosse og jeg gik en tur, hvor vi drøftede problemet med hjemve.

Jeg påstod, at jeg havde hjemve under de langvarige VM-turneringer i 70erne og 80erne, men det gad Bosse ikke høre på, for det tæller ikke rigtigt.

Bosse er fra 1996.

Problemet er ikke slemt, og i stedet fortalte jeg, at jeg fra min pure ungdom kender en sanger, Freddy Heimweh, der hed Quinn, men blev kaldt Heimweh, for en sang med den titel var hans helt store kanonhit.

Freddy var født i Wien i 1931, og hans foræældre...

Her måtte jeg tie stille, for Bosse trak i snoren og ville hjem.

Den havde fået hjemve.

Ib Pilegaard